Få opslag som dette inden alle andre

Engageret pædagogisk leder til Havkatten på Amager | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Engageret pædagogisk leder til Havkatten på Amager
Har du lyst til at lede en lille, velfungerende institution i naturskønne omgivelser, hvor nærvær, udvikling og faglig kvalitet er i centrum? Så er du muligvis den pædagogiske leder, vi søger til at fastholde det gode fundament og sikre høj pædagogisk faglighed.
I Havkatten ser vi vores arbejde gennem børnenes perspektiv, og det betyder, at høj faglighed og kvalitet er målet, vi stræber mod. Rammen for arbejdet er den pædagogiske læreplan, som skal sikre, at vi systematisk arbejder med kvaliteten – for vi ved, det er vejen til den gode hverdag for vores børn. Dette arbejde skal du som pædagogisk leder stå i spidsen for.

Vi er en velfungerende institution med høj trivsel hos både børn og medarbejdere. Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere, og du skal fortsætte det gode samarbejde. Det skal du gøre ved at sætte rammen for kommunikationen mellem forældre og pædagogisk personale, så der altid er god dialog om børnenes læring, udvikling og trivsel.

Vi søger altså dig, vores nye pædagogiske leder, til at fortsætte den gode kurs.

En leder, som sætter fagligheden først
Vi leder efter dig, som synes, det er spændende og vigtigt at arbejde med udvikling af kvalitet i dagtilbud. Du skal nemlig gå forrest og sørge for, vi bliver ved med at udvikle os og opretholder den høje kvalitet, som vi allerede har – bl.a. har vi fået et flot tilsyn i år og vores kids peger også i en meget fin retning, som du skal lede ind i. Det kræver, at du både kan lede helt tæt på den pædagogiske praksis ude på stuerne, samtidig med at du har det strategiske overblik over de processer, der skaber den faglige udvikling i Havkatten. Som pædagogisk leder er der en del administrative opgaver, derfor skal du have flair for at sætte dig ind i forskellige administrative systemer og også kunne trives med den del af jobbet.

Du skal være uddannet pædagog, og har du ledelseserfaring eller uddannelse i ledelse, er det en fordel, men dette kunne også være dit første ledelsesjob. Det vigtigste er din faglighed og din indstilling til opgaverne. Vi ønsker os nemlig en leder, som gennem anerkendelse, humor og positiv energi vil sætte tydelige rammer for en sjov og udviklende hverdag for vores medarbejdere.

Det gode arbejdsfællesskab
I Havkatten har vi et positivt arbejdsfællesskab i hele personalegruppen, som vi håber, du vil bidrage til. Vi arbejder i teams, og medarbejderne har en høj grad af medindflydelse. Derfor er det vigtigt, at du vil lede gennem medinddragelse og klar dialog, samtidig med at du kan sætte retningen og udvise handlekraft, så medarbejderne er bevidste om deres rum for indflydelse og mål med opgaverne. Det er vigtigt at du kan lede medarbejderne ind i kerneopgaven, som er at skabe udviklende læringsmiljøer, hvor alle børn trives og udvikles - også børn i udsatte positioner.

Havkatten er en del af Klynge H på Amager, og som leder vil du indgå i et godt arbejdsfællesskab med resten af ledelsesgruppen i klyngen. Du vil få en lederkollega som mentor, så du kommer godt fra start med dine nye arbejdsopgaver, og du vil indgå i det fællesskab, vi har i klyngen om at skabe pædagogisk kvalitet og fælles retning.

Om Havkatten
Havkatten er en integreret institution med 76 børn i alderen 0-6 år. Vi bor på Amager Strandvej i første række til Amager Strand og Øresund. Fra vores dejlige lokaler har vi altså både havudsigt og adgang til skønne solopgange.

Udover den fantastiske legeplads, Amager Strand udgør, har vi også egen legeplads med gode lege- og læringsmiljøer.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi udvidede referencer samt straffe- og børneattest.

Stillingen ønskes besat den 1. januar 2025.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Har vi fanget din interesse?
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, så ring meget gerne til Klyngeleder Majbrit Møller på 20 11 91 55. Vi håber desuden, du har lyst til at komme på besøg i institutionen og få et indblik i vores hverdag, omgivelser og dejlige børn.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag 21. november 2024
Vi afholder samtaler den 28. november 2024.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2684900//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.