Få opslag som dette inden alle andre

To medarbejdere til spildevandsteamet

Rebild Kommune



Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem klima, natur, miljø og byudvikling, i såvel eksisterende som nye områder, så kan vi tilbyde et job med skønne kollegaer og mulighed for at præge udviklingen. Center Natur og Miljø søger nu to nye kollegaer til vores spildevandsteam.

Vores kommende kollegaer, må gerne være fagligt velfunderede og evne at samarbejde på tværs, herunder også med vores forsyningsselskab. Vi har stort fokus på klimahåndtering. For os betyder det, at vi fra ide til færdigt projekt, forholder os til hvordan vandet indtænkes og håndteres, så vi kan undgå uheldige konsekvenser og i stedet skabe løsninger, hvor vandet bidrager og bliver en ressource.

Alle i teamet tager del i den samlede opgavepulje, som spænder bredt fra planlægningsmæssige opgaver (spildevandsplan og koordinering i udarbejdelse af lokalplaner) og til direkte borgerrelaterede sager vedr. separatkloakering og private LAR-ansøgninger. Alle kan naturligvis ikke være eksperter på alle dele af spildevandsområdet, men vi anser det for en styrke, at alle har indblik i spildevandsområdets nuancer. Der er 2 ledige stillinger, derfor har vi mulighed for at tilpasse opgavefordelingen mod dine specifikke styrker.

Dine opgaver kan variere, men vil hovedsageligt omfatte

  • Myndighedsbehandling vedr. spildevand, herunder udledningstilladelser, tilslutningstilladelser, tilladelser til nedsivning mv.
  • Spildevandsplanlægning, herunder udarbejdelse af spildevandsplan med tillæg og gennemførelse af fastsatte indsatser i planen.
  • Indgå i klimatilpasningsarbejdet, herunder koordinering med forsyningen og øvrige samarbejdspartnere.

Vi søger kollegaer, som

  • Har en uddannelse som miljøplanlægger, geograf, miljøtekniker eller anden relevant uddannelse.
  • Har erfaring fra kommunal, statslig eller privat ansættelse.
  • Har erfaring med håndtering af klimatilpasning, spildevand og regnvand.
  • Fortrolighed med gængse it-systemer, herunder GIS.
  • Kan koordinere samarbejdet både internt og eksternt.
  • Kan formidle fagligt kompliceret stof på en letforståelig måde, både mundtligt og skriftligt på dansk.
  • Er imødekommende, god til relationer og bærer rundt på en stor portion god energi, som du gerne deler ud af.
  • Det vil være en fordel, hvis du har et bredt kendskab til Miljøbeskyttelsesloven og Spildevandsbekendtgørelsen.
  • Har lyst til og erfaring med at arbejde i en politisk organisation.
  • Du skal have kørekort til personbil.

Vi tilrettelægger og løser opgaver selvstændigt, men vi har fokus på sammenhængende processer og arbejder med projekter på tværs af organisationen. Vi har en stor kontaktflade til borgere og erhvervsliv, og prioriterer at yde en god service. Vi håber, at du også kan bidrage til det hos os.

Stillingerne
Der er tale om to ledige fastansættelser.
Stillingerne er på 37 timer pr. uge og med gode muligheder for fleksibilitet.
Der er flextid og mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen efter aftale i teamet.

Forventet opstartstidspunkt er 1. februar 2025 eller tidligere hvis muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Hvem er vi
Center Natur og Miljø holder til i administrationsbygningen i Nørager, en halv times kørsel fra Aalborg, Viborg og Randers.

I Center Natur og Miljø er der højt til loftet og en uformel omgangstone, hvor der også er plads til sociale arrangementer. Vi lægger vægt på høj faglighed, og på mulighederne for, at den enkelte kan udvikle sig fagligt og personligt i jobbet.

Vi er gode kollegaer og har fokus på, at alle trives. Vi er godt 30 medarbejdere i Center Natur og Miljø. Spildevandsteamet består nu af 3 medarbejdere, forventeligt 5 fra 1. februar. I teamet vil du opleve et godt kollegialt sammenhold.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Marvin Meyer på telefon 41 77 61 05.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag den 4. december 2025.
Samtaler vil blive afholdt mandag den 16. december.

Du skal søge via vores rekrutteringssystem via linket i opslaget.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

Tiltrædelse:
1. februar 2025

Arbejdssted:
Center Natur og Miljø

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Funktionsleder Marvin Meyer
Tlf. 41 77 61 05

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rebild Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rebild Kommune

Hobrovej 110, 9530 Støvring

Med lidt under 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og IC3-forbindelse er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2684709//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.