Få opslag som dette inden alle andre

Søndermarkskolen søger en dansklærer til almen- og evt. specialklasse i mellemtrinnet

Frederiksberg Kommune



Søndermarkskolen søger en dansklærer til almen- og evt. specialklasse i mellemtrinnet
Ser du dig selv i en udviklingsorienteret skole med et multikulturelt miljø hvor dannelse, fællesskab og nærvær er essentielt? Brænder du for dansk og evt. tysk, HDS, engelsk og idræt m.m., og har du de øvrige faglige kompetencer, vi efterspørger? Så er du måske den helt rigtige ansøger til os på Søndermarkskolen, Frederiksberg.

Da en af vores dygtige lærere skal på barsel, har vi brug for en uddannet dansklærer. Det vil primært være undervisning i vores mellemtrin i dansk (almenklasse) og evt. HDS samt støttetimer i vores ene specialklasse for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Desuden kan det være en fordel at have linjefag eller tilsvarende kompetencer i idræt, tysk eller engelsk.

Der tages højde for, at når man er nyuddannet, så er der reduceret mængde undervisning. Ligeledes har man en erfaren lærer som mentor, når man er nyansat på skolen.

En nyuddannet lærer har max 24 lektioner/uge det første år og max 25 lektioner/uge det andet år. En erfaren lærer har max 26 lektioner/uge (mindst to års erfaring).

Søndermarkskolen er en smuk ”by-skole” og en af Frederiksbergs gode og veldrevne skoler, beliggende i Frederiksberg Vest. Vi afslutter ved udgangen af dette skoleår en større renovering og modernisering af hovedbygningen, som indbefatter at skolen er klar til Fremtidens skole 2030. Nye opdaterede faglokaler, nye klasselokaler, sidde nicher på gangene m.m. er noget vi ser frem til, når skoleåret 2025/26 går i gang.

Vi er en skole med mange traditioner herunder blandt andet morgensang, koncerter, festival og mange andre fællesarrangementer i løbet af året. Skolens godt 110 faste medarbejdere varetager dagligt både undervisning og fritidsaktiviteter for vores ca. 700 skønne børn.

På Søndermarkskolen tilbyder vi dig en udviklende arbejdsplads med et rigtig godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt sammenhold. Teamsamarbejdet er i højsædet og understøtter, at den enkeltes hverdag er præget af stor handlefrihed. Der er et rigtig godt tæt og forpligtende gensidigt samarbejde ledelse og medarbejdere imellem.

Vores fokus er naturligvis på børnenes læring, trivsel og livsduelighed, men Søndermarkskolen står også for meget andet. Et stærkt fokus på barnets dannelse understøttes af et tæt samarbejde mellem pædagoger, lærere og ledelse, mellem skole og fritidsdel og mellem forældre og skole. En skole hvor børnenes stemme tages alvorligt, og hvor vi arbejder med at møde det enkelte barn, der hvor det er.

Skolens værdigrundlag, der tager afsæt i dannelse, fællesskab og nærvær, understøtter vores Børnesyn:”Børn gør det godt, når de kan”! Netop derfor har vi i år og sidste skoleår gået i gang med at kompetenceudvikle al personale på skolen i Low Arousal som pædagogisk tilgang og tankesæt.

Vi er også i gang med udfoldelsen af Frederiksberg kommunes nye vision: ”Fremtidens skole 2030” og de 7 børneløfter: Syv børneløfter viser vejen til Fremtidens skole 2030 på Frederiksberg

Der arbejdes blandt andet med Low Arousal, aktionslæring, CL-strukturer, inkluderende processer, bevægelse og variation i undervisningen, den sproglige dimension (DSA), samt klasseledelse. Som noget nyt har vi de seneste to år arbejdet struktureret og systematisk med Co-teaching i klasser, hvor der er både almen- og visiterede elever. Dette er vi fra i år ved at udbrede til alle vores klasser, hvor der er to-voksne i undervisningen.

Vi forventer, at du som person:

  • Brænder for at lave den bedste skole med deltagelsesmuligheder for alle
  • Ved at relationen mellem lærer og elev er afgørende for trivsel og læring, samt at det er den voksne, der har ansvaret for dette
  • Møder eleverne i øjenhøjde med din faglighed, omsorg og tydelige klasserumsledelse
  • Har lyst til- og vil bidrage positivt til professionelle læringsfællesskaber
  • Er initiativrig, robust og udviklingsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er dygtig til kommunikation og samarbejde og kan navigere i mange samarbejdsarenaer
  • Indgår naturligt i et forpligtende teamsamarbejde med både lærere, pædagoger, forældre og andre samarbejdspartnere
  • Ser forskelligheder som et lærings- og udviklingspotentiale
  • Beder om hjælp, når du har brug for det fra såvel kollegaer som ledelse
  • Kan se dig selv som en del af et inkluderende, involverende og inspirerende miljø

Hvis du vil vide mere om skolen eller den ledige stilling, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Leif G. Bjarning, souschef Katrine Lebrecht Helden eller pædagogisk leder Lene Benedikte Gjøl på telefon 3821 0950.

Ansøgningsfrist for stillingen
Ansøgning vedlagt CV (gerne med foto), eksamensbeviser og evt. referencer modtages elektronisk via linket, senest mandag den 25. november 2024 kl. 10.00.
Samtaler afholdes løbende dog senest den 27. november.
Forventet ansættelse pr. 1. januar 2025.

Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Afdeling: Søndermarkskolen

Ansøgningsfrist: 25 November 2024

Placering: Hoffmeyersvej 32, 2000, Frederiksberg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederiksberg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (25.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederiksberg Kommune

Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune er en selvstændig kommune placeret midt i Hovedstaden, som er en del af Greater Copenhagen. I 2016 var vi i alt 104.481 indbyggere, der tilsammen bredte sig udover et areal på 8,7 kvadratkilometer, hvilket gør os til den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksbergs højeste punkt er cirka 30 meter over jorden og ligger på Frederiksberg Bakke i Søndermarken.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2683784//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.