Få opslag som dette inden alle andre

Kvindesygdomme søger, i Afsnit og Klinik, sygeplejersker med interesse for kvinders liv og sundhed, AUH

Region Midtjylland



Vær med til at pleje, støtte og vejlede kvinder med sygdomme i underlivet.
Er du, ligesom os, optaget af kvinders liv og sundhed og vil du gerne give kvinder lige dét, de har brug for, menneskeligt såvel som fagligt? Så er du måske netop den sygeplejerske, vi søger.
Vi kan tilbyde en fast stilling på fuld tid pr. 1.1.25 eller efter aftale
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde?
På Afsnit og Klinik for Kvindesygdomme behandler vi kvinder med benigne og onkologiske gynækologiske lidelser efter en høj faglig standard. Således vil du opleve, at vi favner både kortids- og langtidssygepleje, hvor det kirurgiske fylder en del. Som sygeplejerske hos os arbejder du både på vores sengeafsnit (hvor vi har plads til 16 patienter) og i vores klinik, hvor du vil møde den ambulante patient, der fx kommer til udredning, operationsplanlægning eller kontrol. Derfor er der god mulighed for at følge patientforløb helt fra den første kontakt i klinikken til udskrivelse på sengeafsnittet.

Vi er derudover en afdeling, hvor udvikling og forskning er i højsædet, og vi er derfor åbne for dine ideer, viden og erfaring. Derfor ser vi gerne, at du har et interessefelt, som vi kan støtte op om, fx ved at involvere dig i igangværende forskningsprojekter eller ved at undersøge muligheder for kurser og/eller relevant videreuddannelse. Brænder du fx særligt for sårpleje, rehabilitering, ernæring, smertebehandling, sundhedsteknologi eller måske hygiejne? Så hører vi gerne om det, for vi vil gerne understøtte udvikling af dine kompetencer og særlige talenter, for på den måde at kunne optimere vores sygepleje.

Som nyansat sygeplejerske tilbyder vi et grundigt introduktionsforløb, hvor du primært vil have dagvagter den første måned, og hvor du, så vidt muligt, vil følges med en erfaren sygeplejerske. Vores introduktionsansvarlige sygeplejerske vil i samarbejde med andre professioner tilrettelægge undervisningsforløb, så du kommer godt ind i de forskellige subspecialer fra start. Det er vigtigt for os at understrege, at vores personalegruppe sætter en ære i at passe på hinanden, og der er altid en hjælpende hånd at finde – du kommer ikke til at stå alene med opgaver, du ikke er klar til.
Vi er en personalegruppe i alle aldre, hvilket giver en god dynamik og sparring. Vi har et godt og velfungerende læringsmiljø og bidrager alle til at både nye kolleger og studerende lærer mest muligt hos os.

Vi har skiftende vagter og arbejder hver 3. weekend (otte timers vagter). Vi tilstræber to-holdskift med dag/aften eller dag/nat hvis du foretrækker dette, frem for alle tre vagttyper. Vi kan derudover tilbyde tre ugers sammenhængende sommerferie samt fuldstændig helligdagsfri hver 2. jul og hver 2. påske.

Hvem er du?

  • Du er sygeplejerske med en stærk faglig nysgerrighed og stor interesse for at lære om gynækologi
  • Du vil gerne bidrage til at udvikle sygeplejen, fx ved at opkvalificere egne kompetencer
  • Du sætter pris på at arbejde med både kroniske, akutte og komplekse patienter
  • Du har mod på at arbejde både på sengeafsnittet og i klinikken
  • Du forstår at planlægge og prioritere i en alsidig hverdag, hvor arbejdsopgaverne og -byrden kan svinge fra dag til dag
  • Du er socialt anlagt og har lyst til at indgå i en personalegruppe, der sætter arbejdsmiljø, samarbejde, sammenhold og humor højt
  • Du har lyst til at arbejde i skiftende vagter og ca. hver 3. weekend
  • Du er enten nyuddannet, eller erfaren kollega med lyst til at lære et nyt speciale.

Hvad er en forudsætning for ansættelsen?
Løn- og ansættelsesvilkår er iht. gældende overenskomst, og ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation samt børneattest.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Bonna Segall på 3071 4552

Vi holder ansættelsessamtaler 26. november 2024

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Kvindesygdomme og Fødsler

Ansøgningsfrist: 22 November 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2685691//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.