Få opslag som dette inden alle andre

Vil du lede og udvikle aktivitetsbaserede fællesskaber for unge i Høje-Taastrup Kommune?

Høje-Taastrup Kommune



Vil du være med til at lede og udvikle Ungdomsskolen og Linie 10 i Høje-Taastrup? Har du kompetencerne og lysten til at arbejde på en udviklingsorienteret og alsidig arbejdsplads? Her venter et interessant, meningsgivende og afvekslende arbejde, hvor vi stræber efter, at alle unge oplever sig som en del af et eller flere fællesskaber.

Ledelse af fritidsundervisningen
Vi søger en viceskoleleder, som samtidig er afdelingsleder for fritidsundervisningen. Du vil få ansvar for over 40 medarbejdere, både timelønnede undervisere og månedslønnede, og mere end 60 fritidshold, events og projekter, der omfatter alt fra demokrati og kommunikation til musical, kreative værksteder og sportsaktiviteter. Derudover vil du samarbejde med eksterne aktører som skoler, klubber, kulturhuse og boligsociale helhedsplaner. Sammen skaber vi rammerne for et levende ungdomsmiljø på vores lokation på Parkvej, hvor café, Makerspace, IT-lokale, musiklokale, idrætssale og skolekøkken er nogle af de faciliteter, vi tilbyder.

Eleverne i fritidsundervisningen kommer fra alle folkeskoler og privatskoler i kommunen, da alle 4.640 unge i kommunen mellem 13 og 18 år er vores målgruppe. I Ungdomsskolen mødes de unge på tværs af boligområder og baggrunde i mangfoldige fællesskaber. Vi arbejder ud fra en stærk faglig tilgang og er særligt optaget af ungeinvolvering og samskabelse, ligesom vi har åbnet for internationale muligheder gennem Erasmus+.

Rollen som viceskoleleder
Som viceskoleleder vil du blive en del af ledergruppen i kommunens Unge- og Uddannelsescenter og arbejde strategisk for at styrke Ungdomsskolens brand og synlighed som en central aktør for unge i kommunen. Som viceskoleleder skal du derfor være klar til at understøtte unges aktive deltagelse og bringe deres idéer til live. Du vil indgå i et ledelsesteam på fire sammen med lederen af Ungdomsskolen og Linie 10, Niels Henriksen, og to andre afdelingsledere, hvor du også vil have et tæt samarbejde med afdelingslederen af Linie 10 om at skabe efterskolelignende rammer for 10. klasserne.

Hvem er du?
Du er klar til at tage ansvar for pædagogik, personale og administration og er en synlig og nærværende leder, også om aftenen. Du har ledelseserfaring og måske allerede en diplomuddannelse i ledelse. Det er vigtigt, at du holder dig orienteret på ungeområdet, ser nye tendenser og griber og handler på muligheder. Du skal trives med at arbejde udadvendt, dvs. netværke og samarbejde med eksterne aktører. Du arbejder struktureret og er god til at planlægge, samtidig med at du får energi i en fleksibel og varieret hverdag. Medarbejderne ønsker desuden en leder, der har tillid til deres faglighed, som kan give sparring på projekter og det pædagogiske arbejde og som faciliterer samskabelse internt og eksternt. Vi forventer, at du er en person, der møder nye mennesker med åbenhed, nysgerrighed og nærvær.

Vi arbejder ud fra et fælles ungesyn, som vi har udviklet i samarbejde med vores medarbejdere og de unge. Som leder forventes det, at du bakker op om disse værdier:

  • Alle unge ønsker at blive set, hørt og taget alvorligt.
  • Alle unge har potentiale og ressourcer.
  • Alle unge vil gerne lære.
  • Alle unge har brug for relationer og fællesskaber.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med Landsforeningen af Ungdomsskoleledere.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder, Niels Henriksen på 29177970.

Vi opfordrer dig til at søge, uanset alder, pronomen og kulturel baggrund. Vi er en røg- og nikotinfri arbejdsplads.

Ansøgningsfrist den 1. december 2024
Vi holder 1. samtaler den 9. december og 2. samtaler den 16. december 2024. Begge i tidsrummet 15-20.
I forbindelse med 2. samtale vil der være en persontest.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder, og du bedes derfor have min. 2 referencer med til eventuel anden ansættelsessamtale. Vi indhenter straffeattest og børneattest ved ansættelse. Ansættelsen er betinget af at disse er tilfredsstillende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Ungdomsskolen

Ansøgningsfrist: 01 December 2024

Placering: Taastrupgårdsvej 12, 2630, Taastrup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Høje-Taastrup Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Høje-Taastrup Kommune

Bygaden 2, 2630 Tåstrup

Velkommen til en moderne kommune med en mangfoldighed af mennesker og muligheder inden for erhverv, uddannelse, fritids- og kulturliv.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2684528//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.