HR-konsulent med personalejuridisk erfaring søges til DEKRA i Brøndby
Dekra Danmark
HR-Konsulent søges til DEKRA i Brøndby
Jeg hedder Maria, og jeg er HR/løn-chef i DEKRA Danmark. Jeg leder efter en ny HR-konsulent til mit team, som har erfaring med overenskomst og personalejura. Derudover er generel HR-administration et område du trives i, og som du vil være med til løbende at udvikle.
I DEKRA er HR et kompetence- og videnskontor, og vi hjæloer dagligt vores ledere og medarbejdere med diverse HR-orienterede spørgsmål - om alt for overenskomster til hjælp til stillingsopslag, kontrakter medarbejderudvikling samt sparring i forbindelse med personalerelaterede spørgsmål.
Dine arbejdsområder vil være:
- Sparring og vejledning af ledere i ansættelsesretslige spørgsmål, herunder tolkning af overenskomster og barsel
- Generel HR-administration
- Håndtering af personalesager
Derudover vil der løbende være projekter, som det forventes at du deltager i.
Du bliver en del af Løn- og HR-administrationen på i dag 4 medarbejdere. Vi sætter faglighed, engagement, trivsel og dialog i højsædet. I teamet lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø både socialt og fagligt.
Vi er en udviklingsorienteret og fleksibel arbejdsplads, der prioriterer trivsel, faglig og personlig udvikling i jobbet samt en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send en ansøgning hurtigst muligt via linket. – jeg vil glæde mig til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen kan jeg kontaktes på [email protected].
Venlig hilsen
Maria Larsen
HR/løn-chef i DEKRA Danmark.
Afdeling:
Kirkebjerg Allé 90, Brøndby
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: