Få opslag som dette inden alle andre

Topengageret ungdomsskole-koordinator søges til Allerød Ungdomsskole

Allerød Kommune



Ungdomsskolen i Allerød Kommune søger ny medarbejder med tiltrædelse d. 1. januar 2025. Stillingen følger folkeskolens feriekalender og er på 37 timer om ugen. Arbejdstiden er fleksibel og planlægges efter nærmere aftale med den daglige leder af ungdomsskolen. Du får en fast ugentlig aftenvagt i højsæsonen fra september til marts, ligesom vi forventer, at du er indstillet på at yde en ekstra indsats i forbindelse med sæsonopstart, hvor vi har allermest travlt, og kan deltage i en række aftenmøder og unge-events i løbet af året.

Om os
Allerød Ungdomsskoles primære formål er at udbyde et bredt og varieret udbud af fritidstilbud til kommunens 13-17 årige ud fra et mål om at udvikle de unges personlige, sociale og faglige kompetencer. Ungdomsskolen består af en afdelingsleder, en koordinator og en studentermedhjælper, som sammen varetager den overordnede skoleadministration i hverdagen. Herudover har vi ca. 25 løst tilknyttede timelønslærere, som står for at undervise de unge på vores mange hold både hverdag, aften og weekend.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for vores unge i kommunen.

Om stillingen
Din primære opgave er at være med til at udvikle ungdomsskolen på alle fronter – især på outdoor-, demokrati- og science-området - men også internationalt på Erasmus+-området.

  • Du skal være klar som tovholder på forskellige projekter og kunne træde til som underviser på enkelte hold – både i fritids- og åben-skole-regi. Herudover er din opgave at sikre, at Ungdomsskolen fremstår så attraktiv som mulig i alle henseender i den daglige kontakt med lærere, elever og forældre og i samarbejde med dine kollegaer sikre, at vores kursusadministration spiller optimalt.
  • Du er som Ungdomsskole-medarbejder et centralt omdrejningspunkt for alle parter og har i stor grad mulighed for at sætte dit præg på skolens virke og aktiviteter i et fleksibelt miljø med højt til loftet.

Om dig
Hverdagen på ungdomsskolekontoret er præget af uforudsigelighed, opgaverne er mangeartede og du vil sjældent opleve, at 2 dage er ens. Det er derfor vigtigt, at du trives med forstyrrelser og forandringer, men også sætter en ære i at yde god service og er parat til at løse alle opgaver på bedst mulig vis.

Vi forestiller os, at du er stærk og kreativ som formidler – måske med en baggrund som coach. Din uddannelsesmæssige baggrund er dog ikke afgørende, men du skal have solid erhvervserfaring med unge fx fra arbejdet på en efterskole, klub eller andet samt erfaring med at undervise.

Som person er du aktiv og ikke bleg for at tømme opvaskemaskinen, bære tunge ting eller svinge en skruetrækker. Du er opsøgende og kan godt lide kontakt med mange forskellige mennesker – altid med et stort smil på læberne.

Du besidder et højt drive og følger altid tingene helt til dørs. Du taler engelsk på et fornuftigt niveau.

Derfor skal du vælge os
Vi arbejder for at gøre vores elever nysgerrige på læring og interesserede i at etablere nye relationer. Vi prøver gerne nye ting af og går meget op i at udvikle ungdomsskolen i samspil med de unge. Og lige nu mangler vi dig til at hjælpe os med det hele.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Ulla Holtze fra ungdomsskolen på tlf. 26 15 18 09 for at høre nærmere om stillingen. Du sender din ansøgning digitalt via linket i annoncen senest d. 22. november 2024. Uddannelsesbevis og andre relevante bilag uploader du separat med din ansøgning. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Afdeling: Allerød Ungdomsskole

Ansøgningsfrist: 22 November 2024

Placering: Rådhusvej 5, 3450, Allerød

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Allerød Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (22.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Allerød Kommune

Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

Allerød Kommune ligger midt i det grønne Nordsjælland, med gode trafikforbindelser til det øvrige hovedstadsområde og overalt naturskønne områder, skove og åbent landskab. I Allerød er vi tæt på hinanden. Vi er en kommune med mange stærke fællesskaber og muligheder for alle aldre og interesser.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2682939//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.