HR- & kommunikationschef
Hansen Toft
CARTA Autofinans A/S
CARTA Autofinans A/S er et familiejet finansieringsselskab, der tilbyder leasing af nye og brugte motorkøretøjer til private- og erhvervskunder.
Med hovedkontor i Odense er man 35 ansatte og har en portefølje bestående af 3.000+ låne- og leasingkontrakter.
Gennem et stærkt forhandlernetværk i hele Danmark, har CARTA siden 1989 hjulpet tusindvis af kunder med drømmen om en ny bil og har derved oparbejdet en betydelig ekspertise i branchen.
Læs mere på: www.carta.dk
HR- & kommunikationschef
Få HR til at ”leve” i hele organisationen – fra ledelsessparring til hands-on opgaver
Med reference til virksomhedens COO bliver du en del af ledergruppen og får et stort medansvar for, at CARTA er en attraktiv arbejdsplads i stand til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. I denne forbindelse får du samtidig ansvaret for både den interne og eksterne kommunikation.
Din dagligdag vil bestå af et bredt mix af både HR- og kommunikationsopgaver afhængigt af de planer, som du har udarbejdet på baggrund af HR-årshjulet og de ad hoc-opgaver, der naturligt opstår i en dynamisk organisation. Opgaverne vil spænde fra at agere strategisk sparringspartner til at sidde med egne operationelle og hands-on opgaver.
Af eksempler kan nævnes:
- Understøtte organisationen, processer og generel forretningsudvikling fra et HR-perspektiv
- Personaleadministration og løbende ajourføring af lovgivning på området (herunder GDPR)
- Rekruttering, medarbejderudvikling og fratrædelser
- Agere projektleder og tovholder på tværfaglige opgaver og ekstern kommunikation, herunder iværksætte og koordinere med øvrige kolleger
Bred baggrund og dynamisk miljø
Du har sandsynligvis en uddannelse inden for HR, jura eller kommunikation på bachelor- eller kandidatniveau. Din erfaring er primært erhvervet i en HR-kontekst, hvor du ideelt også har prøvet kræfter med projekt- og kommunikationsrelaterede opgaver.
Uanset din baggrund har du erfaring med basal funktionærlovgivning og GDPR. Du har erfaring med udarbejdelse af HR-årshjul og gerne arbejdet med kommunikationsplaner. Det er et stort plus, hvis du har prøvet at arbejde i en mindre (ejerledet) virksomhed, så du er vant til et bredere ansvarsområde, samt den dynamik og passion, der præger sådan en virksomhed.
Stærk kommunikator og selvstændig arbejdsfacon
Som person trives du med at arbejde selvstændigt, og du er en stærk kommunikator, som formår at formidle skarpt og direkte. Du er troværdig, tillidsskabende, og du formår at tænke HR ind i et holistisk forretningsperspektiv, så HR naturligt kommer på agendaen i hele organisationen.
Mulighed for at præge og udvikle egen stilling
Du tilbydes et job, hvor du får mulighed for en varieret hverdag med en bred palet af arbejdsopgaver inden for flere områder. Stillingen har hidtil primært været centreret omkring HR, så hvis du har en stor interesse for kommunikation, er der rig mulighed for at igangsætte en række initiativer,
Der er en god kultur i virksomheden med højt til loftet, hvor det sociale aspekt fordres i hverdagen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Consultant Casper Olesen på tlf. 2256 1215.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: