Få opslag som dette inden alle andre

Fagligt stærke og nysgerrige socialrådgivere søges til Voksen Myndighed – Team Overgang og Team Udviklingsforstyrrelser

Esbjerg Kommune



Socialrådgivere til Voksen Myndighed
Fagligt stærke og nysgerrige socialrådgivere søges til Voksen Myndighed – Team Overgang og Team Udviklingsforstyrrelser

Voksen Myndighed søger 1 socialrådgiver til 1 fast stilling i Team Udviklingsforstyrrelser og 1 socialrådgiver til 1 årsvikariat i Team Overgang. Opstart for begge stillinger er pr. 1. januar 2025 eller snarest muligt derefter.

Voksen Myndighed varetager servicelovens paragraffer. Vores målgruppe er borgere med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer inden for det specialiserede voksenområde.
Som myndighedsrådgiver i Voksen Myndighed er de væsentligste arbejdsopgaver at målgruppeafklare borgere, der søger om tilbud, vurdere efterfølgende indsats og følge op herpå. Der lægges stor vægt på borgerinddragelse, og der er fokus på en helhedsorienteret indsats og tværfagligt samarbejde både internt og eksternt.

Sådan arbejder vi

Vores kerneopgave har vi beskrevet således:
”I Voksen Myndighed arbejder vi helhedsorienteret med at udrede og vurdere borgerens funktionsnedsættelse for at kunne vejlede og bevilge relevante indsatser”.
Vores vision er at vi vil være kendt for at have høj faglig kvalitet i sagsbehandlingen og træffe kompetente afgørelser med borgeren i centrum.

I Voksen Myndighed vægtes samarbejde med borger, tilbud og pårørende højt. Vi har igennem de senere år opbygget et solidt og konstruktivt fundament for samarbejdet mellem borger, tilbud og myndighed – også kaldet ”Treklangen”.
Vi har ugentlige visitationsmøder med deltagelse af både myndighed og vores tilbud, og her finder vi sammen de gode løsninger.
Vi anvender Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0) til at afklare borgerens behov for kompensation for den nedsatte funktionsevne. Vi tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker og mål. Herefter tilrettelægges indsatsen med udarbejdelse af mål i handleplanen.

Specifikt for den ledige stilling i Team Overgang
De fleste nye ansøgninger og henvendelser fra borgere behandles i Team Overgang. Når der er en stabil indsats omkring borgeren, overdrages den til det team, hvor det center der skal levere indsatserne fremover, ligger. Det vil sige, at rådgiveren som udgangspunkt har sagen i max 1 år. Sager til teamet fordeles efter interesser og kompetencer.

Som socialrådgiver i Team Overgang bliver dine primære arbejdsopgaver:

  • Deltage i overdragelsesmøder med familieafdelingen
  • Udarbejde udredninger og træffe afgørelse om støtte jf. serviceloven
  • Fremlægge sagerne på visitationsmøder
  • Koordinere de tværfaglige indsatser og være i tæt dialog med relevante samarbejdspartnere
  • Sammen med dit team at have beslutningskompetence til at kunne træffe afgørelser omkring støtte
  • Deltagelse på rehabiliteringsmøde i Jobcentret hver 3. måned eller efter behov

Der søges 1 socialrådgiver i årsvikariat fra d. 1. januar 2025.

Specifikt for den ledige stilling i Team Udviklingsforstyrrelser
Målgruppen er borgere med udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, udviklingshæmning med dom, erhvervet hjerneskader eller autismespektrum forstyrrelser. Der tages løbende stilling til borgernes behov for støtte i enten eget hjem eller i botilbud. Dette sker på baggrund af udredninger, handleplansmøder, henvendelser fra borgeren eller fra værger.

Som socialrådgiver i Team Udviklingsforstyrrelser bliver dine primære arbejdsopgaver:

  • Udarbejde udredninger i samarbejde med borger
  • Tværfaglige opfølgningsmøder med borger, professionelle og pårørende
  • Ansøgning om værgemål og ansøgning om flytninger uden samtykke
  • Koordinering af indsatser og samarbejdsmøder
  • Deltagelse på rehabiliteringsmøde i Jobcentret hver 3. måned eller efter behov

Der søges 1 socialrådgiver til en fast stilling fra d. 1. januar 2025.

I begge stillinger lægger vi vægt på, at du:

  • Er socialrådgiver og nysgerrig på det specialiserede voksenområde
  • Er fleksibel i forhold til opgavevaretagelse
  • Kan bevare fodfæste i en hverdag som byder på udfordringer og at du formår at skabe struktur og overblik
  • Er god til at formulere dig skriftligt såvel som mundtligt
  • Er empatisk og har en anerkendende tilgang til borgerne, samtidig med at du formår at varetage rollen som myndighed
  • Kan agere i en politisk styret organisation
  • Evner at samarbejde konstruktivt i og uden for egen afdeling
  • Har kørekort

I alle stillingerne tilbyder vi:

  • Introduktionsplan til nye medarbejdere
  • Et socialfagligt spændende job med udfordrende og afvekslende opgaver
  • Faste ugentlige sparringsmøder i teamet
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Flekstidsordning
  • Fleksibilitet i tilrettelæggelse af dine arbejdsopgaver
  • Mulighed for 4 dages arbejdsuge

Vi håber, at du er blevet nysgerrig og gerne vil vide mere om stillingerne.
Du er velkommen til at kontakte myndighedsleder Kristiane S. Jensen tlf. 21 20 46 28.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingerne.

Angiv gerne i ansøgningen hvilken stilling du søger.

Ansøgningsfrist:
14. november 2024

Der afholdes ansættelsessamtaler den 27. november 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Send ansøgning

Fakta
Arbejdstid
Fuldtid

Ansættelsesvilkår
Fastansættelse

Ansøgningsfrist
14-11-2024 23:59

Tiltrædelse
1. januar 2025

Kontaktperson
Kristiane Schütt Jensen
Telefon 21 20 46 28

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Esbjerg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Esbjerg Kommune

Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2685189//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.