Projektleder
Hammer Andersen
Til Phønix Tag Fyn søger vi en projektleder, der skal være med til at sikre fremtidens tagløsninger.
Om Phønix Tag Fyn:
Phønix Tag Fyn udfører tagpapløsninger til nye bygninger, renoverer eksisterende tage og foretager både store og små tagreparationer. Opgavetyperne spænder bredt, lige fra store tage på mange tusind kvadratmeter til mindre villa- og garagetage. Firmaet er et selvstændigt selskab i den landsdækkende Phønix Tag Kæde.
I mere end 100 år har Phønix Tag tilpasset de danske tage til tiden. Og til fremtiden. Som Danmarks førende kæde af selvstændige tagcentre skaber Phønix Tag værdi for både private kunder og erhverv ved at levere tagdækning af høj kvalitet og med fokus på vedvarende energi,
Læs mere om Phønix Tag på www.phonixtag.dk
Om rollen som projektleder:
I rollen som projektleder bliver du del af et kompetent og veletableret arbejdsmiljø, hvor den faglige sparring vægtes højt. Din hverdag vil bære præg af et stort ansvar, faglig udvikling og alsidige arbejdsopgaver.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Planlægning, igangsætning og styring af entrepriser
- Rekvirering af materialer og materiel samt rapportering omkring forbrugte ressourcer
- Dialog og rådgivning af kunder
- Forhandling og aftaleindgåelse med leverandører og underentreprenører
- Tids- og mandskabsplanlægning
- Styring og daglig kontakt med håndværkere
- Sikre KS styring i projektforløbet
Om dig:
Du er vant til at navigere i forandringer og træffe beslutninger i en hverdag, hvor der er mange igangværende opgaver på samme tid. Samtidig er du ansvarsbevidst fx i forhold til kvalitetssikring, arbejder struktureret med styr på detaljerne og følger op på dine projekter.
Du er en stærk personlighed med en tillidsvækkende facon, der naturligt skaber godt samarbejde og et godt arbejdsmiljø i virksomheden. Du forstår værdien af en god arbejdsplads, der både kan holde på medarbejderne og tiltrække nye. Du bliver del af et mindre team på kontoret, derfor er det vigtigt, at du er engageret og har det godt med at have ”mange kasketter” på i løbet af en dag.
Faglige kvalifikationer:
- Interesse for og erfaring med entrepriseledelse/projektledelse
- Byggeteknisk indsigt, gerne med håndværksmæssig baggrund og/eller uddannelse som bygningskonstruktør eller lign.
- God til at kommunikere i tale og på skrift
- Vant til at arbejde med Office-pakken, især Outlook.
- Erfaring med økonomistyringssystemer er en fordel, men ikke et krav.
Virksomheden tilbyder:
- Et selvstændigt og udfordrende job i en velkonsolideret og velrenommeret virksomhed, der har fokus på fremtidens tagløsninger.
- En flad organisation med engagerede kolleger og en uformel omgangstone med respekt for hinanden
- Løn, der matcher stillingskrav og dine kvalifikationer
- Sundhedsordning
- Firmabil
Interesseret?
Hvis du vil høre mere, så kontakt Steffen Sørensen på tlf 29662072 eller mail.
Upload dit CV via knappen ”Søg stillingen”.
Afdeling:
Lokation: Årslev, Fyn
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: