2 medarbejdere til de Socialpsykiatriske Væresteder og Idræt for sindet i Hjørring Kommune
Hjørring Kommune
Det samordnede socialpsykiatriske dagtilbudsområde søger nye kollegaer til vores socialpsykiatriske væresteder samt Idræt for sindet i Hjørring.
Arbejdstiden for begge stillinger er 32 timer om ugen. Den ene af stillingerne er en delestilling mellem værestederne og Idræt for sindet. Tiltrædelse 1. januar 2025 eller efter aftale.
Socialpsykiatrien & Området for udsatte grupper arbejder med udgangspunkt i psyko-social rehabilitering og recovery ud fra perspektivet om ”hjælp til selvhjælp”.
Målgruppen er voksne mennesker med psykisk sårbarhed af forskellige sværhedsgrader. De 4 socialpsykiatriske væresteder er uvisiterede og delvis brugerstyrede med åbningstider i dagtimerne på hverdage.
Læs mere om de socialpsykiatriske dagtilbud: Her
Idræt for sindet er en delvis brugerstyret idrætsforening, der tilbyder forskellige idræts- og motionstilbud i dagtimerne på alle hverdage. Hjørring Kommune understøtter foreningen med medarbejderressourcer m.m.
Som medarbejder i Socialpsykiatrien skal du arbejde med at understøtte borgernes udviklingsprocesser ud fra deres ønsker, drømme og håb. Dette sker i et aktivt samarbejde mellem medarbejdere og borgergrupper og med udgangspunkt i den systemiske teori/praksis med fokus på neuropædagogisk tilgang og empowerment.
Vi arbejder med udgangspunkt i OLFA-modellen. Det betyder, at vi sætter tydelige kontekster for samarbejde for at holde fokus på kerneopgaven i forståelse af organisationen – fællesskabet – ledelse – og medarbejder og med særlig opmærksomhed på at styrke arbejdsfællesskabet.
Arbejdsopgaver i værestederne:
- Sammen med brugerne i værestederne og kolleger at planlægge, igangsætte og følge op på aktiviteter.
- Støtte borgerne i selvstændigt at kunne tage ansvar for værestedernes daglige drift.
- Sammen med borgerne og kolleger at udvikle værestederne til dynamiske huse med borgerstyrede aktiviteter. Vi har i alt 4 Socialpsykiatriske væresteder i Hjørring Kommune.
- Støtte borgerne i at se muligheder i ”borgere støtter borgere”.
- Sammen med borgerne og kolleger at udvikle værestederne til at være arenaer for netværksudvikling for borgerne.
- Overblik over de daglige aktiviteter i de respektive væresteder.
- Yde sparring til borgerne i forbindelse med sociale interaktionsprocesser.
- Samarbejde om samskabelsesprocesser med andre aktivitetstilbud og lokale foreninger.
- Søgning af midler fra fonde m.m. til iværksættelse af særlige aktiviteter og projekter.
- Rekruttering, udvikling og opfølgning af samarbejde med frivillige i samarbejde med borgerne.
- Overblik over de bygningsmæssige forhold - herunder mindre reparations- og anskaffelsesbehov.
Arbejdsopgaver i Idræt for sindet IFS:
- I samarbejde med foreningens ca. 120 medlemmer, kolleger og ledelse arbejdes der med alle aspekter af driften i IFS Hjørring
- Have interesse i og kendskab til, en bred vifte af idrætsgrene
- Udvise overblik samt være igangsættende / motiverende, i forhold til de daglige idrætsaktiviteter
- Kunne stå i rollen som holdleder på de forskellige sportsgrene
- Understøtte og udvikle på peer to peer processer i foreningen og borgere støtter borgere
- Sammen med medlemmerne, at kunne udvikle kontinuerligt på indhold og form på foreningen og understøtte de demokratiske principper i bestyrelsesarbejdet
- Indgå i et netværk af idrætsmedarbejdere under IFS afdelingerne på tværs af landet (IFS har afdelinger i 44 kommuner)
- Arbejde med frivillighed
- Læs mere om IFS Hjørring Her
Vi lægger vægt på at du har/er:
- En social- og sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelsesmæssig baggrund.
- Psykiatrisk viden, indsigt og erfaring fra praksis.
- Er teamplayer men kan også løse opgaver selvstændigt i samspil med borgerne
- Et positivt menneskesyn og er tillids- og tryghedsskabende.
- Aktiv lyttende og møde borgerne på en empatisk og professionel måde.
- Gode samarbejdsevner, er loyal og fleksibel med en åben og kreativ tilgang til opgaveløsningerne
- Tålmodighed og kan arbejde rehabiliterende med relation, motivation og udvikling.
- Evne til at arbejde målrettet, struktureret og tværfagligt med udgangspunkt i borgergruppernes forskellige behov.
- Kompetencer og overblik i forhold til at arbejde med praktiske og administrative opgaver.
Vi tilbyder:
- Et spændende arbejde med indflydelse på eget arbejdsområde
- Engagerende og kompetente kollegaer, der arbejder tæt sammen ud fra fælles metode og mål
- Et godt arbejdsmiljø, hvor humor og faglighed går hånd i hånd
- Målrettede faglige udviklingsprocesser
- Supervision med ekstern supervisor.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pia Hall - tlf. 4122 5654.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Ansøgningsfrist er onsdag d. 20. november 2024. Ansættelsessamtaler holdes onsdag d. 27. november 2024.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Stillingsbetegnelse:
2 medarbejdere til de Socialpsykiatriske Væresteder og Idræt for sindet i Hjørring Kommune
Ansøgningsfrist:
20. november 2024
Ansættelsessted:
Hjørring
Jobtype:
Pædagogisk arbejde
Ansættelsessamtaler:
27-11-2024
Tiltrædelse:
1. januar 2025
Ugentlig arbejdstid:
32 timer pr. uge
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: