Få opslag som dette inden alle andre

Engageret pædagog til super fritidsklub i Silkeborg

Silkeborg Kommune



Til ansættelse pr. 1. januar 2025 eller tidligere søger vi en dygtig pædagog til Skægkærskolen på 28-32 timer pr. uge.

Vi søger:
Dygtig pædagog der er optaget af arbejde med børn og unge og deres trivsel og udvikling. Evt. med kendskab til klubarbejdet.

Du skal være initiativrig, stabil og motiverende både i grupper og i én til én relationer. En engageret og rolig voksen med interesse for børn og unges udvikling og med lyst til fælles refleksion over professionen.

Vi er meget åbne overfor dine særlige kompetencer. Vi håber også, du har lyst til – og gerne viden om- børns pc-spil og vokseninvolvering i dette.

Vi tillægger det stor værdi, at du har lyst til og mod på at indgå i tæt samarbejde med dine kollegaer.

Vi tilbyder:
Tæt samarbejde omkring fritidsklubben, med åbningstid fra kl. 14-17 dagligt, dog fredag til kl. 16.30. Dertil kommer trivselsarbejde i skoleregi, primært omkring mellemtrin/udskoling. Et godt samarbejde omkring vores fælles børn. Naturligvis også samarbejdstid og mødedeltagelse, herunder fælles møder for hele fritidsdelen og planlægning sammen med nærmeste klub-kollega.

Personalemæssigt er skolen kendetegnet ved et rigtig godt fællesskab og en fin balance i både erfaring, køn og kompetencer. Der er en god og åben tone, høj grad af tillid og stor vilje til at ville både opgaven og kollegialiteten. Arbejdet og samværet er kendetegnet af såvel seriøsitet som humor.

Om os:
Hyggelig fritidsklub med stor tilslutning i 4.-6.årgang på almenskolen, i egne lokaler tæt på skolen.

Vi er mobilfrie i hverdagen og har gode rammer, der indbyder til kreativitet, hygge, brætspil, pc-spil, dans og udendørsaktiviteter.

Vi er optagede af fællesskaber på tværs af hele børnegruppen og den gode hverdag med relationer i højsædet.

Vi er del af det fælleskommunale klubsamarbejde, og der vil både være overnatninger og aftenarrangementer igennem året.

Skægkærskolen er en folkeskole umiddelbart nord for Silkeborg beliggende i Skægkær. Vi holder grundskole fra 0.-9.klasse for omkring 430 børn. Vi har både modtagelsesklasser og inklusionscenter for børn med svære specifikke læringsvanskeligheder samt gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Vi har et attraktivt fritidstilbud (både almen og i IC) med mulighed for mange forskellige aktiviteter, heriblandt rigtig gode udeområder. Vi har stor tilslutning til både sfo (0.-3.kl.) og fritidsklub (4.-6.kl.).

Vores værdigrundlag er en levende del af skolens. Vi arbejder med livsduelighed som øverste mål og tænker dette som stående på to ben: Fællesskab og Faglighed. En vægtning af både dannelse og uddannelse.

Vi sætter stor pris på tæt forældresamarbejde i hele skolen, og vi oplever både stort engagement og tilfredshed.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tanja Skov Bohøj på tlf. 8970 2601 eller 2216 1745 eller skoleleder Peter Mortensen på tlf. 8970 2600 eller 2170 4815. Der vil også være mulighed for rundvisning på skolen.

Ansøgningsfrist fredag 22. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 27. november 2024.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Afdeling: Skægkærskolen

Ansøgningsfrist: 22 November 2024

Placering: Sindingvej 15, 8600, Silkeborg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Silkeborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (22.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Silkeborg Kommune

Søvej 1, 8600 Silkeborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2684626//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.