Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Klinik for Brystkræft

Region Hovedstaden



Klinik for brystkræft, ambulatorium 4262, i Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet søger sygeplejerske til en fast 37 timers stilling fra 1/1 2025 eller efter aftale.
Vi er et stort velfungerende ambulatorium med høj faglighed, godt arbejdsmiljø og med en bred repræsentation i alle aldersgrupper og anciennitet. Ens for os alle er, at vi brænder for arbejdet omkring patienter med brystkræft. Omsorg og udvikling er nøgleordene i forhold til sygeplejen og behandlingen til patienterne.

Sygeplejerskerne mødes hver morgen til undervisning, faglig sparring og erfaringsudveksling.

Sygeplejerskerne indgår i et tværfagligt samarbejde med de læger og sekretærer, der er tilknyttet vores team. Hver tirsdag mødes vi til tværfaglig konference.

Vi er opdelt i 3 grupper. Alle patienter har en kontaktsygeplejerske og – læge.

Opgaverne i ambulatoriet er mangeartede og kan bl.a. fordele sig på følgende områder:

  • Sygepleje til kvinder og mænd, der er opereret for brystkræft og som skal have efterbehandling i form af kemoterapi og anden medicinsk behandling. Disse behandlinger er med til at helbrede hovedparten af patienterne. Sygeplejersken varetager sammen med lægen informationen ved den første samtale, giver kemobehandlinger og varetager den sygepleje, der relaterer sig til behandlingerne. Fokus vil her være afhjælpning af bivirkninger, den psyko- sociale omsorg og senere fokus på tilbagevending til hverdagslivet efter endt behandling.
  • Samarbejde med klinisk forskningsenhed ved protokollerede behandlinger.
  • Sygepleje til patienter med tilbagefald af deres brystkræft, som får kemoterapi og anden behandling. Disse patienter kan have et forløb, der strækker sig over flere år. Sygeplejen til patienterne er kompleks og kræver, at du som sygeplejerske kan mestre det kommunikative omkring den svært syge patient og kan inddrage de tværfaglige samarbejdspartnere, så patient og pårørende oplever at få den nødvendig støtte.
  • Vurdering af og konsultationer med akutte patienter før evt. indlæggelse i sengeafdeling.
  • Selvstændige sygeplejekonsultationer.
  • Telefonkonsultation med henvendelser fra vores patienter.
  • Administrativt arbejde i form af dokumentation, opfølgning på indgåede telefonopkald/SP-Inbasket og koordinering af forløb herunder primærsektor og Palliative enheder, samt opgaver relateret til ansvarsposter.

Vi arbejder med at udvikle sygeplejen ud fra evidens, kliniske retningslinjer og de undersøgelser, der foretages lokalt og i nationalt regi. Vi arbejder udviklingsorienteret og alle sygeplejersker har udviklingsfunktioner ift. deres kompetencer til gavn for eget team og afdeling. Vi har stort fokus på struktur og fælles retningslinjer, således at patientbehandling er af højst mulig kvalitet.

Vi ønsker os en kollega, der:

  • Meget gerne har 2 års klinisk erfaring.
  • Er fagligt engageret og har erfaring med pleje og behandling af onkologiske patienter.
  • Trives godt med at være i et afsnit, hvor patienten er omdrejningspunktet.
  • Arbejder udviklingsorienteret.
  • Arbejder struktureret og kan prioritere sin arbejdsdag.
  • Arbejder selvstændigt og kan sparre og reflekterer i mindre teams.
  • Evner at arbejde i og tillære sig nye it-systemer.
  • Ønsker med sit engagement at medvirke til et godt arbejdsmiljø.

Alle nye sygeplejersker får en oplæringsmakker og følger et struktureret introduktions- og oplæringsprogram tilpasset dine kompetencer. Vi har fora for nyere ansatte, hvor supervision med en psykolog er en del af dette koncept. Vi kan garantere dygtige og engagerede kolleger, der er villige til at lære fra sig, og som vil tage godt imod dig, din viden og erfaringer.

Arbejdstiden er hverdage fra kl. 8-15.30 (weekend lukket). Der vil være vagter til enten kl. 17.00 ca. hver 2. uge. Hver 6. weekend er der vagt i afdelingens sengeafdeling.

Du er velkommen til at ringe og høre mere om stillingen hos oversygeplejerske Susanne Aagaard-Kjær tlf. 35454339 eller klinisk sygeplejespecialist Helle Gyldenvang tlf. 35459578.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Ansøgningsfrist den 22.11.2024
Samtaler forventes afholdt om formiddagen den 25.11.2024 og/eller d. 26.11.2024

Afdeling: Ny org

Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (22.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2688077//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.