Production Technician til BILA End of Line
BILA A/S
Har du erfaring med produktionsmodning, kvalitetssikring og udarbejdelse af produktionsgrundlag? Og vil du være med til at skabe End-of-Line løsninger af høj kvalitet sammen med os?
I BILA End of Line lever vi af at sælge, designe og bygge kundetilpassede End of Line automatiseringsløsninger til kunder i hele verden. Vi er netop i gang med en spændende turn-around, hvor ambitionerne er høje, og hvor der er stor mulighed for indflydelse, ansvar og for at præge vores fremtidige vækst.
Vi søger nu en Production Technician til at styrke vores Technical Operations-team inden for produktionsmodning og kvalitetssikring af vores end-of-line løsninger. Skal du med på holdet?
Om jobbet
Som Production Technician er du ansvarlig for at produktionsmodne og kvalitetssikre skræddersyede end-of-line løsninger til vores kunder. Du arbejder tæt sammen med leverandører og kollegaer fra alle afdelinger for at finde den optimale løsning, der opfylder kundens behov.
Derudover bliver du BILA End of Lines interne CAD-administrator, som står for optimering af opsætning og opbygning samt vedligehold af templates i Inventor og Vault.
Stillingen er nyoprettet, og der er derfor mulighed for indflydelse på egne arbejdsopgaver og ansvarsområder. Vi forestiller os, at dine arbejdsopgaver og ansvarsområder er:
- Produktionsmodning
- Udarbejdelse og kvalitetssikring af 2D-materiale i Inventor
- Sikre tolerancer og angivelser på 2D materiale
- Intern CAD-administrator for BILA End of Line
- Oprette, verificere og opdatere styklister/varenumre og produktionsruter i Navision
- Analyse af kvalitetsproblemer
- Deltage i Reviews med Engineering-afdelingen
- Sparring med kollegaer og projektteam om produktionsteknologi, dokumentation og sikkerhed
- Sparring med leverandører
Om dig
Du er superbruger af Inventor og Vault, og du kommer med erfaring i produktionsmodning og udarbejdelse af produktionsgrundlag, f.eks. fra en metalvirksomhed eller automationsvirksomhed. Din tilgang er løsningsorienteret, og du formår at gennemtænke ting, så intet bliver overset og alle muligheder kommer frem.
Som person tager du naturligt ansvar og ønsker hele tiden at gøre tingene lidt bedre – for dig selv, dine kollegaer og vores virksomhed. Du har naturligt fokus på detaljer og høj kvalitet, og du evner at have flere opgaver i gang og få styret dem sikkert i mål – også når der kommer noget ind fra højre, som forstyrrer din to-do liste og kræver din opmærksomhed nu og her.
Faglige kvalifikationer:
- Erfaring fra en lignende stilling
- Uddannet teknisk designer, teknisk assistent, produktionsteknolog, industriel designer, eller tilsvarende med tegnteknisk erfaring
- Superbruger af Inventor og Vault
- Kompetent IT-bruger inden for programmer såsom MS Office og ERP-system, gerne Navision
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
- Erfaring med 3D, simulering/emulering og programmering af tegneprogrammer er en fordel
- Håndværksmæssig baggrund er en fordel, men ikke et must
Vi tilbyder…
- En plads på holdet som har ambitioner om at skabe morgendagens End-of-Line løsninger af høj kvalitet
- Mulighed for at implementere og arbejde med de nyeste teknologier inden for automation og robotter – og udvikle egne kompetencer inden for disse
- Et meningsfyldt arbejde, hvor du er med fra start til slut leverance
- Frihed under ansvar, og en dynamisk hverdag, hvor vi drives af at blive bedre
- Af personalegoder tilbyder vi bl.a. frokostordning, en aktiv personaleforening, der arrangerer forskellige sociale aktiviteter og events, betalt internet på hjemadressen, sundhedsforsikring og fleksibilitet
Skal du med på holdet?
Så send gerne dit CV og evt. ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte vores Technical Operations Manager, Alex Laursen, på telefon +45 9244 9175.
Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling:
Lokation: Randers
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: