Få opslag som dette inden alle andre

Analytiker til Det Kriminalpræventive Råd

Rigspolitiet



Det Kriminalpræventive Råd søger en analytiker, der er vant til at arbejde med tal og statistik. Du er en stærk formidler og har gode samarbejdsevner. Som analytiker indgår du i kommunikationsteamet, hvor vi formidler viden om kriminalitet og forebyggelse. Du får ansvar for både analysearbejde og formidling samt samarbejde med medlemsorganisationer og eksterne samarbejdspartnere.

Om opgaverne
De primære arbejdsopgaver er at:

  • Bestille, projektstyre og kvalitetssikre analyser
  • Indsamle og systematisere eksisterende viden på relevante kriminalitetsområder
  • Formidle viden om kriminalitet og forebyggelse, bl.a. gennem oplæg, på DKR’s hjemmeside og i medierne.

Opgaverne løser du i dialog og samarbejde med kollegaer i teamet, sekretariatet, vores medlemsorganisationer og eksterne samarbejdspartnere.

Du er vant til at arbejde med statistik og databehandling. Som analytiker får du bl.a. til opgave at stå for vidensindsamling samt bestille, bearbejde og kvalitetssikre eksternt udførte analyser. Efter behov kan der også være mulighed for at foretage egne undersøgelser. Derudover får du til opgave at vedligeholde vores viden på bl.a. hjemmesiden og fungere som faglig talsperson. Det er en fordel, at du har erfaring med pressearbejde, men ingen betingelse. Hvis du har erfaring med kriminalpræventivt arbejde, vil det også være en fordel.

Dit team
I kommunikationsteamet, der tæller 12 medarbejdere, heriblandt analytikere, kommunikatører og projektledere, har vi ansvar for analyser, kommunikation og Nabohjælp. Vi prioriterer faglig sparring højt og har stor frihed i løsningen af arbejdsopgaverne. Vi har et godt arbejdsmiljø præget af en uformel tone, og du bliver en del af en organisation med en vigtig sag, spændende faglige udfordringer og dedikerede kolleger.

Om dig
Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, fx cand.scient.soc. Vi forventer, at du har stærke kompetencer inden for metode og analyse, og du håndterer store mængder data uden problemer.

Vi forestiller os, at du har 2-5 års relevant erhvervserfaring fra det offentlige, en interesseorganisation eller et analysebureau. Det er naturligt for dig at tage ansvar for selvstændigt at planlægge, prioritere og administrere dine arbejdsopgaver. Du arbejder struktureret, udviser fleksibilitet i opgaveløsningen og har det godt med at have flere opgaver i gang på samme tid.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres på baggrund af kvalifikationer.

Dit arbejdssted bliver Det Kriminalpræventive Råd, Artillerivej 55, 2300 København S.

Det Kriminalpræventive Råd har røgfri arbejdstid.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikations- og analysechef Arne Simonsen, [email protected] / 21 51 60 89. Du kan finde mere information om Det Kriminalpræventive Råd her.

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

Vi forventer at holde samtaler den 16. og 19. december 2024.

Ansøgningsfrist: den 9. december 2024

Forventet tiltrædelse: 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Om Det Kriminalpræventive Råd
DKR har som mission at fremme et trygt samfund ved at forebygge og oplyse om kriminalitet. Sammen med vores 60 medlemsorganisationer fra alle dele af samfundet peger vi på, hvordan vi mest effektivt forebygger kriminalitet. Læs mere: www.dkr.dk.

Ansøg nu

Ansøgningsfrist:
09.12.2024

Ansøgningsfrist:
09.12.2024

Arbejdsgiver:
Rigspolitiet

Jobsted (langt):
København S

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2685847//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.