Få opslag som dette inden alle andre

Bioanalytiker og akademiker til barselsvikariat på Fertilitetsklinikkens laboratorium

Region Hovedstaden



Juliane Marie Centret, Rigshospitalet
Har du interesse for fertilitet? – så læs videre.

Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet søger per 1. december 2024 eller snarest derefter 2 barselsvikarer - en bioanalytiker og en akademiker. Vi er et stærkt dynamisk team, der arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og nyder hinandens selskab.

Opslaget beskriver stillinger normeret til 37 timer per uge, evt. 32 timer for den rette ansøger.

Rigshospitalets Fertilitetsklinik udfører årligt omkring 3.000 behandlinger, som inkluderer IVF, ICSI, nedfrysning og optøning af ubefrugtede/befrugtede æg og sædceller, insemination m.m. Klinikken udfører også præ-implantations genetisk test med udtagning af biopsier på blastocyster. Vi kommer til at udføre flere blastocyst-biopsier i de kommende år, da vi i august 2024 opstarter et stort projekt om netop pre-implantations genetisk testning.

Fertilitetsafdelingen på Rigshospitalet er blandt de førende i Nordeuropa indenfor behandlingstilbud, forskning og udvikling.

Som ansat bliver du en del af laboratorieteamet, som lige nu består af 3 biologer og 14 bioanalytikere. Det vil være en stor fordel at have erfaring indenfor området, men ikke et krav.

Vi kan tilbyde:

  • Et selvstændigt arbejde i et tværfagligt miljø med tæt samarbejde mellem læger, biologer, bioanalytikere, sygeplejersker, sekretærer, Ph.d.-studerende og post-docs. Vi er ca. 80 personer tilknyttet klinikken
  • Et alsidigt, givende og udfordrende job med mulighed for udvikling og videreuddannelse
  • En arbejdsplads med højeste faglige niveau og gode kolleger
  • Oplæring indenfor moderne barnløshedsbehandling
  • Et job hvor klinikkens forskning og udvikling er en central og vægtet del af vores daglige arbejde

Vi ønsker at:

  • Du er fleksibel og god til at samarbejde
  • Du kan arbejde fokuseret, systematisk og selvstændigt
  • Du er positiv, åben og imødekommende
  • Du har relevant erfaring fra beslægtet område, men det er ikke et krav

Arbejdet i laboratoriet er mellem 8.00-15.30 og med weekend/helligdags-arbejde svarende til ca. hver 3. weekend. Laboratoriet er lukket mellem jul og nytår samt 3 uger i juli.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

For spørgsmål kontakt gerne:
Morten Rønn Petersen ([email protected]) (laboratorieleder), Telefon 35 45 68 34.

Ansøgningen samt oplysninger om nuværende og tidligere beskæftigelse bedes indsendt senest torsdag den 21. november 2024 via linket på siden. Vi planlægger at afholde samtaler i uge 48.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

Afdeling: Ny org

Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (21.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2683039//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.