Få opslag som dette inden alle andre

Generalist til digitaliseringsområdet på Rådhuset i Københavns Kommune | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Generalist til digitaliseringsområdet på Rådhuset i Københavns Kommune
Kunne du tænke dig at arbejde med den digitale udvikling i landets største kommune i samspil med mange interessenter? Er du skrap til sekretariatsbetjening, interessevaretagelse, strategi og analyser? Så er du måske vores nye kollega i Kontor for Digitalisering på Københavns Rådhus.
Den digitale udvikling går stærkt. Ny teknologi og digitale løsninger kan bidrage til at løse samfundsudfordringer, udvikle og effektivisere den offentlige sektor og skabe enkle og sikre løsninger i hverdagen for borgere, virksomheder og medarbejdere. I kontoret beskæftiger vi os med strategisk udvikling og samarbejde på det digitale område, og vi er ansvarlige for kommunens udviklingsprogram for forenkling og effektivisering. Vi samarbejder med koncernenhederne i Økonomiforvaltningen og Københavns Kommunes syv forvaltninger.

Om os
I Kontor for Digitalisering har vi ansvar for en række opgaver, herunder:

  • Drive den tværgående strategiske udvikling af digitalisering i kommunen i samarbejde med forvaltningerne
  • Kommunens digitaliseringsstrategi og analyser og delinitiativer herunder bl.a. på AI-området
  • Kommunens udviklingsprogram for forenkling og effektivisering på det administrative område i samarbejde med koncernenheder og forvaltninger
  • Interessevaretagelse og håndtering af initiativer på digitaliseringsområdet fra staten, KL, KOMBIT m.fl.
  • Sekretariatsbetjening af bl.a. kommunens tværgående IT-direktørkreds og digitaliseringschefkreds
  • Kobling mellem digitalisering og kommunens effektiviseringsstrategi og investeringspuljer

Vi arbejder sammen med digitaliseringskontorer i kommunens øvrige forvaltninger og med Koncern IT, som er kommunens tværgående koncernenhed på IT-området.

Vi er et lille kontor med en stærk faglighed og samarbejdskultur. Vi hjælper hinanden med opgaverne, har tillid til hinanden og det er vigtigt, at du kan se dig selv som en del af et tæt arbejdsfællesskab og også vil bidrage til det sociale fællesskab i kontoret.

Kontoret er placeret på det smukke og historiske rådhus tæt på Økonomiforvaltningens direktion, overborgmesteren og de politiske beslutningsfora. Kontoret er en del af Center for Økonomi i Økonomiforvaltningen. Samlet set arbejder der omkring 80 medarbejdere i centret, som er kendetegnet ved et højt engagement og en stærk faglighed. Der afholdes løbende faglige og sociale arrangementer sammen med de andre medarbejdere i centret, herunder seminar, centermøder, fredagsbarer mv. Der er gode personlige og faglige udviklingsmuligheder, og i løbet af din ansættelse har du mulighed for løbende at få nye opgaver og ansvarsområder, ligesom vi har fokus på kompetence- og karriereudvikling.

Om stillingen
Du kommer til at få en bred vifte af opgaver i henhold til dine kompetencer og interesser. Opgaverne kan bl.a. være sekretariatsbetjening, interessevaretagelse og analyse samt opgaver med projektledelse og strategi. Der vil både være drifts- og udviklingsorienterede perspektiver i dit arbejde, og du vil få et solidt indblik i processer i Økonomiforvaltningen.

Kontoret har en bred samarbejdsflade med forskellige interessenter i kommunens syv forvaltninger, KL, staten m.m. Derfor er det afgørende, at vores nye kollega har gode samarbejdsevner, forståelse for at begå sig i en større politisk organisation og kan håndtere dialog med forskellige interessenter.

Om dig

  • Du har en lang videregående uddannelse fx samfundsvidenskabelig kandidat
  • Du har tre til fem års relevant erhvervserfaring
  • Stærke kompetencer indenfor det digitale område og opgaver indenfor forenklings- og effektiviseringsområdet og har solid erfaring med at arbejde i en politisk organisation på det digitale område
  • Gode samarbejdsevner og forståelse for at begå sig i en større politisk organisation

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastlægges i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt. Vi håber, at du kan starte senest den 1. januar 2025.

Udover attraktive fysiske rammer på Københavns Rådhus og et fint socialt sammenhold i kontoret, kan vi også tilbyde adgang til motionscenter, en sund kantine og godt humør.

Vi er en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Caroline Hegelund på mail [email protected] .

Center for Økonomi er en del af Økonomiforvaltningen, som du kan læse mere om på: Økonomiforvaltningen | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk).

Søg via linket senest onsdag den 27. november 2024
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.

Om Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Der arbejder i alt ca. 3.600 personer i Økonomiforvaltningen, hvoraf ca. 300 af os har kontor på rådhuset. De fysiske rammer for dit arbejde vil således være Københavns historiske og smukke rådhus. Her betjener vi overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget, og vi er tæt på det politiske liv i kommunen. Sammen har vi fokus på at skabe værdi for københavnerne og København. Du vil på rådhuset blive en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor motivation, trivsel og det gode samarbejde er i højsædet og med gode muligheder for kompetenceudvikling.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.11.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2688831//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.