Projektkonsulent til byggebranchen
Alumeco A/S
Har du en sælger i maven og en god byggeteknisk faglighed?
Så kan du måske hjælpe vores kunder med at finde den bedste løsning til deres byggeprojekter.
Vi har en klar ambition om at blive endnu stærkere inden for salg af løsninger i aluminium, kobber og messing til byggebranchen og søger derfor en kollega, som motiveres af at præge fremtidens byggeri.
Dine opgaver
Du sælger og rådgiver om facadeløsninger i aluminium, kobber og messing. Det er en vigtig del af dit arbejde at udvikle og vedligeholde relationer til kunderne som en faglig partner.
Et typisk salgsforløb for dig ser sådan ud:
- Du rådgiver arkitekter og entreprenører om muligheder og løsninger med vores produkter
- Du regner tilbud til entreprenøren ud fra udbudsmaterialet til et projekt
- Du handler projektet af med entreprenøren, hvorefter du laver produktionstegninger og ordrebekræftelse, som danner grundlag for leverancen
- Du bestiller materialerne og koordinerer eventuel opskæringen / bearbejdning af materialerne ved underleverandører til projektet
- Du sørger for, at materialerne bliver leveret iht. aftalen, og du står til rådighed for kunden med eventuel rådgivning i forbindelse med montagen
Du har mulighed for at præge stillingen afhængigt af din personlighed og dine ønsker og styrker, f.eks. med mængden af udekørende og opsøgende salg hos kunder og arkitekter.
Alle vores projekter er i Danmark, og meget af din tid vil gå med at tale med entreprenører, arkitekter og rådgivende ingeniører i Danmark. Du har også tæt kontakt med foretrukne leverandører i Europa.
Du bliver en del af et lille team på 4 personer inkl. dig. Sideløbende med dine egne projekter vil du bidrage med at udvikle afdelingens salgs- og marketingsstrategi. Vi sidder sammen med resten af salgsafdelingen på Alumecos hovedkontor i Odense, hvor vi i alt er cirka 250 ansatte.
Hvem er du?
Ideelt set har du en håndværksmæssig baggrund kombineret med en teoretisk/praktisk uddannelse med relation til byggebranchen, f.eks. bygningskonstruktør.
Du kan lide at udvikle løsninger til kunden, og du har erfaring med udbudsmateriale, tegninger og beskrivelser, hvor du rådgiver om konstruktionsmæssige løsninger.
Du kan lide at have selvstændigt ansvar for dine projekter og holde styr på alle detaljer.
Du har lyst og mod på at sælge projektløsninger med et fokus på godt købmandskab og at bevare den gode relation til vores kunder.
Hos Alumeco får du
En fuldtidsstilling med alsidige udfordringer og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Som virksomhed er vi på 40 år vokset fra ingenting til at være en af Nordeuropas førende metalgrossister. Vi udvikler og optimerer hele tiden forretningen, og beslutningsvejene er korte. Vi lever af salg og den gode service – både internt og eksternt.
Vi har kantineordning, sundhedsforsikring og et socialt sammenhold baseret på teamevents, jule- og sommerfester, motionsløb og lignende.
Du har en stor grad af frihed til at tilrettelægge dine arbejdsopgaver, inkl. lejlighedsvist at arbejde hjemmefra. Du får en grundig oplæring i virksomheden, vores produkter og salgsprocessens mange faser.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Mads Nyborg direkte tlf. 63 12 88 48. Da vi indkalder til samtale løbende, vil vi se frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt.
Alumeco er en international koncern med hovedkontor i Odense og datterselskaber i Europa og Kina. Vi leverer aluminium, kobber, messing, bronze og rustfrit stål til danske og udenlandske virksomheder. Takket være engagerede og udviklingsorienterede medarbejdere er vi i dag førende på markedet med en omsætning sidste år på 6,5 milliarder kroner og godt 1.000 medarbejdere. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og er kendetegnet af korte, ukomplicerede beslutningsveje og respektfuld kommunikation, hvor problemer løses uformelt.
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: