Få opslag som dette inden alle andre

Ansøgningsfrist: 2. december 2024 Blindenetværket gør en forskel for borgere med synshandicap

Gentofte Kommune



Vi søger en pædagog eller sundhedsfaglig kollega, der vil bidrage til at skabe et trygt, inkluderende og udviklende miljø for vores borgere i Blindenetværket.

I denne stilling vil du arbejde tæt sammen med et erfarent og engageret team, hvor kerneopgaven er at støtte borgere med synshandicap, og andre fysiske og kognitive funktionsnedsættelser, i deres dagligdag. Dagen starter med at hjælpe borgerne op, yde personlig pleje, hjælp til at spise, medicinadministration, så borgerne får en god start på dagen. Derefter går vi i vores aktivitetstilbud, hvor vi tilbyder borgerne forskellige aktiviteter, som kan være sansemiljøer, f.eks. kuglebassin, vandseng, snoezel rum, sang og musik, bage pandekager o.l.

Om eftermiddagen/aftenen har borgerne mulighed for at lave forskellige aktiviteter; gå på besøg hos naboen, se film sammen, og hvad de ellers har lyst til. Borgerne spiser aftensmad sammen i deres fælles køkken og derefter hygger vi sammen, indtil det er sengetid.

Vi inddrager vores pædagogiske tilgang gennem hele dagen, lige fra morgenpleje til aftenrutiner, og vi anvender metoder, som er beskrevet i vores blindepædagogiske referenceramme. Vi lægger vægt på, at nye kolleger får en god introduktion til Blindenetværket.

Vores faglige fundament: Den Blindepædagogiske Referenceramme
I Blindenetværket arbejder vi ud fra Den Blindepædagogiske Referenceramme, der integrerer viden om synshandicap med neuropædagogiske metoder, sansestimulation og totalkommunikation/ASK. Vi arbejder helhedsorienteret med den enkelte borger, og alle medarbejdere er tilknyttet både en levegruppe og vores aktivitetstilbud. Vi arbejder målrettet med pædagogisk og sundhedsfagligt funderede delmål, der er tilpasset den enkelte borgers behov.

Den ideelle kandidat
Du er nysgerrig og engageret i at anvende og udvikle pædagogiske metoder, og du har enten erfaring med eller stor interesse for at arbejde med borgere, der har et synshandicap. Du trives i tæt samarbejde med kolleger, ledelse, pårørende og andre samarbejdspartnere og har en stærk evne til at se muligheder og finde løsninger. Din omsorgsfulde natur gør, at du formår at tilpasse din indsats til den enkelte borgers behov.

Vi kan tilbyde dig:

  • Kompetenceudvikling inden for synshandicap og neuropædagogik
  • Introduktion til Den Blindepædagogiske Referenceramme og metoden Aktiv Læring
  • Faglig supervision og sparring i et stærkt team
  • Skiftende arbejdstider dag, aften & weekend, med fleksible arbejdsplaner og mulighed for indflydelse
  • Et internt uddannelsesforløb
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger

Rammerne på Blindenetværket
Blindenetværket er et helhedstilbud, og det betyder; at vi både er et hjem for 33 borgere og samtidig har vores eget aktivitetstilbud, som alle borgere benytter. Borgerne bor i fire levegrupper med 6-9 borgere i hver. Vi arbejder tæt sammen om både pædagogiske indsatser og daglig pleje, hvor alle borgere har brug for en forudsigelig og individuelt tilrettelagt hverdag.

Yderligere oplysninger
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst.
Timetal: 37 timer - mulighed for andet timetal efter aftale.
Tiltrædelse: Ansættelse fra d. 1. januar 2025 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: Mandag d. 2. december kl. 12.00
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Teamleder Marianne Spiegelhauer på mobil: 24 49 70 49 eller administrationen på hovednummer: 39987101.

Læs mere om os på vores hjemmeside Blindenetværket.gentofte.dk

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der indhentes straffeattest inden ansættelse.
Ansøgning skal fremsendes via ansøgningsformular.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Marianne Spiegelhauer
Teamleder

[email protected]
Mobil: 24497049

Ansøgningsfrist: 2. december 2024 klokken: 12:00

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gentofte Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2683859//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.