Sygefraværskoordinator og projektleder til 2-årigt projekt om sygefravær
Langeland Kommune
Vi søger en projektleder, som har erfaring med at arbejde systematisk og helhedsorienteret med sygefravær i en arbejdsmiljømæssig kontekst.
Langeland Kommune har fået tilsagn om midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at arbejde strategisk og operationelt med nedbringelse af sygefravær på vores arbejdspladser inden for Skole og Dagtilbud samt Ældre og Sundhed.
Projektperioden er 2 år fra 1. januar 2025 til 31. oktober 2026.
De tildelte puljemidler betyder, at vi får mulighed for at komme hele vejen rundt om den kompleksitet, der er i at arbejde med sygefravær, samtidig med at vi kan indsamle viden om best practice, der skal bruges fremadrettet på resten af kommunens arbejdspladser.
Du vil som kombineret sygefraværskoordinator og projektleder have en afgørende rolle i forhold til at sikre fremdrift og sammenhæng i de forskellige indsatser i projektet, men også i den løbende evaluering af projektet, afrapportering til STAR og til direktionen og politikerne i Langeland Kommune. Det er et centralt HR-strategisk projekt, og vi forventer at du som vores kommende sygefraværskoordinator og projektleder kommer med en solid faglighed inden for projektledelse, og at du har erfaring med at arbejde med sygefravær i en arbejdsmiljømæssig kontekst.
For at kunne lykkes i rollen som sygefraværskoordinator og projektleder er det vigtigt, at du formår at arbejde tæt med ledelsen, MED-organisationen og HR, og at du forstår den ledelsesmæssige kontekst der er i de enkelte arbejdspladser i kommunen.
Om jobbet og opgaverne
Som projektleder vil du blandt skulle:
- drive opstarten, gennemførelsen og afslutningen af projektet med fastlæggelse af leverancer, milepæle og gevinstrealisering
- udarbejde beslutningsoplæg til projektets styregruppe og løbende afrapportere om projektets fremdrift
- opbygge og understøtte en databaseret struktur med henblik på analyse af sygefraværsdata bl.a. til brug for ledelse og MED-organisationen
- opbygge og understøtte koncepter der understøtter ledelseshåndteringen af sygefravær - også inden fraværet opstår
- følge op på forbruget af puljemidler og kan aflægge et regnskab der skal modsvares af udgiftsposterne i et godkendt budget
Som person er det vigtigt for os at du:
- formår at gå i dialog med de enkelte ledere og derigennem udvikle de gode og praktiske løsninger
- agerer aktivt opsøgende i en travl hverdag og holder fast på aftaler
- kan styre og lede et projekt, så der er fremdrift
Vi ved, at det er to meget forskellige områder der er med i projektet og af samme grund er det vigtigt, at du har en forståelse for hvordan brugen af forandringsteori kan understøtte projektet.
Om dig
Du har en relevant uddannelsesbaggrund, og erfaring med projektledelse fra større forandringsprojekter herunder interessenthåndtering, risikovurdering og gevinstrealisering. Du har faglig erfaring med hvad der virker i praksis, meget gerne fra en politisk ledet organisation eller branche, som arbejder sammen med offentlige arbejdspladser.
- du har erfaring med at facilitere workshops, og arbejde videre med output
- du har erfaring med udarbejdelse af beslutningsoplæg baseret på data og dialog
- du har forståelse for komplekse HR-problemstillinger og kan agere i et felt der både kan være juridisk og følelsesmæssigt tungt
- du er rutineret IT-bruger og kan via store datasæt finde mønstre og afdække nye indsigter
- kendskab til SAP OPUS/Rollebaseret indgang er ikke et krav, men en fordel
Vi tilbyder:
- en spændende projektlederstilling med stort fokus fra både ledelse, MED-udvalg og medarbejder
- en god dagligdag med en uhøjtidelig omgangstone med gode kollegaer
- et job med indflydelse og muligheder, fleksible arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø
Du vil blive ansat i HR og Løn, hvor du vil få ni engagerede og dygtige kolleger. Dine nærmeste kolleger vil være HR konsulenterne og du vil referere til leder af Direktionssekretariatet, HR og Løn Lykke Andersen.
Løn- og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Der er tale om en knap 2-årig projektansættelse på 37 timer om ugen med udløb den 31. oktober 2026.
Ansættelse snarest muligt og senest 1. januar 2025.
Arbejdssted: Rådhuset, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen og vilkår, er du velkommen til at kontakte Leder af Direktionssekretariatet, HR og Løn Lykke Andersen på 21 14 21 48.
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest mandag den 25. november 2024.
Vi forventer at holde samtaler i uge 48. I forbindelse med ansættelse vi der blive indhentet referencer.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.
Tiltrædelse:
1. januar 2025
Afdeling:
HR og Løn
Arbejdssted:
Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
Ansættelsestype:
Fuldtid
Kontaktperson:
Leder af Direktionssekretariatet, HR og Løn Lykke Andersen
Telefon:
21 14 21 48
Ansøgningsfrist:
25. november 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: