Få opslag som dette inden alle andre

Ansøgningsfrist: 24. november 2024 Specialpædagogisk konsulent til Skolevisitationen

Gentofte Kommune



Er du optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge? Har du viden om og erfaring med specialundervisningsområdet? Så kan det være, at du er vores nye specialpædagogiske konsulent.

I Gentofte Kommune er vi optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge. Derfor er vi bl.a. i gang med et større afdæknings- og udviklingsarbejde på det samlede specialundervisningsområde. Formålet med dette arbejde er at udvikle strukturer på skoleområdet, der bidrager til, at flere børn og unge med særlige behov trives, lærer og udvikler sig i tilknytning til almenområdet. For at understøtte denne ambition har vi valgt at udvide antallet af specialpædagogiske konsulenter i Skolevisitationen for derigennem at kunne bistå skolerne i endnu højere grad med specialpædagogisk vejledning, kompetenceudvikling, m.v.

Skolevisitationen er organiseret under direktørområdet Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid. Skoleområdet består bl.a. af 12 folkeskoler (heraf én specialskole), 12 skolefritidsordninger (kaldet GFO’ere) samt 9 fritidscentre.

Som specialpædagogisk konsulent får du et tæt samarbejde med skoler, PPR, Familie og Sundhed, m.fl. Derudover er en central del af dit arbejde at være i dialog med netværket omkring det enkelte barn i form af eksempelvis forældre, ledere og medarbejdere.

Du får fast base på Gentofte Rådhus samtidig med, at du har en udgående funktion på ca. 3 skoler. Dette gør sig gældende for alle specialpædagogiske konsulenter i afdelingen. Formålet med den udgående funktion er at være tæt på skolernes praksis for derigennem at bistå skolerne med konkret sparring, når opgaven kalder på det. Det kan eksempelvis være, når en skole overvejer at indstille et barn til visitation, eller hvis der er brug for sparring i forhold til, hvilke tiltag skolen kan iværksætte for at imødekomme et barns støttebehov.

Skolevisitationen består i dag af et team på seks medarbejdere, som brænder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge. Uanset om det er i det store eller lidt mindre fællesskab. Derfor vægter vi faglighed og resultater for børnene højt. Samtidig værner vi om at have et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi har det sjovt og oplever at være fælles om opgaveløsningen.

Dine opgaver vil primært være:

  • Sparring til medarbejdere og ledelser i forhold til konkrete elever eller elevgrupper.
  • Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for det specialpædagogiske felt.
  • Fast medlem af skolevisitationsudvalget som visiterer elever til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
  • Finde relevante specialtilbud til elever i samarbejde med forældre og fagpersoner.
  • Bistå i forbindelse med etablering af mellemformer og andre specialtilbud i Gentofte Kommune.
  • Vi implementerer nye arbejdsgange og systemer hen over foråret. I den forbindelse kan der blive behov for, at du i et vist omfang hjælper med en række administrative opgaver i afdelingen. Vi tilbyder:
  • En spændende hverdag hvor du er med til at gøre en forskel for sårbare børn og unge.
  • En arbejdsplads der har høje ambitioner på vegne af alle børn og unge.
  • Et veldrevet skolevæsen der stræber efter at blive endnu bedre, og hvor ét af fokusområderne de kommende år er at videreudvikle specialundervisningsområdet.
  • Et arbejde med stort handlerum og dertilhørende ansvar.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab hvor vi hjælper og støtter hinanden. Vi forestiller os, at du:
  • Har viden om og erfaring med folkeskole- og specialundervisningsområdet.
  • Har erfaring med at håndtere sager vedrørende børn og unge, som har et specialpædagogisk behov , herunder at samarbejde med forældre, som står i en meget sårbar situation.
  • Har en relevant uddannelse såsom lærer eller pædagog.
  • Har et ressourceorienteret børnesyn.
  • Kan navigere i det krydspres, der præger det specialiserede undervisningsområde, hvor mange aktører og interesser er på spil.
  • Har kendskab til arbejdet i en forvaltning – eller mod på at lære det.
  • Er ikke bange for at træffe beslutninger og stå på mål for dem. Samtidig er du pragmatisk og optaget af at opnå meningsfulde kompromisser gennem dialog.
  • Trives i en hverdag, der til tider kan være travl, og hvor du derfor skal kunne prioritere i de forskellige typer af opgaver.
  • Har overblik og kan drible opgaver i mål.
  • Er relationel og samarbejdsorienteret.

Yderligere information
Ansøgningsfristen er søndag d. 24. november 2024 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler afvikles onsdag den 27. november 2024.

Stillingen er på deltid med en ugentlig arbejdstid på 30-32 timer. Det konkrete timetal aftales i forbindelse med ansættelse på baggrund af dine ønsker.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025.

Gentofte Kommune tilbyder ansættelse i henhold til den gældende overenskomst efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

I Gentofte Kommune har vi desuden en politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet skal indhentes straffe- og børneattest.

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret leder for Skolevisitationen Emilie Tang på tlf. 20 42 75 17 (du må gerne sende en sms om, at du ønsker at blive ringet op) eller mail [email protected].

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Emilie Tang
Konstitueret leder for Skolevisitationen

[email protected]
Mobil: 20427517

Ansøgningsfrist: 24. november 2024 klokken: 23:59

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gentofte Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (24.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2683071//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.