Få opslag som dette inden alle andre

Psykolog eller kandidat i pædagogisk psykologi til PPR

Fredericia Kommune



Vil du være med til at skabe positive forandringer i børn og unges hverdags- og læringsmiljøer i Fredericia Kommune? Hos os får du mulighed for at kombinere procesfacilitering med din specifikke faglige viden i et praksisnært samarbejde med skoler og dagtilbud. Vi prioriterer tværfagligt samarbejde og arbejder målrettet for at styrke børn og unges udvikling og trivsel.

Bliv en del af vores engagerede PPR og vær med til at styrke hverdagslivets læringsfællesskaber i Fredericia Kommune! Vi tilbyder to faste stillinger som psykolog eller psykologisk konsulent i vores psykologfaglige team.

Du vil arbejde tæt sammen med skoler og dagtilbud i Fredericia og være en sparringspartner for både ledelser, vejledere, lærere og pædagoger i udviklingen af bæredygtige hverdags- og læringsmiljøer.

Facilitering af refleksion og udvikling af læringsmiljøer for børn og unges deltagelse, læring og trivsel
Stilling 1 vil have et særligt fokus på at støtte og udvikle praksis inden for skoleområdet. Dette indebærer tæt samarbejde med lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle, som arbejder målrettet på at styrke inkluderende læringsmiljøer og sikre optimale betingelser for børns trivsel og læring i skoleregi.

Stilling 2 vil have et overvejende fokus på de almene opgaver i PPR og vil primært omfatte arbejdet på skole- og dagtilbudsområdet. Dette indebærer udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV) og rådgivning, som er en central del af PPR’s lovbestemte opgaver.

Fælles for de to stillinger er facilitering af refleksion i og om praksis og udvikling af hverdags- og læringsmiljøer, der fremmer børn og unges deltagelse, læring og trivsel.

PPR Fredericia: Tværfagligt samarbejde og forebyggende indsatser for børn og unge
I afdelingen er vi50 engagerede medarbejdere fra forskellige fagområder, herunder fysioterapeuter, familievejledere, logopæder, pædagogiske vejledere og psykologer. Vi er en del af Børn & Læring, og vi prioriterer tværfagligt samarbejde og tidlige forebyggende indsatser højt.

Vores mål er at omsætte psykologisk viden til praksis, så børn kan trives og udvikle sig i inkluderende fællesskaber. Under PPR’s ledelse indgår også opgaven med Helhedsorienteret Åben Behandling (HÅB), et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge, der er i psykisk mistrivsel.

Vi tilbyde en dynamisk arbejdsplads med fokus på tværfagligt samarbejde
Dine kompetencer og input bliver værdsat og du får mulighed for at gøre en reel forskel for børn, unge og deres familier. Du vil få:

  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse: Vi vægter en sund balance mellem arbejde og fritid med mulighed for at dele af din arbejdstid kan tilrettelægges fleksibelt.
  • Tværfagligt samarbejde: En arbejdsplads, hvor vi arbejder på tværs af fagområder, og hvor vidensdeling og sparring er en del af hverdagen.
  • Løbende kompetenceudvikling: Vi har fokus på faglig udvikling og tilbyder løbende opkvalificering, så du kan videreudvikle dine kompetencer.
  • En engageret og støttende arbejdsplads: Du bliver en del af et hold af dygtige kollegaer i et miljø, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer trivsel på arbejdspladsen højt.

Du er uddannet psykolog eller kandidat i pædagogisk psykologi
Vi søger dig, der kan arbejde selvstændigt og tværprofessionelt, trives med komplekse samarbejdsflader og ser mulighederne i udvikling af inkluderende hverdags- og læringsmiljøer.

Vi lægger vægt på, at du

  • Har konkret viden og erfaring med skole- og dagtilbudsområdet, herunder områder som professionelle læringsfællesskaber, co-teaching og procesfacilitering. Dette giver dig et solidt grundlag for at bidrage effektivt til udviklingen af børns og unges læring og trivsel.
  • Kan arbejde struktureret og prioritere opgaverne, hvilket sikrer, at du håndterer komplekse og ofte travle arbejdsopgaver på en systematisk måde, og at du fokuserer på de vigtigste områder for at opnå de bedste resultater.
  • Er dygtig til at opbygge tillidsfulde relationer og samarbejde i udviklingsprocesser, både med skoleledelser og teams. Dette kræver, at du arbejder ud fra en "vi"-tankegang og bidrager til fælles mål, der styrker børns livsmiljøer.
  • Er lærende og holder dig opdateret på den nyeste viden inden for dit fagområde, hvilket sikrer, at du er i stand til at tilpasse dig nye metoder og tilgange, så du kontinuerligt kan udvikle din praksis og skabe værdi i arbejdet.

I din ansøgning må du gerne komme ind på, hvad der motiverer dig i forhold til stillingen og opgaverne samt hvilke kompetencer og erfaringer du har, som gør, at du kan løfte opgaverne.

Vil du vide mere
Er du blevet nysgerrig på en af stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte lederen af PPR Ditte Mazanti, 22126433 eller faggruppeleder Mikkel Nielsen, 28603442.
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Du kan læse mere via link: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) | fredericia.dk

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter ligeledes børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads

Der er tale om to faste stillinger – begge fuldtidsstillinger.

Tiltrædelse 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 10. december 2024 fra kl. 08:00.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
5. december 2024.

Afdeling: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Ansøgningsfrist: 05 December 2024

Placering: Vendersgade, 49, 7000, Fredericia, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fredericia Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Fredericia Kommune

Vendersgade 30D, 7000 Fredericia

Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2685845//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.