Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingslæge ved Kirurgisk Afdeling Esbjerg og Grindsted Sygehus

Region Syddanmark


Er du vores nye afdelingslæge, som brænder for den akutte kirurgi med tilknytning til det elektive område i form at hernie kirurgi, så har vi en stilling til dig pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.
Kirurgisk Afdeling på Esbjerg og Grindsted Sygehus søger en afdelingslæge 37 timer/uge til at indgå i vores akut kirurgiske team, da vi har et ønske om fremadrettet at prioritere dette område på lige fod med øvrige fagområder inden for kirurgien.

Det akut kirurgiske subspeciale, som særskilt fagområde er relativt nyt. Du vil således være med til i samarbejde med resten af teamet, at udbygge den allerede eksisterende akutfunktion i afdelingen. Desuden har vi behov for, at du som afdelingslæge på sigt ønsker at indgå i et generationsskifte i forhold til vores relativt store elektive produktion på det hernie kirurgiske område.

Kirurgisk Afdeling er generelt en bred afdeling med kirurgisk gastroenterologi samt plastik- og mammakirurgi under en fælles ledelse og med 2 sengeafdelinger. Afdelingen har 25 speciallæger (hvoraf de 6 er plastikkirurger) og ca. 25 yngre læger.

Vores optageområde er på 250.000 indbyggere, et højt aktivitetsniveau på ca. 22.000 ambulante besøg og 7000 indlæggelser pr. år.

Akutte kirurgiske patienter modtages i Fælles Akut Modtagelsen i et meget tæt samarbejde med husets akut medicinere, hvilket er trådt i kraft i efteråret 2024.

Vi forventer:

  • at du er speciallæge i kirurgi med interesse for særligt det akutte område, men også hernie kirurgi
  • at du kan foretage åben inguinal og umbilical hernie kirurgi
  • at du har gode kompetencer i kommunikation, er rummelig og besidder en god indlevelsesevne
  • at du kan indgå i en teamfunktion med andre speciallæger og faggrupper
  • at du er udviklingsorienteret og omstillingsparat
  • at du deltager i uddannelse og undervisning af afdelingens personale, såvel yngre kollegaer som plejegruppen og medicinstuderende.

Vi kan tilbyde:

  • udfordrende og udviklende speciallægejob
  • en afvekslende arbejdsuge med blanding af både akut og elektive funktion
  • oplæring i den laparoskopiske hernie kirurgi
  • en velfungerende afdeling med engagerede medarbejdere med en høj faglighed såvel på læge som plejesiden
  • mulighed for at opnå kompetencer mhp. at kunne indstilles til den europæiske certificerings- eksamen

Løn og ansættelsesforhold:
Løn i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.

Der indhentes børneattest forud for ansættelse.

Ansøgningsfrist: senest onsdag den 20.november 2024. Samtaler forventes afholdt tirsdag den 26. november 2024 om eftermiddagen.

Yderligere oplysninger:
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Christina Tinghus på eller telefon 79185438.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Kirurgisk Afdeling

Stillingsbetegnelse: Afdelingslæge

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Esbjerg

Ansøgningsfrist: 20-11-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2685120//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.