Få opslag som dette inden alle andre

Programchef til realiseringen af Mary Elizabeths Hospital

Region Hovedstaden



Rigshospitalet er nået ind i de sidste faser i skabelsen af fremtidens hospital for børn, unge og gravide. De nye rammer åbner muligheden for et banebrydende hospital med højeste faglighed og samtidigt med det hele menneske i centrum. Vil du være med til at sikre dette?
Vi tilbyder et spændende job som programchef med personaleledelse, hvor du kan være med til at skabe et banebrydende hospital, hvor patienterne og de pårørendes liv skal leves - ​også i m​​ens de er syge. Hospitalet åbner i 2026 og vi er lige nu ved at bygge færdigt og forberede os til indflytningen. Det er afgørende, at vi er klar til at arbejde anderledes, når vi flytter ind. At sikre dette er essensen i denne stilling og vi sigter på at være en del af verdenseliten.

Vi tilbyder en vigtig rolle som programchef. Du får muligheden for at være i dialog med de indflyttende kliniske afdelingsledelser, de forskellige projektledere og forandringsledere i programmet, repræsentanter fra Ole Kirk’s Fond, Rigshospitalets stabsfunktioner m.fl.. Det spændende – og svære – bliver at involvere og engagere dem, der arbejder med patientmålgruppen i en travl hverdag, i hvordan de skal arbejde på nye måder og bl.a. inkorporere legen i dagligdagen, når hospitalet åbner. Her vil du få masser af med- og modspil og helt sikkert stærke holdninger.

Verdensklasse, kulturforandring og stærke fagligheder
”Der er så mange bolde i luften ifm. etableringen af Mary Elizabeths Hospital, at koordinering, teamwork og fælles forståelse for program- og projektrollerne er afgørende. Byggeriet skrider frem efter planen og det, der fylder rigtigt meget netop nu, er hvordan vi bedst muligt forbereder mere end 1500 sundhedsfaglige medarbejdere på de ændrede arbejdsmåder, der venter forude. Hele ideen er, at vi sætter nye standarder for, hvordan hospitalsoplevelsen er for patienter, deres familier og personalet, hvilket ikke blot sker med nye fysiske rammer”, siger Jesper Erdal, der er projektdirektør.

Du bliver en del af programledelsen i en projektorganisation, hvor der i alt er ca. 70 medarbejdere. Som personaleleder får du 3 medarbejdere i reference. Du bliver ansvarlig for organisationssporet sammen med seniorprojektchef Thomas Leth Frandsen, som du også vil referere til. Seniorprojektchefen refererer igen til projektdirektør Jesper Erdal, der også er en del af Rigshospitalets direktion. Det bliver vigtigt at forsætte det gode samarbejde med Ole Kirk’s Fond og Region Hovedstaden. Rigshospitalet har i alt mere end 12.000 ansatte, ligger midt i København og er hele Danmarks højt specialiserede hospital.

Om dig
Som person har du et godt strategisk blik for forretningen samt en veludviklet situationsfornemmelse, så du hurtigt tuner ind på dem omkring dig og kan skabe det gode møderum - også når tingene spidser lidt til. Du må også gerne trives med at have en finger med i mange sager. I din karriere har du:

  • Minimum haft programledererfaring fra større programmer – gerne programcheferfaring
  • Ageret som faglig leder eller måske endda som personaleleder – hvis ikke, så skal du i hvert fald have mod på og talent for personaleledelse
  • Arbejdet i det offentlige med store forandringer.

Det med småt
Du kan læse mere om stillingen i dette uddybende notat.https://recruiter.hr-manager.net/Export/Attachments/ViewFileManagerDocument.aspx?id=fdf07afc-8386-4846-a538-1aeb6e655449&cid=342

Hvis du har spørgsmål til jobbet eller om Rigshospitalet, er du meget velkommen til at kontakte seniorprojektchef Thomas Leth Frandsen på 2015 5813. Du kan også kontakte Jakob Westh fra Mercuri Urval på 6089 6436. Send din ansøgning med CV og andre relevante dokumenter senest den 8. december 2024. Vi har primært fokus på dit CV, så hold derfor gerne ansøgningen på maks. 1 A4-side. Vi forventer at afholde 1. samtaler d. 11. december og 2. samtaler d. 19. december, herimellem vil der være test og en individuel samtale. Ansættelse 01.02.2025 eller snarest muligt.

Stillingen besættes på overenskomstvilkår og ud fra de aftaler, der er indgået mellem regionen og de relevante overenskomstmæssige parter. Rigshospitalet vil være din arbejdsplads.

Afdeling: Ny org

Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2689060//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.