Få opslag som dette inden alle andre

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune



Gladsaxe Kommune

To kompetente sygeplejersker til vores velfungerende hjemmesygeplejerske team
Trives du med at arbejde tæt sammen med sygeplejekollegaer? Har du et godt fagligt og organisatorisk overblik? Trives du med at agere i kompleks klinisk beslutningstagen? Ser du dig selv som faglig og pædagogisk kompetent sparringpartner for Sosu-kolleger i hjemmeplejens teams? Så er du måske vores nye kollega.

Derfor skal du vælge at arbejde hos os
Hos os kan du bruge alle dine sygeplejefaglige kompetencer. I kraft af, at borgerne kommer tidligere hjem efter udskrivelse fra hospital, varetager vi flere komplekse opgaver end tidligere. Vi varetager bland andet intravenøse behandlingsforløb, parenterale ernæringsterapi, komplekse sår behandlinger, avanceret palliation samt borgerforløb hvor den samlede kompetence kræver høj sygeplejefaglig ekspertise samt organisatorisk overblik.

Du får stor indflydelse på, hvordan du tilrettelægger din arbejdsdag. Vi er selvvisiterende på sundhedsområdet og i tæt samarbejde med vores to dygtige sygepleje koordinatorer planlægger, vurderer og eksekverer du og dine kollegaer de sygeplejefaglige opgaver der ligger i jeres team.

Hele hjemmeplejens sygeplejegruppe er fysisk placeret sammen og har samme daglige leder. Vi er delt op i 6 mindre grupper der yder sundhedsfaglige indsatser i tæt samarbejde med SSA-kollegaer i hver af vores 6 hjemmepleje områder Der afholdes triager to gange om ugen i alle 6 områder hvor sygeplejerskerne deltager. Det er områdernes koordinatorer der faciliterer triagemøderne. Som noget nyt afholder vi borgernære møder efter triagerne hvor social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker drøfter mere dybdegående fælles borgere med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. De faglige vurderinger varetages i fællesskab med efterfølgende opgavefordeling.

Vores dygtige social- og sundhedsassistenter udfører mange sygeplejefaglige opgaver, hvor vi som sygeplejersker er deres sparringpartnere. Det ser vi som er værdifuld rolle og vi værner om et trygt og tillidsfuldt læringsmiljø for alle. Denne organisering sikrer, at vi kan yde specialiseret og kompleks sygepleje og opretholde en høj faglighed i egen gruppe.

Du vil få tilrettelagt en skræddersyet introduktion ud fra din erfaring og kompetencer, og du vil starte op med følgedage med kollegaer, og gradvis opnå mere selvstændighed. Du vil indgå i obligatorisk introduktion til vores i dokumentationssystemet Nexus samt deltage i vores specialist dag som vi afholder for nyansatte. Her vil du bla opnår specialiseret viden om sår, palliation og den borgernære tilgang. Daglig leder laver løbende opfølgning på introduktionen, og du vil få følgedage med forskellige nye kollegaer for at lære de forskellige områder at kende.

Hvem er vi
Vi er i alt ca. 30 sygeplejersker, der løfter i flok og har både en ambitiøs og lattermild omgangsform. Vi dækker dag, aften og nat, og som dagvagt arbejder vi hver 4 weekend. Vi er en god blanding af kolleger i alle aldre, der er stabile, fleksible og har gå-på-mod. Til sammen har vi over 400 års sygeplejerske erfaring, og vi lærer hver dag mere af hinanden.

Vi er gode til at bytte vagter, og så er vi understøttet af to gode sygepleje koordinatorer, der udarbejder kørelister mv. Daglig leder er tæt på og med blik for faglig ledelse, samarbejdet på tværs, kompetenceudvikling og trygge læringsmiljøer. Du får mulighed for at deltage i videndeling på ugentlig basis, og vi har forskellige faglige ressourcepersoner samt sår specialister. Vi har et godt omdømme og ry for at være en arbejdsplads med høj faglighed kolleger, tæt samarbejde og en uformel omgangstone.

Dine kompetencer og styrker

  • Du må meget gerne have minimum to års erfaring som sygeplejerske, gerne fra medicinske eller kirurgiske afdelinger.
  • Du har erfaring med intravenøs behandling, anlæggelse og pleje af kateter, parenteral ernæringsterapi og gerne palliation.
  • Du har pædagogiske evner og ser samarbejde og relations dannelse med dine kolleger i hjemmepleje som er forudsætning for gode borgerforløb.
  • Du byder dig til, når kolleger har brug for dine input og er i det hele taget nem at gå til med både store og små spørgsmål.
  • Du kan yde pleje og omsorg for borgeren på en tryg måde. Din indsats er rettidig og præget af din evne til at koordinere med andre.
  • Du kan arbejde selvstændigt og ved samtidigt, hvornår du skal trække på dine kollegers kompetencer.
  • Du kan dokumentere og følge systematisk op på igangsatte indsatser. Vi dokumenterer i omsorgssystemet KMD Nexus og benytter iPad.
  • Du har gerne en diplomuddannelse i Borgernær sygepleje eller anden relevant videreuddannelse.

Det er en forudsætning, at du har kørekort.

Ansættelsesforløbet
Stillingerne er på fuld tid eller efter aftale og er ledig pr. 1. januar eller før. Arbejdstiden ligger mellem kl. 7.30-15.30.

Du er velkommen til at kontakte daglig leder Pia Bærentzen på telefon 30 36 57 59 eller sygepleje koordinator Betina eller Christina telefon 39 57 40 11, for at høre mere om stillingen. Du er også meget velkommen til at kommer forbi til en kop kaffe for at høre nærmere.

Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst med DSR samt principperne i Ny Løn.

Frist
Vi glæder os til at høre fra dig og skal have din ansøgning senest fredag 22. november kl. 12:00. Der vil være samtaler mandag den 25. om formiddagen,

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
SSF SR Hjemmeplejen

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Daglig leder Pia Bærentzen på telefon 30 36 57 59 eller sygepleje koordinator Betina eller Christina telefon 39 57 40 11

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gladsaxe Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (22.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gladsaxe Kommune

Rådhus Alle 7, 2860 Søborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2685075//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.