Få opslag som dette inden alle andre

Afdeling for Depression og Angst, afsnit S9 søger sygeplejersker

Region Midtjylland



Der er tale om en fast stilling på psykiatrisk Sengeafsnit S9 med tiltrædelse 01.01.25 eller efter aftale.

Hvorfor skal du søge en stilling på Sengeafsnit 9?
"Som sygeplejerske i psykiatrien er samtale og relations dannelse altafgørende for gode patientforløb. Jeg oplever, at min personlighed bliver brugt ligeså vel som min faglighed, og at dette er med til at minde os alle om, at psykisk sygdom kan ramme alle. Det er for mig et ærligt og meningsfyldt arbejde" - Pia, sygeplejerske

"Sanseintegration og aktiviteter er vigtige tiltag for den psykiatriske patient. Som ergoterapeut i akutpsykiatrien er der rig mulighed for at udfolde sig i sit fag"– Michael, ergoterapeut, souschef

"Det kollegiale sammenhold på S9 er fantastisk og trygt. Her er plads til alle hvilket gør vores personalegruppe bred, både på erfaring, uddannelse og personlighed. Netop det kollegiale er meget vigtigt for mig" Emma, sygeplejerske

"Som social og sundhedsassistent i psykiatrien er jeg dagligt en del af en tværfaglig personalegruppe, hvor jeg oplever, at der bliver gjort brug af mine såvel som mine kollegaers kompetencer ind i de enkelte patientforløb. Jeg har selv udviklet mine kompetencer inden for flere områder, taget kurser inden for kognitiv adfærdsterapi og akupunktur, underviser nyansatte og nøgleperson for flere områder." Morten, social- og sundhedsassistent, Klara, social- og sundhedsassistent

Hvem er vi – Sengeafsnit 9?
Sengeafsnit 9 er et skærmet psykiatrisk sengeafsnit på AUH Skejby med plads til 24 patienter. Vi har en intensiv seng i afsnittet.

Vores speciale er patienter med bipolar og, unipolar diagnose. S9 er subspecialiceret inden for udredning, diagnosticering og behandling af patienter med PTSD.

Vi yder en kvalificeret sygepleje, hvor vi samarbejder tæt med patienten og de pårørende med udgangspunkt i faglighed.

Vi arbejder målrettet med at udvikle et behandlingsmiljø uden tvang. Dette handler først og fremmest om, at vi har patienterne i centrum af behandlingen.

Hvad indebærer det at være nyansat på Sengeafsnit 9?
Du tilbydes et individuelt tilpasset introduktionsprogram (onboarding program) afhængigt af dine ønsker, faglige samt personlige kvalifikationer. Vi kan tilbyde:

  • Dine daglige arbejdsopgaver består i at være kontaktperson for en eller flere patienter indlagt på afsnittet.
  • Du kommer til at samarbejde i et tværfagligt team, hvor respekt for hinandens faglig viden og overvejelser er altafgørende.
  • Du vil blive tilknyttet vores oplæringsansvarlige
  • Du vil få faglig supervision hver uge. Desuden sygeplejefaglig vejledning 1 x i måneden hvis du er ny i psykiatrien.
  • Vi er personalemæssigt en god blanding hvad angår uddannelse, køn, alder og erfaring og vi byder ind med de kompetencer og interesser, vi hver især har. Vi tilbyder et godt kollegialt sammenhold og sociale arrangementer. - Du vil få stor mulighed for faglig videreudvikling ift. en fremadrettet karriere i psykiatrien.

Du kan f.eks. blive tilbudt kurser i kognitiv adfærdsterapi, NADA akupunktur o.l.

  • Er du specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske eller har anden relevant efteruddannelse er der rig mulighed for, at du kan byde ind med disse kompetencer i udviklingen på afsnittet, det vil vi sammen med dig undersøge ud fra muligheder og interesser.
  • Der er mulighed for at være nøgleperson for et specielt område (UTH, børn eller andet)

Ansættelsesvilkår og løn
Stillingen er på 37 timer/uge med blandede vagter - herunder som udgangspunkt arbejde 5 weekender ud af 12.

Du har stor mulighed for at få indflydelse på din egen arbejdsplan.

Løn - og ansættelsesvilkår sker desuden efter gældende overenskomst.

Hvis du vil høre mere om jobbet – eller har lyst til at komme på besøg til en kop kaffe og en rundvisning så ring til oversygeplejerske Hanne Elmo, ledende psykolog Signe Groth Revvillard, souschef Pia K. Mortensen eller souschef Michael Lee på 78472220.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Ansøgningsfrist d.25.11.24.

Ansættelsessamtalerne vil foregå løbende.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: ADA Sengeafsnit 9

Ansøgningsfrist: 25 November 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200, Aarhus N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2686597//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.