Vi mangler den dygtige jurist - brænder du for klagebehandling, har vi jobbet for dig
Gældsstyrelsen
Er du en løsningsorienteret og kvalitetsbevidst jurist, som brænder for at løse juridiske problemstillinger i forhold til borgere og virksomheder? Trives du med at arbejde selvstændigt i en travl hverdag, og har du mod på at behandle klagesager og aktindsigtsager? Så er du måske den fagligt stærke person, vi søger som vores nye kollega.
Vores enhed - Klageenheden
I Klageenheden arbejder vi med mange typer klagesager og aktindsigtssager. Sagerne behandles dels ud fra en administrativ gennemgang og dels ved retlige skridt. Som vores nye kollega vil du primært sidde med sager, der omhandler forvaltningsret og inddrivelsesret. Derudover arbejder vi i kontoret med processer og påtager os undervisningsopgaver internt i Gældsstyrelsen.
Behandling af klagesager
Som vores jurist kommer du til arbejde med klagebehandling inden for inddrivelsesområdet samt forvaltningsretten, hvor dit arbejde primært vil være sagsbehandling.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:
- Afgive udtalelser til Skatteankestyrelsen
- Være medansvarlig for udarbejdelse af aktindsigtssager
- Behandle klager over fordringer
- Møde i Fogedretten vedr. klager over parkering- og kontrolafgifter
Faglig stærk jurist med gode formidlingsevner
Du har en relevant juridisk uddannelsesbaggrund på kandidatniveau, som cand.jur. Vi ser det som en fordel, at du er bekendt med sagsbehandling, gerne inden for forvaltningsret, inddrivelsesret og obligationsret.
Da vi arbejder med mennesker, som ofte står i en økonomisk svær situation, er det vigtigt, at du formår at etablere og fastholde en konstruktiv dialog, baseret på gensidig tillid og forståelse. Derudover trives du med at have et tempofuldt arbejde og være indstillet på, at arbejdsdagen kan være uforudsigelig.
Stejl læringskurve med ordentlig onboarding og opfølgning
Vi klæder dig naturligvis på til opgaverne. Du bliver derfor introduceret til Gældsstyrelsen, din kommende enhed og får om nødvendigt en introduktion i den gældende lovgivning mv. For at sikre det bedste afsæt for vores fremtidige samarbejde.
Gældsstyrelsen tilbyder derudover:
- Gode arbejdsvilkår med selvstændig arbejdstilrettelæggelse
- Opgaver med et stort ansvar
- Et godt juridisk fagligt og socialt miljø
- Gode udviklingsmuligheder i form af relevant uddannelse og kurser.
Du bliver ansat i kontor, der er bestående af 24 faglige og juridiske stærke kollegaer, hvor sparring er i centrum for at sikre fagligheden. Vi vægter det gode sammenhold både indenfor og udenfor arbejdspladsen, og bruger også gerne tid med hinanden på kontor-sociale arrangementer.
Derudover, er Work-life balance et kæmpe fokus hos os. Selvom vi brænder for vores arbejde og gerne giver 110%, er vi også er klar over, at det kun kan lade sig gøre, når der plads til venner, familier og hobbys.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 1. december 2024. Samtaler forventes afholdt løbende. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse eller case i ansættelsesforløbet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Helle Gudmann på telefon 72 38 89 62.
Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer, straffeattest samt foretaget tjek for så vidt angår restancer til det offentlige.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Universitetsvej 2, 4000 Roskilde.
Lokation: Universitetsvej 2, 4000 Roskilde
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: