Senior Quality Partner
Copenhagen Airports A/S (CPH)
Område:
Kvalitetssikring
Lokation:
Københavns Lufthavn
Jobtype:
Fuldtid
Opslagsdato:
12. nov. 2024
Vi sikrer, at vores ca. 30 millioner gæster kommer gennem lufthavnen til tiden og lander på destinationen med den rigtige bagage. Det gør vi bl.a. ved at aligne vores quality management hos vores 2.800 medarbejdere i lufthavnen og +20.000 samarbejdspartnere.
Hos Quality Management (QMG) får du en helt unik mulighed for at komme i kontakt med alle niveauer og afkroge af Københavns Lufthavn (CPH). Hos os er alle lige vigtige, da kvalitetsledelse gælder for alle i hele organisationen.
Om at være Senior Quality Partner
Som Senior Quality Partner kommer du til at arbejde med hele vores organisation. Du er dybt motiveret af samarbejdet med mennesker, og du møder dem i øjenhøjde og er nysgerrig på deres funktion, meninger og funktionsvilkår.
Du er optaget af og trives med at arbejde i systemer, da en del af arbejdet foregår i disse.
Kompromisets kunst og inkluderende kommunikation er to vigtige stykker værktøj, som du har i værktøjskassen. For i din hverdag, vil du også opleve modsatrettede interesser - ikke mindst når operationen er under pres.
Vi ser frem til, at du bidrager med
- Support af vores kunder i vores kvalitetsledelsessystem.
- Kvalitetssikring af vores processer og dokumenter.
- Optimering af processer.
- Samarbejde med blandt andet audit-, uddannelses- og regulatorisk afdeling.
- Træning og uddannelse af alle i CPH indenfor kvalitetsledelse.
- Udvikling af det faglige netværk indenfor kvalitetsledelse.
Du får fornøjelsen af at arbejde sammen med hele Operational Excellence samt procesejere i andre afdelinger i CPH.
Om hvordan du lykkes i jobbet
Du kommer helt sikkert fra en driftsorganisation, og det er en stor fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med kvalitetsledelse, hvor overholdelse af lovkrav er en naturlig del af hverdagen.
Du besidder solide kompetencer indenfor samarbejde og kommunikation - skriftlig som mundtlig. Herudover er det et stort plus, hvis du lærer hurtigt og kan rumme mange informationer på en gang, samt er i stand til at arbejde struktureret og vedholdende.
Du lykkes i jobbet på den korte bane, når du:
• Indgår som et værdifuldt medlem af teamet.
• Kender organisationen og strukturen i vores ledelsessystemer.
• Får skabt gode relationer til vores samarbejdspartnere.
På den længere bane lykkes du, når du:
• Er med til at få videreudviklet vores kvalitetsledelsessystem, så brugerne oplever det som værende simpelt, anvendeligt og effektivt. • Er med til, at vi som team udvikler os til et high performance-team, der er fyrtårnet for kvalitetsledelse i CPH.
Vi klapper ekstra meget i hænderne, hvis du boarder din nye stilling med en håndbagage, der inkluderer professionel erfaring med interessentstyring og forandringsledelse fra en kompleks organisation. Har du arbejdet i en reguleret industri, er det absolut en fordel, men ikke et krav.
Om afdelingen
Vi er en nyere afdeling, hvor du vil få fem kollegaer. Vi har fokus på kerneopgaven, men samtidig sætter vi pris på den gode stemning, og vi er stort set altid i godt humør.
Vi sidder tæt sammen, når vi arbejder, så vi har rig mulighed for at sparre med hinanden, og vi spiser stort set altid frokost sammen. Vi har alle små/mindre børn, og der er plads til både familie og arbejde i teamet.
Om Mikael, din nye leder
Jeg tror grundlæggende på det bedste i mennesker, og med mig som leder vil du opleve, at der er højt til loftet. Det oplever du ved, at jeg har tillid til dig, samt at du får vide rammer at arbejde indenfor.
Feedback og sparring er en del af hverdagen, så selvom du arbejder selvstændigt, vil du ikke opleve, at du står alene. Vi er sammen om opgaven, og vi er forbundet.
Det er desuden vigtigt for mig, at der er en god balance i dit/vores liv, så lyset ikke brænder ud, hverken privat eller arbejdsmæssigt, så du vil opleve, at der bliver taget hensyn til alle.
Om os | Hvad tilbyder vi
Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.
Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi
- Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder
- Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler
- Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
- Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
- Individuelle udviklingssamtaler.
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest d. 20. november.
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Mikael Høj Jacobsen, på [email protected]
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: