Vi søger en nyuddannet sygeplejerske pr. 1. februar 2025 til vores elektive sengeafsnit i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi på Gentofte Hospital
Region Hovedstaden
Vores yderst velfungerende sengeafsnit 825 består af 30 sygeplejersker og 2 social- og sundhedsassistenter. Vi er så heldige, at vi nu har fået lov at operere endnu flere og søger derfor endnu en kollega.
I vores afsnit modtager vi 70 nye patienter hver uge, der primært indlægges til planlagt kirurgi af hofte-, knæ-, skulder- og albueled. Vores indlæggelsestid er ca. 1,5 døgn. De fleste af vores patienter udskrives samme dag eller dagen efter operationen. Vi arbejder derfor med en meget målrettet og helhedsorienteret sygepleje for at skabe de bedste forløb for vores patienter.
Vi har høj medarbejdertrivsel, gode resultater i vores patienttilfredshedsundersøgelser, samt et godt og tæt mono- og tværprofessionelt samarbejde med vores ambulatorie, læger, fysioterapeuter, sekretærer, portører mm.
Sygeplejen i vores afsnit tager udgangspunkt i primær pleje, og man varetager derfor selv al plejen omkring sine patienter. Dette, mener vi, er essentielt for at skabe de bedste forudsætninger for vores patientforløb. Dog er vi mange kollegaer, og du vil derfor altid have en kompetent sygeplejerske at spare med.
Vi søger en sygeplejerske, som har mod på og lyst til at lære om ortopædkirurgisk sygepleje til elektive patienter.
I din oplæringsperiode vil du blive tilknyttet en mentor og vil være i oplæring i 6 uger. Oplæringsperioden tilpasses de kompetencer, du allerede har, og dem, som du skal tilegne dig, for at arbejde selvstændigt i vores afsnit.
Stillingen er på 32-37 timer i blandede vagter med weekendvagt hver 4. weekend. Man har stor indflydelse på sin vagtplan, så både arbejdsliv og privatliv kan fungere godt.
Vi er en afdeling i udvikling, der står foran en fortsat udvidelse i vores sengeafsnit i de kommende år. Vores passion er altid at søge og forbedre kvaliteten af den sygepleje, vi leverer til patienterne. Med ”Fundamentals of Care” som ramme for vores sygepleje, arbejder vi målrettet gennem relationerne med patienterne for at skabe de bedste forudsætninger for hvert enkelt patientforløb.
Vi lægger meget stor vægt på, at den enkelte medarbejder skal have muligheden for at udvikle sig i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi. Derfor har vi udviklet et karriereudviklingsprogram, kaldet ”Karriereveje”. Programmet fungerer både i eget og på tværs af vores forskellige afsnit. Vi ønsker at understøtte muligheden for tilegnelse af ny viden både gennem kurser og vores ugentlige tirsdagsundervisning, som varetages af både interne og eksterne undervisere.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Stillingen ønskes besat den 1. februar 2025 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst.
Ansøgningsfrist den 29. november 2024
Samtaler afholdes i uge 49
Ansøgningen stiles til oversygeplejerske Karen Fink.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Karen Fink på tlf.nr. 38 67 33 56
Generel information om afdelingen: https://www.gentoftehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-led-og-knoglekirurgi/Sider/default.aspx
Afdeling: Ny org
Borgmester Ib Juuls vej 1, Herlev
Lokation: Gentofte Hospital
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: