Få opslag som dette inden alle andre

Analytisk stærk generalist til ledelsesbetjening og projektledelse på økonomiområdet | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Analytisk stærk generalist til ledelsesbetjening og projektledelse på økonomiområdet
Har du flair for tal og evnen til at formidle komplekse økonomiske problemstillinger på en klar og enkel måde? Vil du være med til at forme fremtidens økonomiske ledelsespraksis gennem digitalisering, brugerinddragelse og forenkling? Ønsker du et job, hvor du er tæt på beslutningstagerne på økonomiområdet i et dynamisk og udviklingsorienteret miljø, hvor projektledelse og forandringsledelse er i fokus? Så læs med her.
Om stillingen
Som en del af Børne- og Ungdomsforvaltningens Procesenhed vil du være med til at skabe enklere og mere effektive administrative løsninger for både ledere og administrative medarbejdere. Procesenheden er dedikeret til brugerinddragelse og til at kortlægge de behov, der driver reelle forbedringer i hverdagen. Med dit fokus på forandringsledelse, optimering af arbejdsgange og systemisk understøttelse, vil du spille en nøglerolle i at skabe værdi for vores organisation.

I rollen vil du blandt andet stå for ledelsesbetjening af centerchef og ledere på økonomiområdet og samtidig lede udviklingsprojekter, der styrker områdets praksis.

Dine opgaver og ansvarsområder vil blive skræddersyet efter dine kompetencer og enhedens behov.

Vi samarbejder bredt med både interne og eksterne partnere fra vores eget digitaliseringskontor og Økonomiforvaltningen til ledere og administrative medarbejdere i både skole- og dagtilbudsområdet samt andre bydækkende enheder.

Primære arbejdsopgaver

  • tilrettelægge processer og facilitere workshops, der giver indsigt i BUFs økonomiske forhold
  • understøtte det strategiske arbejde og udvikling på økonomiområdet
  • kortlægge og analysere administrative processer med fokus på økonomi
  • ansvar for egne udviklingsprojekter på økonomiområdet
  • sikre brugeropfølgning og behovstilpasning på økonomiindsatser
  • betjene ledelse og direktion via mødeforberedelse, sagsfremstillinger og bestillinger
  • koordinere input til Økonomikredsen og Budget- og Regnskabskredsen

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende, men vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse og gerne et par års erfaring. Vi søger en engageret og nysgerrig kollega, der har stærke formuleringsevner og trives i projektorienterede og tværfaglige arbejdsfællesskaber. Du har evnen til at navigere i komplekse samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper og interessenter, og formår at sætte en tydelig retning i dit arbejde gennem din faglige baggrund og kompetencer. Har du erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, er det et plus, men ikke et krav.

Desuden er det en fordel, hvis du

  • er en analytisk generalist med mod på at arbejde med tal
  • trives med komplekse problemstillinger og evner at formidle dem klart til forskellige fagligheder
  • har erfaring med facilitering og projektarbejde i tværfaglige miljøer, hvor du arbejder tæt sammen med forskellige faggrupper og interessenter

Om os
Procesenheden er et engageret og kollegialt team, der vægter faglig sparring og videndeling højt. Vi er ca. 10 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, som supplerer hinanden godt i opgaveløsningen. Hos os er tonen uformel, og vi gør os umage for at skabe et arbejdsmiljø, hvor det er både sjovt og rart at komme på arbejde.

Vi tilbyder
En spændende og udfordrende stilling i et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en arbejdsplads præget af samarbejde og innovation, hvor du har mulighed for at tage initiativ og tænke nyt.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter erfaring og kvalifikationer og følger gældende overenskomst.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Yderligere information
Hvis du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret teamleder for Procesenheden Bo Kristian Haue på 22 16 72 66 eller budgetchef Sofie Berggren Hansen på 40 47 94 43.

Søg via linket senest onsdag den 20. november 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 47 (1. samtaler) og uge 48 (2. samtaler) med henblik på ansættelse hurtigst muligt.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2683455//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.