Psykologer og barselsvikar til PPR-funktionen i Den Tværfaglige Supportfunktion i Børne- og Ungdomsforvaltningen – område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave
Københavns Kommune
Psykologer og barselsvikar til PPR-funktionen i Den Tværfaglige Supportfunktion i Børne- og Ungdomsforvaltningen – område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave
Har du lyst til at medvirke til at udvikle alsidige læringsmiljøer i kommunens skoler og dagtilbud, og ser du arbejdet med børnefællesskaber som vejen til større trivsel og udvikling for flere børn og/eller har du stor viden inden for autisme/ADHD-området? Vil du arbejde med rådgivning af og sparring med skoler, dagtilbud og forældre? Vil du være en del af et fantastisk arbejdsfællesskab, der brænder for pædagogisk psykologi? Så er dette job lige noget for dig.
Børne- og Ungdomsforvaltningen område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave (VVK) søger pr. 1. december 2024 psykologer til barselsvikariat og fast stilling.
Opgaven er at hjælpe områdets skoler og institutioner med at skabe de bedste rammer for børn og unge i aldersgruppen 0-18 år, herunder at supportere en eller flere af vores specialskoler/klasser for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser/autisme/ADHD.
Den Tværfaglige Supportfunktion består, udover psykologer, af tale-høre-konsulenter, støttepædagoger, kompetencepædagoger sundhedsplejersker, konsulenter samt ledere og administrativt personale. Vi bestræber os på at bruge hver fagligheds styrker ud fra en løsningsfokuseret tilgang, så vi bedst muligt kan understøtte områdets børn, unge og deres familier. I psykologgruppen er vi p.t. 27 psykologer med forskellige baggrunde.
Sammen beskæftiger vi os primært med
- pædagogisk psykologisk rådgivning af personalet på områdets skoler og institutioner
- rådgivning og vejledning af børn, unge og deres familier
- tværfagligt samarbejde omkring udvikling af læringsmiljøer, fx aktionslæringsforløb
- at bistå skolers og institutioners udviklingsarbejde med vores psykologfaglige indsigt og viden, ofte i samarbejde med konsulenter og andre faggrupper
- konsultative forløb med forskellige psykologiske og pædagogiske tematikker, fx ”udsatte børn”, ”børns seksualitet” og ”tilknytning”
- cool kids/chilled forløb i samarbejde med Socialforvaltningen
- vurderinger af børns psykologiske pædagogiske behov
- supervision af lærere og pædagoger
Vi tilbyder
- en dynamisk organisation med fokus på børns læring, udvikling og trivsel
- en arbejdsplads, hvor der er rum til udvikling og nye tanker
- en løsningsfokuseret tilgang, som vi vedligeholder i vores arbejdsfællesskaber
- faglige udfordringer, udviklingsmuligheder og kontinuerligt fokus på fælles læring
- et godt kollegialt arbejdsmiljø med fælles base i Den Tværfaglige Support ved Toftegårds Plads i Valby
- et spændende, udfordrende og alsidigt job, varierende imellem selvstændig tilrettelæggelse og tæt og tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
- dygtige og engagerede kolleger med varierende anciennitet og interesseområder
- praksisnær opgavevaretagelse med tilstedeværelse i institutioner og skoler, hvor vi understøtter børnefællesskaberne i skoler og daginstitutioner
- et tre måneders tilrettelagt mentorforløb, hvor man introduceres til organisationen og klædes på til PPR-psykologens opgaver
- en tilrettelagt supervisionsordning mod autorisation
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Det ugentlige timetal er 33-37 timer.
Børne- og Ungdomsforvaltningen indhenter børne- og straffeattest som led i rekrutteringen.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, kan du kontakte Mie Skytte Grønnemose på 27 25 18 81.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest torsdag den 21. november 2024
Samtaler afholdes den 26. november 2024 fra kl. 12.00.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: