Pædagog til kombistilling på Aktivitetstilbud/Botilbud - CBA-Skive
Skive Kommune
CBA-Skive søger en pædagog til kombinationsstilling til Aktivitetstilbuddet Skovly og Botilbuddet Hjalmar Kjems Allé
CBA-Skive - Center for Bo - og Aktivitetstilbud - tilbyder aktivitets- og samværstilbud, samt botilbud for voksne udviklingshæmmede i Skive Kommune. I centret arbejdes der ud fra en habiliterende arbejdsgang med en helhedsorienteret og målrettet indsats for den enkelte borger.
Stillingen er en kombinationsstilling på 37 timer, med tiltrædelse pr. 1. januar 2025.
Timerne fordeles mellem Aktivitetstilbuddet Skovly og Botilbuddet Hjalmar Kjems Allé.
På Aktivitetshuset Skovly vil man være tilknyttet værksted- og drivhusgruppen. På Botilbuddet Hjalmar Kjems Allé vil arbejdsopgaverne som udgangspunkt være én ugentlig kort morgenvagt og én ugentlig kort aftenvagt, i kombination med dagtilbud på hverdage.
Aktivitetstilbuddet Skovly er oprettet efter servicelovens § 103 og 104 i Lov om Social Service. Skovly er opdelt i 3 grupper, hvor der tilbydes samvær, aktiviteter og beskyttet beskæftigelse til ca. 95 borgere. Botilbuddet Hjalmar Kjems Allé tilbyder pædagogisk døgnstøtte jf. § 85 i Lov om Social Service i boliger opført efter Almenboligloven. Hjalmar Kjems Allé er opdelt i 2 huse, hvor man vil blive tilknyttet hus 5.
Målgruppen er voksne borgere med udviklingshæmning, der har behov for støtte til bl.a. aktiviteter, de sociale spilleregler og konflikthåndtering.
Vi søger en medarbejder som
- er uddannet pædagog og med erfaring indenfor målgruppen og gerne kendskab til psykiatri
- møder borgeren med anerkendelse, nærhed og empati, samt har forståelse for den enkeltes individuelle behov for støtte og omsorg med øje for den habiliterende indsats
- respekterer, at borgeren har sin selvbestemmelse og selvstændighed hele livet
- ser det naturlige i at veksle mellem praktiske og pædagogiske opgaver – gerne have praktisk og teknisk forståelse og snilde
- er stabil, fleksibel og engageret i sit arbejde
- er fysisk og psykisk robust, samt har erfaring med borgere med udadreagerende adfærd
- kan arbejde selvstændigt og struktureret, samt har et godt overblik
- gerne må være faglig stærk – evt. ift. LA2U, neuropædagogik, eller KRAP
- kan se sig selv udføre fysisk arbejde ift. opgaverne i drivhusmiljøet, brændeplads, pedelarbejde og mark
- kan have mange bolde i luften, samt arbejde i pressende situationer, bl.a. med borgere, som er i ”specialtilbud”. I drivhusmiljøet er der tilkoblet 2 i ”specialtilbud”
- kan arbejde med skriftlige habiliteringsplaner og indgå i dokumentation af mål, samt varetage kontaktpersonrollen
- kan skabe positive samarbejdsrelationer til borgere, kollegaer og pårørende
- har kørekørt B, da kørsel af handicapbus indgår i de daglige arbejdsopgaver
- er afklaret med, at det er en kombinationsstilling mellem dagtilbud og botilbud
Vi tilbyder dig
- at blive en del af en stor organisation, med gode muligheder for ansvar og indflydelse.
- en arbejdsplads med fokus på faglighed og den habiliterende indsats
- et spændende, alsidigt og udfordrende job
- en flok positive og engagerede kollegaer
- oplæring og mentorordning
- en dejlig borgersammensætning fyldt med livsglæde
- mulighed for efter- og videreuddannelse
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Skive Kommune indhenter oplysninger om straffeattest ved ansættelse af medarbejdere.
Frist
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, samt relevant reference sendes elektronisk til CBA – Skive senestden 24. november 2024, inden kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. november fra kl. 10.00.
Yderligere oplysninger kan fås hos
Afdelingsleder af Aktivitetstilbuddet Skovly – Karina Hostrup – mobil 20 35 91 71.
Center for Bo- og Aktivitetstilbud har en samlet personalegruppe på ca. 270 medarbejdere fordelt på følgende afdelinger:
- Botilbud: Nattergalevej, Mejsevej 1, Mejsevej 12, Hjalmar Kjems Alle, Hjaltesvej, Parcelvej 20B
- Bofællesskaber: Vestergade, Frejasvej, Parcelvej 27, Hjaltesvej 3, Parcelvej 40B
- Aktivitetstilbud: Skovly, Magneten
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
Ansøgningsfrist:
24. november 2024 12:00
Tiltrædelse:
1. januar 2025
Arbejdssted:
Aktivitetstilbuddet Skovly
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Karina Hostrup
Tlf. 20 35 91 71
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: