Få opslag som dette inden alle andre

Vil du arbejde med ”Housing first” hos UngeCenter Brønderslev?

Brønderslev Kommune



UngeCenter Brønderslev søger dig til en nyoprettet fast fuldtidsstilling fra den 01.01.2025.

Vi ønsker at styrke indsatsen omkring forebyggelse af hjemløshed samt søgning mod forsorgshjem. Det er især for den unges skyld vigtigt at sikre tilstrækkeligt med ressourcer til hurtigt at arbejde med etablering og den nødvendige støtte i egen bolig, hvis den unge har taget ophold på et forsorgshjem.

Vores nye rådgiver skal iværksætte støtte efter kendte metoder som CTI, men også være villig til at udvikle ny praksis. Vi tror, at vi med de rigtige rammer gennem en koordineret indsats kan forebygge hjemløshed og forventer, at du har kendskab til unge målgruppens typiske misbrugsproblematikker og psykiske udfordringer. I UngeCenter Brønderslev har vi en vifte af kommunale og eksterne leverandører, som vi samarbejder tæt med.

Hvem er vi?
UngeCenter Brønderslev er en tværfaglig enhed, der er målrettet alle 15 - 29-årige i kommunen. Vores kerneopgave er at hjælpe og fastholde unge i job og uddannelse ved at sikre en sammenhængende helhedsorienteret indsats.

Vi er godt 50 medarbejdere inden for beskæftigelse og uddannelsesvejledning, misbrug, ungefamilieområdet og dele af servicelovens bestemmelser for handicap og psykiatri.

Du vil få kollegaer tilknyttet forskellige teams, idet dine opgaver vil gå på tværs af misbrug, økonomi, familieproblematikker, beskæftigelse og psykiatri for at kunne hjælpe unge, der ofte befinder sig længere væk fra arbejdsmarkedet. Du vil blive assisteret af kollegaer og fagkonsulenter med specialiseret viden indenfor områderne, så selv om du er ansvarlig for ”Housing first” indsatsen, vil du ikke stå alene.

Dine myndighedsopgaver vil i udvalgte sager være:

  • Råd og vejledning til unge og deres familier
  • Deltagelse i netværksmøder
  • Sagsbehandling efter servicelovens §§ 82, 85a, 85, 101, 102, 107, 109 og 110
  • Sagsbehandling efter beskæftigelseslovgivning
  • Økonomisk og juridisk opfølgning, fx i sager med spørgsmål om mellemkommunal refusion
  • Deltagelse i faglig sparring, trivselsmøder og supervision

Kendskab til Nexus og/eller Momentum er en fordel.

Vi ønsker også at være undersøgende på sammen med dig, om der er andre opgaver, der giver mening omkring ”Housing first” for bedst muligt at forebygge hjemløshed blandt kommunens unge.

Vi forventer, at du har:

Faglige kompetencer:

  • En socialrådgiveruddannelse eller lignende socialfaglig baggrund
  • Høj faglighed, hvor du evner dialog med unge med komplekse udfordringer
  • Kendskab til beskæftigelse og servicelov og meget gerne misbrugserfaring
  • Gode samarbejdsevner
  • Økonomisk og analytisk flair
  • Evne til at skabe overblik

Og at du er:
Personlige kompetencer:

  • Med godt humør og et positivt livssyn
  • Udviklingsparat
  • En god kollega
  • En medspiller for både den unge, familier, samarbejdspartnere, kolleger og ledelsen

Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor:

  • Fagligt fællesskab vægtes højt
  • Der er stor indflydelse på egen hverdag
  • Der er mulighed for at skræddersy løsninger til den enkelte unge
  • Vi har et positivt arbejdsmiljø med blandt andet ret og pligt til supervision og en tilgængelig ledelse, der prioriterer trivsel
  • Vi er åbne overfor hvad du kan tilføre os

Yderligere information om stillingen kan fås hos:
Afdelingsleder Susanne Christensen på tlf. 50818156.

Løn og ansættelsesvilkår:

  • I henhold til gældende overenskomst mellem KL og forhandlingsberettiget organisation
  • Der bliver indhentet børne- og straffeattest inden ansættelse

Ansøgningsfrist:

  • 19. nov. 2024

Du kan forvente at samtaler holdes fredag d. 22. nov. 2024

I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier:

Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. Du kan læse mere om ”I samspil med borgerne” og vores værdier Vision og værdier

Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er:

At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer

At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen

At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv

At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev

Kommune

Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.

Afdeling: Beskæftigelse, Psykiatri og Handicap

Ansøgningsfrist: 19 November 2024

Placering: Kornumgårdsvej, 16, 9700, Brønderslev

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brønderslev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev

Uanset om du har boet her i mange år eller lige er flyttet hertil, så velkommen. Vi har store og små byer blandet mellem hinanden, og vores byer er populære. Det skyldes bl.a. muligheden for at bygge på nogle af vores attraktive byggegrunde, få børnene i vores skønne børnehaver og gøre brug af de mange fantastiske fritidsmuligheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2684960//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.