Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren sagsbehandler til sager om længerevarende botilbud i voksenmyndighed

Furesø Kommune



Godt kollegialt sammenhold, høj faglighed og stor grad af fleksibilitet - lyder det som noget for dig? Så kom og vær med!

I Furesø arbejder vi målrettet for at sikre en fælles strategisk retning, et tæt og koordineret samarbejde på tværs af myndighed og udførere, et fælles mindset, faglig kvalitet, sikker drift og styring samt relationel koordinering. Alt sammen til gavn for borgerne og for at man som medarbejder oplever en attraktiv arbejdsplads med høj grad af trivsel.

Om jobbet
Afdelingens målgruppe er voksne borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser samt socialt udsatte borgere. Afdelingen er opdelt i teams med faglige specialiseringer. Den ledige stilling er inden for det specialiserede handicapområde, hvor du kommer til at sidde med en sagsstamme primært bestående af ansøgninger og opfølgninger på længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.

Du får din egen sagsstamme på omkring 50-60 sager. Du vil indgå i et mindre team, hvor I hjælper og sparrer med hinanden. Der er også en faglig koordinator tilknyttet teamet, som hjælper med sparring, prioritering og meget mere. Du får en hverdag, hvor du dels er ude og besøge borgerne på deres botilbud i nærområdet og rundt om i landet, og dels er på kontoret og varetager den administrative del af sagsbehandlingen samt indgår i den daglige drift. Du får et tæt samarbejde og opgavefællesskab med kollegaerne i dit team og med vores eget udførerområde. Du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver og arbejdsgange.

Du bliver en del af en ambitiøs afdeling, hvor vi arbejder på at styrke det faglige samarbejde på tværs, til gavn for vores borgere. Det betyder, at vi kommer til at igangsætte en del initiativer for at nå vores mål, herunder fælles kompetenceudviklingsforløb mellem udførelse og myndighed, og VUM 2. Det er derfor et rigtig godt tidspunkt at komme med på holdet i Furesø Kommune!

Om dig
Du har en relevant faglig baggrund, som fx socialrådgiver eller socialformidler, med erfaring fra det specialiserede voksenområde og myndighedssagsbehandling. Du skal være glad for, og god til, at samarbejde - både med borgerne, dine kollegaer samt øvrige samarbejdspartnere. Du er struktureret, systematisk og resultatorienteret samt evner at holde overblik og prioritere dine opgaver. Du vægter det kollegiale sammenhold højt og bidrager til vores gode arbejdsmiljø. Du byder ind på den fælles opgaveløsning og deltager aktivt i de faglige drøftelser.

Vi forestiller os, at du kommer med erfaring inden for det specialiserede voksenområde, fx om længerevarende botilbud og takstforhandling, og at du ser en faglig udfordring i de sager, der kræver specialiseret viden, og som er særligt komplicerede. Det er en fordel, hvis du har kørekort, så du nemmere kan komme rundt på besøg på tilbuddene.

Vi tilbyder

  • Et spændende, meningsfuldt job, med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads med fagligt dygtige kollegaer samt mulighed for sparring med kollegaer, faglig koordinator og afdelingsleder
  • Fleksibel arbejdstid og stor indflydelse på din egen arbejdsdag, herunder mulighed for hjemmearbejde
  • En uhøjtidelig omgangstone og masser af humor
  • Oplæring tilpasset dit behov, herunder introprogram og mentorordning

Vi sidder i et storrumskontor, hvor stemningen til daglig er præget af dialog og sparring hen over skærmene. Du bliver hurtigt en del af det sociale liv, som er med til at give os et stærkt fagligt fællesskab. Har du brug for ro og fordybelse, har vi både stillerum og mulighed for at arbejde hjemmefra. Du bliver en del af en afdeling, der er optaget af faglig udvikling og borgernær sagsbehandling.

Hvem er vi?
Du bliver en del af Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser i Furesø Kommune, hvor du vil sidde i afdelingen Voksenhandicap og Psykiatri. Afdelingen består af 14 myndighedssagsbehandlere, Team Bolig, der varetager boliganvisning, to faglige koordinatorer og en afdelingsleder. Vi har desuden et tæt og godt samarbejde med vores tre udførerafdelinger.

Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål, er blevet nysgerrig på jobbet, vores organisation og vores ambitioner, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Nanna Nielsen på telefon 7216 4369. Ansøgningsfrist er søndag d. 24/11. Ansættelsessamtalerne afholdes onsdag d. 27/11. Tiltrædelse snarest eller senest d. 1/1 2025. I tillæg til ansøgningen bedes du vedlægge CV og eksamensbevis.

Ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny løn. Vi beder om at må indhente reference, som vil indgå i den samlede vurdering af, om du kan tilbydes stillingen. Ansættelsen er betinget af, at der foreligger en ren straffeattest.

Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Afdeling: Borgere med nedsat funktionsevne

Ansøgningsfrist: 24 November 2024

Placering: Stiager 2, 3500, Værløse

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Furesø Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (24.11.2024)
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Furesø Kommune

Stiager 2, 3500 Værløse

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2686076//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.