CE Specialist
Aasted ApS
I Aasted leder vi lige nu efter en dygtig CE-Specialist med engagament og stor faglig viden til at supplere vores Maskinsikkerhedsafdeling.
Om Teamet
Som del af CE-teamet vil du indgå i Quality, Health & Safety Management afdelingen, som består af yderligere 13 medarbejdere med høj faglighed indenfor QA, QC, HSE, maskinsikkerhed, fødevarekontaktmaterialer og procesoptimering. Du vil referere til CE Manager og få en nøglerolle i den videre udvikling af Maskinsikkerheds teamet og derigennem have kontaktflader til hele organisationen samt vores kunder og leverandører.
Dine primære opgaver vil være:
- Sikre at Aasteds produkter og anlæg til enhver tid overholder Maskindirektivet og andre relevante direktiver og forordninger samt regulativer for Fødevarekontaktmaterialer.
- Sikre at den elektriske installation på maskiner og sikre styresystemer overholder relevante standarder.
- Arbejde med relevant lovgivning for vores maskiner i resten af verden.
- Være opdateret på nyeste lovgivning og standarder indenfor maskinsikkerhed samt FKM.
- Udarbejde og vedligeholde CE dokumentation.
- Koordinere CE mærkningsprocessen fra salg til færdigt produkt.
- Udføre, validere og godkende risikovurderinger.
- Vejlede og samarbejde med R&D, produktejer samt projektledere.
- Opbygning af processer i forhold til ISO9001
- Rejseaktiviteter kan forekomme i begrænset omfang.
Vi forestiller os at du:
- Er uddannet som maskinmester, maskiningeniør eller elektroingeniør eller lignende teknisk baggrund.
- Du er velfunderet i gældende lovgivning og relevante standarder som f.eks. Maskindirektivet, Fødevarekontakt og el på maskiner.
- Kan blive CMSE- certificeret.
- Har erfaring fra en lignende stilling og gerne en ordreproducerende virksomhed.
- Erfaring med risikovurdering
- Har erfaring indenfor ISO9001.
- Har erfaring med QMS, gerne D4InfoNet.
- Er vant til at arbejde i et ERP-system.
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
Hvem er du?
Som person er du systematisk, struktureret og vedholdende med dine opgaver. Du kan tale med personer fra alle niveauer i organisationen. Du foretrækker at være en del af et arbejdsmiljø, der hele tiden udvikler sig, hvor muligheden for at anvende din specialviden er med til at forme fremtiden for CE-teamet. Du er komfortabel med både at bidrage i fællesskabet og udføre opgaver individuelt. Din kapacitet til at tage initiativ og navigere i komplekse situationer.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af en veletableret, dansk, familieejet eksportvirksomhed, hvor relationerne vægtes højt. Kulturen i Aasted er kendetegnet af, at vi alle er motiverede og stolte af det, vi laver, hvilket skaber et solidt sammenhold og engagement. Vi har en åben, ærlig og direkte tone og gør en dyd ud af at opføre os ordentligt i alt, hvad vi foretager os.
Vi stræber kontinuerligt mod en inkluderende og fleksibel arbejdsplads med lige udviklingsmuligheder for alle vores medarbejdere. Vi tilbyder attraktiv barselsordning, sociale arrangementer og en sund kantine ved Meyers Kantine.
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi afholder samtaler løbende, så send allerede nu din ansøgning og dit CV.
Hvis du har spørgsmål eller blot vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at række ud til Mikkel Klaris CE Manager [email protected] eller Jeanett Gath Head of Quality, Health & Safety [email protected]
Vi opfordrer derfor alle uanset køn og etnicitet, samt seksuel, politisk og kulturel orientering til at søge job hos os.
Du kan læse mere om os og vores arbejde her: www.aasted.eu
Aasted – en dansk pioner
Aasted har i mere end 100 år været markedsleder inden for udstyr og anlæg til chokoladeproduktion i hele verden. I porteføljen af kunder er både mindre, lokale virksomheder og flere af verdens største globale FMCG-spillere.
Vi er på en konstant rejse motiveret af en nysgerrighed, der har gjort os i stand til at retænke, hvad der hidtil har været kendt inden for chokoladeproduktion. Vi sætter spørgsmålstegn ved det umulige – og gør det muligt. Vi lancerer konstant en lang række banebrydende og patenterede løsninger til vores kunder og bidrager tik, at hver enkelt opnår deres unikke vision.
I Aasted er vi mere end 500 mennesker, der gennem passion, erfaring og ekspertise nytænker status quo.
Afdeling: Bygmarken 7-17, Farum
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: