Få opslag som dette inden alle andre

Gyldendal søger struktureret mediegrafiker til highlight.dk

Gyldendal A/S



Har du flair for motion graphics og en skarp sans for at formidle komplekst indhold visuelt? Vil du være med til at gøre det lettere for landets studerende at forstå og engagere sig i deres pensum? Så er du måske vores nye kollega til Gyldendals videregående redaktion og vores videotjeneste, highlight.dk.

I Gyldendals videregående redaktion laver vi læremidler i mange forskellige formater til de studerende på landets videregående uddannelser. highlight.dk er vores populære videotjeneste, hvor de studerende får mulighed for at lære deres pensum ved at se video som støtte til lærebøgerne og som forberedelse til deres undervisning.

Vi har masser af begejstrede brugere, og vi lægger vægt på god formidling i øjenhøjde med de studerende, så de klarer sig bedre på studiet, i praktikken og til eksamen.

Din rolle
Du bliver en del af et dedikeret og ambitiøst team, hvor vi arbejder målrettet og strategisk med at udvikle de bedste videoer, og hvor vi i høj grad inddrager de studerende i udviklingen af indholdet.

Som grafiker skal du producere videoindhold på baggrund af storyboards. Det sker i løbende dialog med forfattere og redaktører, hvor alle har et fælles fokus på at optimere brugernes oplevelse og de daglige arbejdsgange.

Dine primære arbejdsområder bliver at:

  • Producere og redigere video. Vi arbejder i After Effects.
  • Aflæse faglige oplæg i form af storyboards og omsætte det til billeder, der understøtter og styrker formidlingen af videoens vigtigste budskaber.
  • Varetage rettelser og systematisk færdiggøre videoerne ud fra et gennemarbejdet koncept.
  • Være med til at optimere redaktionelle og produktionstekniske arbejdsgange.
  • Ideudvikle og sparre med redaktører omkring formidlingsgreb.
  • Sikre et højt kvalitetsniveau i det grafiske udtryk i vores produktioner.

Derfor er det vigtigt, at du:

  • Har erfaring med animation og motion graphics.
  • Er tålmodig og vedholdende, også når der er mange rettelser.
  • Har mod på at arbejde med krævende fagstof med stor kompleksitet.
  • Er skarp til at understøtte centrale pointer i et budskab, så læringsværdien øges.
  • Har et godt grafisk øje og sans for detaljer og orden.
  • Kan arbejde selvstændigt og overholde deadlines.
  • Har erfaring med After Effects og programmerne i Adobe-pakken generelt.

Interesseret? Hvis ovenstående beskriver dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Sophie Ellgaard Soneff, redaktionschef for den videregående redaktion på [email protected] eller 51755443.

Søg jobbet
Upload din ansøgning og dit CV - hellere i dag end i morgen - via nedenstående link.

Det er vigtigt, at du medsender links til relevante produktioner eller et showreel i en samlet PDF.

Der er tale om en fuldtidsstilling. Vi afholder samtaler løbende og tager stillingsopslaget ned, når vi har fundet vores nye medarbejder. Tiltrædelse sker så hurtigt som muligt med arbejdssted i Klareboderne i det indre København.

Afdeling: Gyldendal Uddannelse

Placering: Klareboderne 3, 1115, København K, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gyldendal A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gyldendal A/S

Klareboderne 3, 1001 København K

Gyldendal, der er landets ældste og største forlag, ønsker at fastholde og udbygge sin position som den førende udgiver af skøn- og faglitteratur for voksne og børn og af materialer til undervisning på alle niveauer

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2683935//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.