Få opslag som dette inden alle andre

Vuggestue i grønne omgivelser ved Botanisk Have søger pædagog

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Vuggestuen Vestervang ligger placeret i grønne omgivelser med Botanisk Have som nabo. Vi er et hus med fire stuer med 12-14 børn på hver.

Stillingen er med opstart d. 2. januar eller snarest muligt derefter.

Din profil:
Vores ønsker til en kommende kollega:

  • En kollega, der er uddannet pædagog, og som har lysten til at arbejde med vuggestuebørn. Om du er nyuddannet, erfaren eller har kompetencer fra et andet pædagogisk felt er ikke så vigtigt. Vi skal nok hjælpe dig godt i gang.
  • En kollega, der vil tage medansvar for vores børnesyn, pædagogik, indkøringer, forældresamtaler og alle de andre mangfoldige opgaver, som jobbet indebærer.
  • En kollega, der er robust – både fysisk og psykisk. Meget af vores arbejde foregår på gulvet i øjenhøjde med børnene, så du vil ofte skulle op og ned fra gulvet.
  • En kollega, der kan møde i tidsrummet 6.30-17, og som har lysten til at hjælpe med at få enderne til at mødes, når opgaven kalder på det.

Derfor skal du vælge os:
Vores vuggestue ligger centralt i Aarhus. Og selv om vi ligger i midtbyen, har vi en stor grøn legeplads, der inspirerer til motorisk bevægelse og leg. Lige foran vuggestuen har vi vores egen parkeringsplads, hvor du kan stille din bil, hvis du har brug for det.

På legepladsen er der høje træer, gode grønne kroge, købmandsbutik, benzinstation til løbecykler og spritnyt legetårn, som giver rig mulighed for sanselig læring og leg. De seneste år har vi fået flere nye legeredskaber, som gør det muligt, at børnene bliver udfordret motorisk, og at de kan være kreative i legen.

I den ene ende af legepladsen har en af vores pædagoger, Carla, sin egen have med gulerødder og bærbuske, som børnene har stor glæde af.

Vi går op i at skabe sammenhængende læringsmiljøer for børnene. Hver stue har f.eks. et større legeredskab såsom en bil, hvor væggene så er prydet med visuelle læringsplader, der understøtter legen.

Kollegerne er i øjeblikket optaget af Dagtilbud for alle. Vi bruger meget video til at filme os selv i interaktionen med børnene, så vi hele tiden kan udvikle os. Hos os er der stor opbakning til nye idéer, og vi griber hinanden, hvis det ikke lykkes, og fejrer succeserne, når det gør.

Vi tilbyder kolleger, der arbejder ud fra princippet om, at krop imiterer krop. Vi deltager aktivt, så børnene har mulighed for at spejle sig i os. Det kommer bl.a. til udtryk, når vi mødes på tværs i huset til Fredagsrock og Sangskattekiste, hvor sang og dans er på programmet.

Vores mange historiekufferter bliver også taget i brug, når der skal være plads til fordybelse i sjove, spændende og skøre historier.

Mange af vores forældre er blevet forældre for første gang. Vi gør meget ud af at skabe en tryg og god opstart for hele familien, hvor både barn og forældre skal føle sig trygge i alt det nye.

Hos os får du tid til at blive klædt godt på til opgaven. Du får bl.a. introduktionsmøder med din leder, din AMR og dit faglige fyrtårn.

En gang om ugen får du mulighed for at reflektere over - og planlægge - praksis sammen med din pædagogkollega på stuen, hvor I sammen har skemalagt forberedelse.

Hos os skal det være både sjovt, trygt og lærerigt at gå i vuggestue.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Lyder det som noget, du kan se dig selv i? Så er du mere end velkommen til at kontakte pædagogisk leder Marie Schaarup Andersen på 4186 0009 eller [email protected]

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 22. november 2024
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Vuggestuen Vestervang

Ansøgningsfrist: 22 November 2024

Placering: Vestervang 15, 8000, Aarhus C, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (22.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2685504//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.