Få opslag som dette inden alle andre

GENOPSLAG Prorektor på Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet - Namminersorlutik Oqartussat

Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

GENOPSLAG Prorektor på Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet

Stillingen som prorektor på Ilisimatusarfik er ledig til besættelse pr. 1. februar 2025 eller efter aftale.

Ilisimatusarfik
Grønlands Universitet er en forsknings- og videregående uddannelsesinstitution indenfor de samfundsvidenskabelige, humanistiske, pædagogiske, sundhedsfaglige og teologiske områder.
Ilisimatusarfik står overfor væsentlige faglige og organisatoriske udfordringer i de nærmeste år. Universitetets ledelse skal være drivkraft i kvalitetssikring af uddannelsesområdet og forskningen i samspil med de ansatte, omverdenen, lokalt og internationalt, samt af administrationen.
Ilisimatusarfik arbejder fortsat på at udvide sine uddannelsestilbud, styrke forskningsbaseringen af alle uddannelser samt vokse som et aktivt forskningscenter for tværfaglig forskning om Arktis og Grønland med lokal relevans og på et højt fagligt niveau.
Denne udvikling sker i stigende grad gennem Ilisimatusarfiks forskningscentre og pt. har Ilisimatusarfiks Center for Arktisk Velfærd, ansvaret for den uvildige udredning af ”spiralsagen”, i samarbejde med SDU i Danmark. De kommende år skal Ilisimatusarfik tillige huse en stor historisk udredning om forholdet mellem Danmark og Grønland efter 1945.

Prorektors opgaver
Rektor, prorektor og universitetsdirektøren udgør Ilisimatusarfiks øverste ledelse, som varetager den daglige ledelse indenfor de rammer, som er fastsat af bestyrelsen.
Prorektor skal bistå rektor i arbejdet med etablering og betjening af råd og udvalg, så der løbende foregår udvikling og samarbejde om undervisning og forskning, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold samt evaluering heraf.
Prorektor får som særlig opgave at varetage opgaver i forbindelse med forankringen af det historiske udredningsarbejde ved Ilisimatusarfik.
Opgavefordeling mellem rektor og prorektor i forbindelse med den daglige ledelse sker efter nærmere aftale med rektor, og der kan aftales forskningstid som en del af arbejdstiden.
Prorektor er stedfortræder for rektor og overtager samtlige rektors opgaver og beføjelser under dennes fravær/forfald.

Kompetenceprofil

  • Ansøgeren skal have opnået ph.d.-graden og have forsknings- og undervisningserfaring på lektorniveau
  • Ansøgeren skal have erfaring med ledelse og organisering af forsknings- og uddannelsesmiljøer.
  • Ansøgeren skal have gode analytiske og planlægningsmæssige evner
  • Ansøgeren skal have forskningsmæssige kompetencer på højt niveau.
  • Ansøger skal kunne varetage og organisere både administrative og akademisk faglige opgaver i dagligdagen.
  • Ansøgeren skal være kandidat indenfor et at Ilisimatusarfiks fagområder.
  • Det vil være en fordel for ansøger at have gode sprogkundskaber i grønlandsk, dansk og engelsk, indsigt i grønlandske forhold og desuden have internationalt udsyn.

Tjenestestedet er i Nuuk.
Som udgangspunkt besættes stillingen som en åremålsansættelse på tre år med mulighed for forlængelse.

Ansøgning mv.
Ansøgningen med oplysning om uddannelse, tidligere beskæftigelse, kopi af eksamensbeviser samt relevant dokumentation for forsknings, undervisnings- og ledelsesmæssige kvalifikationer bedes fremsendt mærket: ”Prorektor” ved at trykke på link til ansøgning.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, publikationsliste samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Ansættelsesprocedure
Rektor indstiller kandidater til bestyrelsen, som træffer beslutning om ansættelsen.

Kontakt/information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
rektor Gitte Adler Reimer på tlf. + 299 385602.

Ønsker du yderligere information om Grønlands Universitet, kan du læse mere på www.uni.gl

Om Ilisimatusarfik
Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, blev oprettet i 1987 og har pt. 11 forskellige uddannelser inkl. tilbud om enkelte deltidsuddannelser på henholdsvis diplom- og masterniveau. Ilisimatusarfik er et arktisk universitet, der skaber viden og innovation i en region under hastig udvikling. Bestyrelsen er universitetets øverste ledelse. Den daglige ledelse varetages af rektor og universitetsdirektør. De fire institutter ledes af en institutleder, som rådgives af et institutråd.

Ilisimatusarfik består af 4 institutter:

  • Institut for Læring
  • Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik
  • Institut for Kultur, Sprog & Historie
  • Institut for Sundhed & Natur

Om Fællesadministrationen
Fællesadministrationen servicerer hele universitetet. Den ledes af universitetsdirektøren. Fællesadministrationen har afdelinger i Ilimmarfik og i Ilinniarfissuaq. Afdelingerne arbejder tæt sammen med de faglige enheder, men arbejder også sammen indbyrdes. Fællesadministrationens opgaver er: studieadministration, personaleadministration, betjening af bestyrelse og Akademisk Råd samt øvrige servicefunktioner for universitetets ansatte og studerende. Fællesadministrationen står også for bygningsmæssig drift af Ilimmarfik.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er for tiden klassificeret svarende til lønramme 38.

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Previous Next

Ansøgningsfrist:
17. november 2024 12:00

Kontaktperson:
Gitte Adler Reimer
+299 38 56 02

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Ledelse

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Grønlands Universitet / Ilisimatusarfik
Manutooq 1

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre

Namminersornerullutik Oqartussat - Grønlands Selvstyre Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik - Økonomi- og Personalestyrelsen Sulisunik Ineriartortitsivik - HR Udvikling< Aqqusinersuaq 5 Postboks 1039, 3900 Nuuk

Naalakkersuisut er Grønlands regering, valgt af Inatsisartut, Grønlands lovgivende forsamling. Naalakkersuisut - regeringen - er ansvarlig for den daglig drift af Grønlands regering. Naalakkersuisut arbejder året rundt. Lederen af Naalakkersuisut kaldes Formanden for Naalakkersuisut, mens de enkelte medlemmer af Naalakkersuisut kaldes for Medlemmer af Naalakkersuisut.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2682071//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.