Begynd din karriere i den finansielle sektor med et studiejob inden for risikoanalyse
Sparekassen Kronjylland
Vil du have praktisk erfaring fra finansverdenen og blive en del af et stærkt team inden for risikoanalyse? Så har vi studiejobbet til dig.
Sparekassen Kronjylland søger en engageret studentermedhjælper, som har mod på at dykke ned i risikoanalyser og rapporteringsopgaver. Her får du et studiejob, hvor du både kan udvikle dine tekniske færdigheder og få værdifuld erfaring med risikostyring i den finansielle sektor.
Hos os får du
- Nyttig erhvervserfaring: Du får hands-on erfaring fra et pengeinstitut, som du potentielt kan arbejde i efter endt studie.
- Et bredt indblik i risikoanalyse: Du kommer til at arbejde med rapportering og analyse inden for alle de centrale risikoområder: kredit-, markeds-, likviditets- og operationel risiko samt kapital.
- Erfaring med data og rapportering: Du vil arbejde med rapportering af nøgletal til myndigheder som Finanstilsynet og Nationalbanken samt til Sparekassens bestyrelse.
- En social og positiv arbejdsplads: Vi har en professionel, men afslappet atmosfære i afdelingen, hvor vi værner om fællesskabet, selvom vi arbejder selvstændigt – og vi mødes altid om frokostbordet.
- Et godt netværk blandt unge i finanssektoren: Du bliver tilbudt at blive en del af vores ungenetværk – et fællesskab, hvor unge medarbejdere støtter hinanden på tværs af afdelinger og funktioner. Her kan du skabe relationer og få værdifuld indsigt i arbejdet i en finansiel virksomhed.
Sådan bliver du en succes i jobbet
Vi sørger for, at du får en grundig introduktion, som hjælper dig med at komme ind i Sparekassens kultur og dine opgaver. Dermed får du hurtigt et godt kendskab til faste opgaver og blive tryg ved at løse dem selvstændigt.
Med tiden vil du:
- Være helt selvkørende i opgaveløsningen og have en dybere forståelse af, hvordan de forskellige risikoområder spiller sammen.
- Opbygge stærke relationer til kolleger både inden for og uden for afdelingen.
- Være klar til at tage fat på nye ad hoc-opgaver, som du løser selvstændigt.
Vil du med på et ambitiøst hold?
Hvis du læser på bacheloruddannelsen inden for økonomi (for eksempel oecon eller HA almen) og kan arbejde struktureret med data, så kan du være den rette for os. Vi søger en studentermedhjælper, som er nysgerrig, proaktiv og har naturligt flair for tal og analyser. Kendskab til Excel er en fordel, og erfaring med VBA og Power Query vil være en ekstra bonus, men ikke et krav.
Er du klar til at tage næste skridt?
Send dit CV til os, og er der et potentielt match så lad os tage en snak om dine muligheder hos Sparekassen Kronjylland!
Søg jobbet
Arbejdssted:
Randers
Se afdelingens team her
Jobtype:
Deltid
Ansøgningsfrist
Hurtigt muligt. Vi holder løbende samtaler og fjerner opslaget, når vi har fundet vores nye kollega.
Forventet tiltrædelse:
Efter aftale.
Flere oplysninger kan du få hos:
Afdelingsdirektør i Risikoanalyse Ditte Vigh-Dahl Marling: 89 12 24 71
HR-partner Camilla Dyhr: 93 94 52 09
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: