IKT-leder til udvikling
Envidan A/S
Der er mange spændende muligheder i jobbet, og du vil opleve at få fingrene i at:
- Lede og koordinere IKT-aktiviteter på nogle af vores største byggeprojekter
- Udarbejde IKT-dokumenter, herunder IKT-specifikation, IKT-procesmanual, IKT-leverancespecifikationer m.m.
- Udvikle og implementere IKT- og BIM-strategier i Envidan
- Sikre effektiv kommunikation og samarbejde mellem projektteams og eksterne partnere
- Overvåge og evaluere IKT-processer for at sikre overholdelse af standarder og bedste praksis
- Identificere og implementere nye teknologier og værktøjer for at forbedre projektleverancer
Alt efter hvad der passer bedst ind i din hverdag, kan du arbejde på et af vores kontorer i enten Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Kastrup eller Lyngby – og der er selvfølgelig også mulighed for at arbejde hjemme nogle dage om ugen.
Hvem er du?
Du er uddannet ingeniør eller bygningskonstruktør – og har mindst 5 års erfaring med IKT-ledelse på store projekter.
Du har et indgående kendskab til BIM og erfaring med at implementere BIM-processer. Du ved, hvordan man administrerer projekter på cloud platforme som Dalux og Autodesk Construction Cloud (ACC) og har erfaring med projektstyringsværktøjer og software.
Da du får en bred kontaktflade og skal være med til at sikre god kommunikation i de samarbejder, du indgår i, er det vigtigt, at du har stærke ledelses- og kommunikationsevner på både dansk og engelsk. Det stiller også krav til dine evner til at arbejde som en del af et team – samtidig med at det i din arbejdsfacon også falder dig naturligt at arbejde selvstændigt.
Fleksibilitet og socialt samvær
Du får et spændende job i en succesfuld ingeniørvirksomhed med tæt på 500 medarbejder – og hvor vores projekter gør en positiv forskel for fremtidens klima. Du træder ind i en kultur, hvor vi har hinandens ryg. Både når vi jubler, jokker i spinaten og hver dag jonglerer med vandfaglighed, bæredygtighed og digital omstilling. Ja, nogle gange løber vi hurtigt sammen med vores kunder, men aldrig hurtigere, end vores værdier mennesket i centrum og ordentlighed kan følge med – og vi giver altid plads til fleksibilitet, fordi vi tror på, at hele mennesker performer bedre.
Alt sammen hjulpet godt på vej af vores kreative personaleforening, der arrangerer alt fra farverige julefrokoster til padelturneringer, sommerfest og bagedyster. Du bliver selvfølgelig heller ikke snydt for vores hyggelige fredagsmorgenbrød eller lækre frokostordning.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde hos Envidan?
Læs mere
Er du nysgerrig på at høre mere?
Så er du meget velkommen til at kontakte chefspecialist, BIM Kompetencechef Simon Fiele på +45 44 20 94 01 eller [email protected] eller Business Director Mikkel Hansen på +45 27 15 37 16 eller [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og vi lukker stillingsannoncen, når vi har fundet den rette kandidat.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: