Direktør
Genitor ApS
Udviklingsorienteret direktør med lyst til at kæmpe naturens sag
Vil du stå i spidsen for en naturfond, der gør en stor forskel for biodiversiteten og fuglene i 26 danske naturreservater? Kan du sikre vækst og udvikling i organisationen? Og vil du bidrage til at skabe rammerne for en fortsat høj arbejdsglæde i Fugleværnsfondens sekretariat og et godt og tillidsfuldt samarbejde med bestyrelse, frivillige og samarbejdspartnere?
Så har vi en ledig stilling, som passer til dig.
Miljøet, biodiversiteten og den vilde natur står højt på dagsordenen i disse år, og det er der god grund til. For fuglene forsvinder i Danmark, og det haster at få ændret den udvikling.
I Fugleværnsfonden arbejder vi for at øge biodiversiteten og værne om de vilde fugle i Danmark. Det gør vi ved at skabe gode naturområder og formidle viden om fuglelivet og resultaterne af vores naturforvaltning.
Som direktør er du leder for et sekretariat på cirka ti dygtige, selvstændige og dedikerede medarbejdere. Du kommer også til at have et løbende samarbejde med de over 300 frivillige, der gør et fantastisk arbejde i vores naturreservater.
Du bliver ansvarlig for at styrke driften og udviklingen af fondens naturreservater, økonomi, fundraising, naturforvaltning og formidling. Du fungerer også som faglig sparringspartner for de ansatte.
Vi lægger bl.a. vægt på, at du:
- har ledelseserfaring, gerne fra en interesseorganisation
- har gode forudsætninger inden for økonomi og administration
- har erfaring med fundraising og partnerskaber
- har stærke kommunikationsevner i skrift og tale
- har blik for udvikling og nye veje til øget vækst og kendskab.
Det er ikke afgørende, at du selv har naturfaglig baggrund, men du skal have forståelse og interesse for naturen, herunder for at styrke fuglelivet og biodiversiteten.
Du bliver en del af en veldrevet organisation præget af høj faglighed og god trivsel. Og du kommer til at stå i spidsen for en dagsorden med stort momentum og potentiale.
Du kan finde mere information om jobbet og de ønskede kompetencer i job- og personprofilen (pdf).
Ansøgningsfristen er den 1. december 2024. Du søger jobbet ved at uploade motiveret ansøgning og CV via knappen.
Ansøg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: