Få opslag som dette inden alle andre

IT-Supporter

HESEHUS A/S



Vi søger en engageret og serviceminded IT-Supporter, som er klar til at hjælpe sine kollegaer, når teknikken driller. Du træder til med smil, overskud og overblik, når dine kollegaer står i en meget presset situation og virkelig har brug for din hjælp.

Hvad tilbyder vi
Hesehus er landets førende udbyder af e-handelsløsninger, det har vi endda fået bekræftet af MyResearch, som har kåret os til Danmarks bedste bureau til e-commerce i de tre år, hvor de har uddelt prisen (2022, 2023, og 2024). Vi arbejder med kunder som Matas, Davidsen, Babysam, Damixa og mange andre spændende virksomheder både indenfor B2B og B2C. Alle vores løsninger er udviklet på vores egenudviklede platform, Bizzkit.

Hos Hesehus prioriterer vi sociale arrangementer med vores kollegaer, der rummer +19 nationaliteter på tværs af forskellige afdelinger med alt fra udviklingsteams til UI/UX, Marketing, Finance, Sales, HR mv.

Vi taler tit om Hesehus-ånden. Den bliver skabt af +170 Hesehusianere, og den opleves netop gennem smilene på gangen, feedbacken på en opgave og de kollegaer, som anerkender den forskel du gør.

Du vil opleve en ledelse, der går op i at skabe work-life balance. Vi ved, at det er vigtigt at skabe trivsel og overskud i hverdagen både privat og arbejdsmæssigt.

Vi lykkedes sammen, løfter i folk og står skulder mod skulder – både når der er spændende udfordringer, og når vi skal fejre vores wins.

Du kan læse meget mere om vores kultur ved at følge os på Instagram.

Lyder det som en kultur du kan identificere dig med, så læs endelig videre.

Dine arbejdsopgaver
Du vil blive en del af et lille dedikeret team, som består af en IT-elev, samt en IT & Security Manager, som også vil blive din leder.

Du får en alsidig og spændende rolle med daglig kontakt til medarbejdere i hele organisationen og til eksterne IT-leverandører. Du vil ikke opleve 2 ens arbejdsdage, men følgende opgaver giver et godt indblik i hvordan dagene kan tage sig ud:

  • Yde førsteklasses first level IT support både onsite og remote.
  • Support og fejlfinding på Windows og MAC, herunder udrulning.
  • Support og fejlfinding på mobile enheder (smartphones og tablets – IOS/Android).
  • Håndtering af hardware og software, inklusive bestilling og udskiftning.
  • Håndtering af kontrakter med IT leverandører herunder indkøb og administration af IT-udstyr.
  • Brugeradministration.
  • Backup med Veeam.
  • Ansvar for diverse større IT projekter

Hvem er du?
Du er en dedikeret IT-entusiast, som brænder for at hjælpe andre. Du er en holdspiller og værdsætter at yde ekstra for dine kollegaer og afdelingens fællesskab. Du går til opgaverne med et smil og en løsningsorienteret tilgang. Du nyder at komme vidt omkring og tale med mange forskellige mennesker på en dag. Din nysgerrighed indenfor IT er af stor betydning, samt din villighed til at lære og udvikle dig kontinuerligt.

Du er pligtopfyldende, struktureret og engageret i dit arbejde, og så er du typen som tager ansvar for dine opgaver og sørger for pålidelig dokumentation.

Det er ikke altafgørende hvor mange års erfaring du har, men vi forventer, at du har en relevant IT uddannelse, og at du kan se dig selv i ovenstående arbejdsopgaver. Det er desuden vigtigt, at du begår dig flydende på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt, da vi har medarbejdere fra mange forskellige lande.

Hesehus add-ons:
• Fleksibilitet og fokus på work-life balance.
• Firmabetalt parkeringsplads, hvis du kører i bil til kontoret
• Gratis morgenmad og adgang til en række snacks, nødder, frugt og kaffe på kontoret
• Løbende 1:1 med din leder.
• Mulighed for at vælge frokost efter dine allergener og præferencer
• Gratis sundhedsforsikring - der også dækker dine børn til de er 24 år.
• Adgang til rabatmuligheder via LogBuy.

Søg jobbet
Hos Hesehus tilbyder vi løn efter kvalifikationer samt pensionsordning. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, og senest januar 2025. Ansøgningsfrist er mandag den 18 november, men vi indkalder løbende til samtaler.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest potentielt skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR Partner, Christina Hupfeldt på [email protected] eller tlf. 24 65 06 46.

Søg stillingen

Hesehus A/S er en softwarevirksomhed i kontinuerlig vækst med +175 medarbejdere placeret centralt på havnen i Odense og tæt på banegården i Aarhus. Vi har derudover også salgskontorer i Sverige. Hesehus A/S blev stiftet i 2002, er fire gange kåret til gazellevirksomhed senest i 2023 og har opnået 15 topplaceringer ved E-handelsprisen. Senest har vi modtaget en placering som nr. 1 og 2 i ’Ledelse og arbejdskultur’ blandt 60 udvalgte IT-virksomheder i Ingeniørens store IT Company Rank-analyse fra 2019 og 2020. I MyImage-analysen er vi sidste år (2023) kåret som nr. 1 i "Gode til e-commerce" og "Gode til at skabe resultater".

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos HESEHUS A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


HESEHUS A/S

Englandsgade 24, 5000 Odense C

Vi er Danmarks førende e-handelshus i udvikling af prisvindende B2B- og B2C-webshops - alle udviklet på markedets mest komplette softwareplatform Bizzkit.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2681938//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.