Rytmisk sang- og korlærer til barselsvikariat i Ringsted Musik- og Kulturskole
Ringsted Kommune
Undervisnings-, Fritids- og Kulturcenter, Ringsted Musik- og Kulturskole og Kulturhus
Er du den rytmiske sang- og korlærer, der kan træde til, når en af vores fantastiske undervisere går på barsel slut januar 2025?
Vi søger dig med de faglige kompetencer på plads og gerne relevant undervisningserfaring – og dig, der finder glæde ved at undervise såvel små som store elever på alle niveauer. Dig, der har en bred og en åben tilgang til genrer og orienterer dig mod samarbejder.
Vi tilbyder en ansættelse på ca. 18/37 med soloundervisning i rytmisk sang samt et børnekor, et ungdomskor og et kor for voksne med KOL. Undervisningen er pt. skemalagt mandag og torsdag – begge dage på Musik- og Kulturskolen. Med stillingen følger en række øvrige opgaver i form af forberedelse, koncerter, møder projekter mm. som aftales og planlægges en sæson frem. Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for musikskolelærere (FMM).
Vi tilbyder et job i gode fysiske rammer med 25 skønne, engagerede og imødekommende kolleger, der står klar til at samarbejde med dig om at udvikle Ringsted Musik- og Kulturskole som et skabende fællesskab for alle.
Ringsted Musik & Kulturskole tilbyder undervisning i musik, billedkunst og animation, drama og dans i gode faciliteter på Ringsteds tidligere kaserne.
Tiltrædelse er pr. 30. januar 2025. Ansøgningsfrist er fredag d. 13. december 2024. Samtaler afholdes uge 51.
Yderligere info ved henvendelse til leder Jacob Brandt Jensen, mobil: 26 14 06 00 eller mail [email protected]
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesform
Tidsbegrænset ansættelse mere end 6 måneder
Arbejdstid
Deltid
Startdato
30. januar 2025
Løn
Efter gældende overenskomst
Antal ledige stillinger
1
Arbejdstid
18/37
By
Ringsted
Region
Sjælland
Land
Danmark
Referencenummer
2024/291
Kontakt
- Jacob Brandt Jensen, 26140600
- Torsten Baggesen, 22331020
Publiceret
13.11.2024
Sidste ansøgningsdag
13.12.2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: