Få opslag som dette inden alle andre

Opslag hos Syddansk Universitet (SDU)

Syddansk Universitet (SDU)



Ved Institut for Erhverv og Bæredygtighed (IEB) ved Syddansk Universitet campus Esbjerg, er en stilling som studieadjunkt ledig til besættelse fra 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Som studieadjunkt er den primære opgave at undervise på instituttets uddannelser. Vi lægger stor vægt på kvalitet i undervisningen, hvor kvalitet handler både om det faglige indhold og om undervisernes pædagogiske kompetencer, herunder evnen til at formidle og lysten til at være med til at uddanne fremtidens erhvervsøkonomer.

Vi søger derfor en medarbejder der med udgangspunkt i en stærk faglighed har lyst til at undervise, arbejde med og udvikle unge mennesker.

Som studieadjunkt er det vigtigt med undervisningserfaring, da den primære opgave vil være varetagelse af undervisning og udvikling af en bred vifte af redskabsorienterede fag på de uddannelser instituttet bidrager til, særligt erhvervsøkonomi, HA studiet.

En mindre del af opgaverne som studieadjunkt vil være administrative opgaver, primært relateret til uddannelsesporteføljen. Det kan være koordinering af undervisning, udvikling ind i fag på tværs af uddannelser og campusbyer, aktiviteter rettet mod kommende studerende, studerendes samarbejde med virksomheder og lignende.

Du vil blive tilknyttet en af instituttets forskningsgrupper [LINK], hvilket sikrer en løbende faglig udvikling og sparring med kollegaer, der underviser på samme uddannelse. Deltagelse i forskningsaktiviteter kan være en mulighed for den rette kandidat.

Der lægges vægt på, at du har:

  • En kandidatgrad inden for erhvervsøkonomi eller økonomi
  • Dokumenteret undervisningserfaring med gode evalueringsresultater
  • Ideer og visioner for uddannelser og tilrettelæggelse af undervisning, herunder interesse i integrering af digitale læringsredskaber
  • Undervisningskompetence inden for flere centrale erhvervsøkonomiske eller økonomiske fagområde, hvor de redskabsorienterede matematiske / økonomiske fagområder er af særlig interesse
  • Evne til at undervise på dansk
  • Interesse for didaktisk og pædagogisk udvikling med fokus på universitetsundervisning
  • Kendskab til og forståelse for unge universitetsstuderende og deres behov
  • Er åben, udadvendt og ønsker at gøre en forskel for specielt de førsteårsstuderende på universitetet

Institut for Erhverv og Bæredygtighed [LINK] er et erhvervsøkonomisk instituttet med forskning og uddannelse inden for entreprenørskab, ressource- og cirkulær økonomi, business-to-business, marketing og forbrugeradfærd, supply chain, digitalisering og kunstig intelligens, organisation og relationer, sport og events, risiko og resiliens. Instituttet er til stede på campusserne i Esbjerg, Kolding og Sønderborg. Stillingen er med tjenestested i Esbjerg men aktiviteter i de øvrige campusser kan forekomme ligesom der kan være mødeaktiviteter i et begrænset omfang på campus Odense.

Vi tilbyder et job i et spændende og udviklingsorienteret miljø med godt samarbejde og imødekommende kollegaer. Omgangstonen er fri og præget af godt humør og gensidig respekt. Der er tale om en selvstændig stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Ansættelsesvilkår, Ansøgning og Bedømmelse
Bemærk at stillingen som studieadjunkt er en uddannelsesstilling, hvilket bl.a. betyder at man som studieadjunkt skal gennemføre et universitetspædagogikum [LINK] og inden for maksimalt 6 år kvalificere sig til studielektor.

Senest 6 måneder før udløbet af 6. ansættelsesår skal der afgives en skriftlig vurdering af studieadjunktens kvalifikationer med henblik på at vurdere om studieadjunkten er kvalificeret til studielektorniveau. Vurderes vedkommende ikke fagligt kvalificeret, fratræder studieadjunkten stillingen uden yderligere varsel ved periodens udløb.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten med tilhørende cirkulære til protokollat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter og bestemmelserne beskrevet heri.

Ansøgningen skal indeholde [LINK]:

  • Motiveret ansøgning
  • Kopi af kandidatbevis
  • CV, uddannelses- og arbejdshistorik skal være måneds- og årstalspecifikt
  • Undervisningsportefølje
  • En redegørelse for andre kvalifikationer relevante for stillingen

Fremsendte dokumenter skal være på dansk eller engelsk. Indeholder dokumenter CPR-nummer, skal dette overstreges.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg nu". Uploadede filer skal være i Adobe PDF-format. Ansøgninger sendt pr. e-mail accepteres ikke. Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb. Ved tekniske problemer kontakt [email protected].

Shortlisting kan blive anvendt.

Bedømmelse af (shortlistede) ansøgninger vil ske i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteter. Bedømmelsesudvalget forbeholder sig retten til at træffe beslutning udelukkende baseret på det indsendte materiale.

Når bedømmelsesudvalget har afgivet sin bedømmelse, vil ansøgerne få tilsendt den del af bedømmelsen, som angår dem selv.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Frist for ansøgning er den 21. november. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceinstitutleder Malene Damsted [email protected].

Placering: Esbjerg, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddansk Universitet (SDU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2683524//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.