Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælpere med styr på SoMe

Nordiske Medier



Har du flair for at skabe godt og relevant indhold til sociale medier? Vil du have relevant kommunikationserfaring på dit CV? Så er du måske vores nye studentermedhjælper til Special- og Lokalmedier i Det Nordjyske Mediehus.
SoMe studentermedhjælper, der skaber engagement
Det Nordjyske Mediehus er i en rivende digital udvikling, og som studentermedhjælper i Special- og Lokalmedier bliver du en del af et dedikeret team, som arbejder med at give nordjyderne opdateringer, overblik, inspiration og underholdning gennem vores medier LigeHer.nu, Seriesport.nu, Vigeur og ANR og de dertilhørende profiler på Instagram, Facebook, TikTok og LinkedIn.

I det daglige bliver det dit ansvar, at det indhold, vi producerer, når frem til brugernes øjne, ører og opmærksomhed.

Du skal bl.a.:

  • Planlægge og producere indhold til forskellige målgrupper på tværs af Special- og Lokalmediers sociale medier.
  • Arbejde med foto- lyd- og video-redigering i fx Canva, CapCut, InShot eller Premiere Rush.
  • Overvåge aktiviteten i forbindelse med vores indhold på sociale medier, besvare spørgsmål og henvendelser eller sende informationen videre.
  • Have mod på at tale med folk på gaden og deltage i diverse events og arrangementer i hele Nordjylland.
  • Dele dine gode idéer og tage initiativer til nyt indhold til vores brugere i tæt samarbejde med vores team.

Vi sørger selvfølgelig for, at du får grundig oplæring i alle opgaver og systemer.

Et skarpt blik for målgrupper og kommunikation
Vi forestiller os, at du er studerende på en relevant videregående uddannelse, som giver dig indgående kendskab til kommunikation og sociale medier. Vi ser gerne, at du er i begyndelsen af dit uddannelsesforløb, og hvis du har SoMe-erfaring med i bagagen, er det et plus.

Du er passioneret og kreativ i forhold til at kommunikere på sociale medier, og du følger med i trends og tendenser online. Du er udadvendt og god til at møde nye mennesker og få dem i snak. Du kan stå bag kameraet og filme, fotografere og redigere - men er heller ikke bleg for selv at stille dig foran kameraet som vært. Du er initiativrig og ser muligheder frem for begrænsninger, når tingene skal lykkes.

Du skal have erfaring med foto- lyd - og videoredigering i fx Canva, CapCut, InShot eller Premiere Rush.

Det er en fordel, hvis du har kørekort - og eventuelt bil til rådighed - så du let kan komme rundt til forskellige lokationer i Nordjylland.

Studerende hos os
Som studentermedhjælper hos Det Nordjyske Mediehus tilbyder vi dig:

  • Et inspirerende læringsmiljø i rammerne af vores innovative mediehus.
  • Spændende opgaver, der giver relevant erfaring til CV’et.
  • En arbejdsplads med et stærkt fællesskab og gode kolleger, som gerne giver dig sparring og feedback.
  • Fleksibilitet, så du samtidig kan passe studie og eksamener.

Læs mere om at være studerende hos os eller mød én af vores mange studentermedhjælpere hér.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte SoMe- og Indholdsudvikler ved Special- og Lokalmedier Anna Sprogøe Dons på mail: [email protected].

Alt det praktiske
Det er et krav, at du er studerende. Stillingen er timelønnet og du skal forvente aften- og weekendarbejde. Stillingen har arbejdssted i Det Nordjyske Mediehus på Østre Havnegade 63-65, 9000 Aalborg.

Sådan søger du
Du søger studiejobbet ved at trykke på linket i bunden af denne side. Du skal uploade dokumenter i PDF-format og evt. billede i jpg/jpeg/png-format.

Ansøgningsfristen er 6. december, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler.

I Det Nordjyske Mediehus ønsker vi at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Bliv en del af fremtidens mediearbejdsplads
Det Nordjyske Mediehus er en moderne, fondsejet medievirksomhed. Vi tror på, at vores tilstedeværelse i Nordjylland er afgørende for, at vi gennem en fælles indsats kan skabe en stærkere og mere forbundet region.

Hver dag – døgnet rundt – bringer vi nyheder om livet i Nordjylland. Vi informerer, inspirerer, involverer og underholder både private og erhvervskunder på relevante platforme – digitalt, på print, med lyd og events. Vi søger perspektiv og er tæt på nordjydernes liv – og sikrer, at de har adgang til de nyheder, historier og indsigter, der betyder mest for dem.

Det Nordjyske Mediehus tilbyder en mangfoldighed af produkter og rummer brands som Nordjyske, Vigeur, ANR og de nærlokale nyhedsmedier LigeHer.nu og Aalborg.nu. Vores datterselskab, Nordiske Medier, dækker erhvervslivet tæt i både Danmark, Sverige og Norge med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder til branchespecifikke områder.

Du kan læse meget mere om os her.

Send ansøgning >

  • Kontaktperson
    Anna Sprogøe Dons
    +4599353367
    +4528498890

Det Nordjyske Mediehus
Det Nordjyske Mediehus Østre Havnegade 63-65

9000 Aalborg

Tlf.: +45 9935 3535

CVR: 18096641

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nordiske Medier



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nordiske Medier

Mimersgade 47, 5., 2200 København N

Nordiske Medier er Skandinaviens største virksomhed indenfor fagmedier med flere end 50 fagmedier i Danmark, Sverige og Norge.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2689265//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.