Få opslag som dette inden alle andre

Skab værdi og fremdrift som HR Konsulent i førende energiselskab

OK a.m.b.a.



Vil du være med til at forme fremtidens energisektor gennem stærkt HR-arbejde og tæt ledelsessamarbejde? Hos OK søger vi en HR Konsulent med solid erfaring og stort engagement til at sikre en effektiv HR-drift, understøtte rekruttering og yde ledelsessparring, så vi sammen kan skabe en ansvarlig og attraktiv arbejdsplads.
Vi har et klart mål om at være både Danmarks mest ansvarlige energiselskab og en af landets mest attraktive arbejdspladser. Vi er i gang med en omstilling, der kalder på udvikling af nye forretningsområder og nye kollegaer, og derfor har vi brug for en erfaren og engageret HR Konsulent. Vi værdsætter og respekterer forskelligheder og stræber efter at skabe et miljø, hvor alle medarbejdere føler sig værdsat, set og hørt. Vi tror på, at det er gennem samarbejde, åbenhed og holdånd, at vi kan skabe de bedste resultater og sikre trivsel for alle.

Opgaver i tæt samarbejde med forretningen
Som HR Konsulent indtager du en central rolle i vores HR-afdeling på 12 engagerede kollegaer. Du bliver en del af vores Services & Learning team, hvor vi er tre konsulenter, to koordinatorer, og to partnere. Derudover vil du også få et tæt samarbejde med vores fire HR Business Partnere, når du støtter dem i deres samarbejde med forretningsområderne. Som en del af vores Service & Learning team vil du arbejde med en bred vifte af HR-relaterede opgaver, og din indsats vil bidrage til at drive og udvikle HR-funktionen og til at skabe en attraktiv og bæredygtig arbejdsplads. Du får en bred kontaktflade til ledere og medarbejdere på tværs af koncernen og bliver en vigtig medspiller i, at vi lykkes sammen i HR.

Som vores nye HR Konsulent i OK vil du:

  • Drive og koordinere rekrutteringsprocesser i tæt samarbejde med ledere, sikre en effektiv proces og give kvalificerede tilbagemeldinger baseret på profilværktøjer
  • Opdatere og vedligeholde HR-masterdata samt håndtere henvendelser i HR-postkassen for effektiv support
  • Udarbejde intern HR-kommunikation på vores interne platforme
  • Yde sparring til ledere omkring personalesager og organisationsændringer
  • Deltage i og bidrage til større HR-projekter i samarbejde med resten af teamet og på tværs af koncernen
  • Håndtere ad hoc-opgaver, som dukker op i et agilt team, hvor vi hjælper hinanden

Om dig
Vi forestiller os, at du er en erfaren og engageret HR Konsulent. Du sidder måske allerede i en Shared Service funktion, eller også har du opnået en solid og alsidig erfaring med alt fra rekruttering, onboarding, HR-administration til ledelsesstøtte og personalehåndtering. Du besidder evnen til at rådgive ledere i komplekse situationer og navigere gennem udfordrende problemstillinger som sygdom, afskedigelser og omplaceringer.

Med dine stærke kommunikative evner bygger du hurtigt tillidsfulde relationer på tværs af organisationen og formår at udfordre og støtte ledere konstruktivt, så I sammen finder de bedste løsninger. Du trives i en dynamisk hverdag, hvor struktur og eksekvering falder dig naturligt, og du motiveres af at skabe værdi både gennem daglig drift og langsigtet udvikling.

Du kommer til at arbejde på hovedkontoret i Viby, men skal forvente enkelte ture til andre lokationer i Jylland og på Sjælland ind i mellem.

Skal du være vores nye kollega?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt HR-Manager Per Chr. Jensen på +4552347874.

Hvis du har den rette baggrund, og ønsker at blive en del af vores engagerede HR-team, så send os din ansøgning og CV inden d. 28. november. Vi planlægger at afholde 1. samtaler i uge 50 og 2. samtaler i uge 51.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Vi ser frem til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos OK a.m.b.a.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


OK a.m.b.a.

Åhave Parkvej 11, 8260 Viby J

OK er meget mere end tankstationer og sjove reklamer på TV. OK er 600 dygtige medarbejdere, som hver dag spiller sammen for at opfylde danskernes energibehov. I OK er vi dygtige til at omstille os – faktisk har vi mere end 100 års erfaring på energimarkedet. Vi har fokus på forbrugernes behov, og derfor er vi med på rejsen mod flere alternative energiformer.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2688388//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.