Job i PLH Arkitekter
PLH Arkitekter
Vil du være med til at skrive de bedste tilbud? PLH SØGER PQ- & TILBUDSKOORDINATOR Har du en naturlig sans for struktur og detaljeorientering, og brænder du for at skabe resultater gennem stærke, velkoordinerede tilbudsprocesser? Som vores nye PQ- & Tilbudskoordinator får du en nøglerolle i vores virksomhed, hvor du er med til at sikre, at vi til enhver tid præsenterer skarpe og konkurrencedygtige tilbud, der øger vores muligheder for at vinde nye projekter. I denne rolle bliver du en del af vores forretningsudviklingsteam og vil arbejde tæt sammen med et mindre team der skriver prækvalifikationsansøgninger og tilbud. Det er dig, der med din systematiske tilgang og forståelse for branchen bidrager til, at vi har en stærk og sammenhængende tilbudsproces. Du vil arbejde med både prækvalifikationer og tilbudsudformning, hvor målet er at positionere os bedst muligt over for potentielle kunder og samarbejdspartnere. Som PQ- & Tilbudskoordinator vil du spille en afgørende rolle i at samle og strukturere input fra flere samarbejdspartnere, både internt og ekstern, herunder projektledere, specialister og forretningsansvarlige. Dit arbejde vil bl.a. omfatte udarbejdelse af tilbudstekster, referenceprojekter, cv’er og grafisk layout. Dine opgaver som PQ- og tilbudskoordinator: Du vil få en central rolle i at udvikle stærke prækvalifikationsansøgninger og tilbud, og dine arbejdsopgaver vil variere meget i.f.t. det pågældende projekt. Dine opgaver vil inkludere: • Koordinering af tilbudsprocessen fra start til slut, hvilket indebærer at planlægge processen, indsamle den nødvendige dokumentation og sikre en høj standard og kvalitet i alle leverancer • • • • • At udarbejde og strukturere prækvalifikationer og tilbudsdokumenter, så de præsenterer vores løsninger bedst muligt og er tilpasset kundernes behov og krav Samarbejde tæt med vores projektledere for at få indblik i vores løsninger, så du kan skabe en skarp og overbevisende tilbudstekst Research og analyse af udbudsmateriale og kundekrav, så vi opnår en dyb forståelse for projektets præmisser og konkurrencevilkårene Kvalitetssikring af alle dokumenter og sikre, at de overholder både interne standarder og kundens specifikke krav Løbende forbedring af vores tilbudsprocesser ved at analysere tidligere udbud og lære af hver eneste proces • Bistå til afvikling af løbende interne koordineringsmøder (POP) for de forskellige forretningsområder i PLH • • • Løbende udarbejde PLH CV’er Løbende udarbejde PLH Projektreferencer/portfolier Bistå til udarbejdelse af tilbudskonkurrencer, herunder skriveopgaver og grafiske opgaver Hvem er du? Du er en positiv og initiativrig person med en stærk evne til at indgå i samarbejder. Du har gerne erfaring med prækvalifikationer og tilbudsudvikling og har måske arbejdet i en lignende rolle før. Du er en stærk kommunikator, der har let ved at formulere komplekse budskaber på en klar og præcis måde, både skriftligt og mundtligt. Du trives i en rolle, hvor du skal holde overblik og sikre fremdrift i flere projekter på samme tid, og du sætter en ære i at levere høj kvalitet – hver gang. Din tilgang er analytisk og systematisk, og du forstår vigtigheden af at arbejde efter deadlines og mål. Du kan både begå dig på dansk og engelsk, og du er ikke bange for at tage ansvar for at få tingene til at lykkes. Erfaring med det danske marked og arkitektbranchen vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du hurtigt kan tilegne dig ny viden og forstår de centrale processer i tilbudsgivning. Hvad kan vi tilbyde? Du vil blive en del af et dynamisk og ambitiøst team, hvor vi støtter hinanden og arbejder målrettet for at skabe succesfulde projekter. Her er muligheden for både faglig og personlig udvikling i en virksomhed, der værdsætter engagement og innovation. Hos PLH Arkitekter tilbyder vi en flad, agil struktur, der giver dig ansvar og frihed til at udvikle din rolle i takt med virksomhedens vækst. Du vil få et alsidigt og fleksibelt job i en dynamisk, international virksomhed med et stærkt fokus på sociale relationer og medarbejdertrivsel. Du vil få et spændende og udfordrende job i en virksomhed med en stærk samarbejdskultur, hvor din indsats har direkte indflydelse på forretningens succes og udvikling. Hvad er din baggrund? Du har en relevant uddannelse, gerne arkitekt, samt erfaring med lignende opgaver. Erfaring fra en lignende virksomhed er en fordel, og du skal være erfaren bruger af InDesign, da dette vil være et af dine primære arbejdsredskaber. Interesseret? Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Head of Business Development – Christian Ellemose Henriksen. Send din ansøgning med CV og en motiveret ansøgning mærket ”PQ- & Tilbudskoordinator” til [email protected]. Ansøgningsfrist er 15. december 2024, men vi ser gerne din ansøgning før, da vi afholder samtaler løbende.
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.
Oprettet d. 13.11.2024, sidst opdateret d. 13.11.2024 2024-11-13 22:17:20.853
PLH Arkitekter
Vermundsgade 38K, 2100 København ØMere info om virksomheden
TalentefterspørgselAlle aktuelle job