Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til veletableret onkologisk afdeling i Roskilde

Region Sjælland



Sygeplejerske til veletableret og enestående onkologisk afdeling
Sygeplejerske til Klinisk Onkologisk Afdeling, Onkologisk sengeafsnit O81
Aldrig har jeg mødt SÅ mange mennesker - hele personalet - der i dén grad var dedikeret til at hjælpe mig til at få det bedre. Denne omsorg gjaldt også min familie og betød alt for os. Kan simpelthen ikke finde ord, der er fyldestgørende...

(Citat fra kort fra en udskrevet patient)

Kunne du tænke dig et arbejde, hvor din indsats er med til at gøre en kæmpe forskel for vores kræftpatienter i Region Sjælland, og hvor arbejdsliv og privatliv går op i en højere enhed? Og vil du på samme tid have super kollegaer, en nærværende ledelse og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til fordybelse og humor? Så skal du søge en stilling som sygeplejerske på Onkologisk sengeafsnit O81 på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Vi arbejder med personcentreret praksis, og håber at rekruttere en sygeplejerske, som også værdsætter den individuelle specialiserede pleje af patienten. Vi er en afdeling som konstant er i udvikling og har stort fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling og trivsel.

Afdelingen består af forskellige faggrupper, hvor alle bestræber sig på at skabe optimale og sammenhængende patientforløb. Arbejdskulturen er præget af en ambitiøs og målrettet indstilling, men også med en uformel og humoristisk tilgang til hinanden. Personalegruppen består af både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, og er en blandet skare af nyuddannede og erfarne kollegaer. Der er et højt niveau af faglig sparring, og der er respekt for og plads til både at være ny i sygeplejen, såvel som ny i onkologien.

Stillingen er på 32-37 timer pr. uge i skiftende vagter med arbejde hver anden, tredje eller fjerde weekend. Vi bestræber os på at imødekomme vagtønsker, så arbejdsplanen kan matche privatlivet.

Afdelingsprofil:
Klinisk onkologisk afdeling varetager den medicinske kræftbehandling indenfor diagnosegrupperne lungekræft, tyk- og endetarmskræft, bugspytkirtelkræft, æggestok- og livmoderkræft, prostatakræft samt brystkræft. Patienterne indlægges i sengeafsnittet til behandling og observation af komplikationer, følgesygdomme og bivirkninger, der opstår i forbindelse med deres sygdom eller behandling heraf. I sengeafsnittet arbejder vi målrettet med specialiseret sygepleje, som både indebærer akut sygepleje, pallierende forløb samt sygepleje til den terminale patient. I dagvagterne arbejder vi i diagnoseteams for at opnå størst mulig kvalitet ift. faglighed og supervision.

I vores dagafsnit møder planlagte patienter til diverse behandlinger som injektioner, drænager, transfusioner samt vurdering af behov for indlæggelse.

Vores patientgruppe spænder vidt over alle samfundslag og aldersgrupper, og vi samarbejder med en del eksterne faggrupper samt har tæt kontakt og samarbejde med patientens pårørende.

Vi søger en sygeplejerske:

  • Med interesse og villighed til at lære nyt og ønske om at deltage i afsnittets videre udvikling
  • Med gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Med en empatisk og imødekommende fremtoning
  • Som kan trives og agere i en til tider travl hverdag, hvor kombinationen af den .akutte og den terminale sygepleje, er en del af hverdagen.
  • Gerne med onkologisk eller erfaring fra andre specialer.

Vi kan tilbyde:

  • Højt sygeplejefagligt niveau med mulighed for faglig og personlig udvikling indenfor specialet.
  • Individuel tilpasset introduktion som varetages af vores onboarding sygeplejerske i samarbejde med oversygeplejersken, samt mentorordning.
  • En afdeling hvor sammenhold og teamånd er i højsædet
  • Kursus i medicinsk kræftbehandling indenfor det første år
  • En nærværende og inddragende ledelse og et godt arbejdsmiljø
  • Individuel kompetenceudvikling

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, og til at netop du bliver en del af vores hold.

Tag chancen og hør hvad vi kan tilbyde. Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Nina Vedel Jensen på telefon 47 32 43 83 eller oversygeplejerske Tina Nørbæk 47 32 49 80, såfremt du har spørgsmål eller kom meget gerne forbi til en kop kaffe og se vores hyggelige afdeling og mærk stemningen.

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Tina Nørbæk

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
47324940

Navn
Nina Vedel Jensen

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
038213

JOBTYPE
Deltid over 21 timer

OPSLÅET
8. november 2024

ANSØGNINGSFRIST
1. december 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2685952//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.