Erfaren kreditrådgiver til Kredit Erhverv
Arbejdernes Landsbank
Brænder du for kreditanalyse og rådgivning og har du lyst til at tage del i udviklingen af erhvervs- og kreditområdet i Arbejdernes Landsbank? Så er du måske vores nye kollega.
Jobbet
Arbejdernes Landsbank arbejder med at styrke og udvide erhvervsområdet, som er et vigtigt element i bankens fremtidige strategi. Vi tilbyder et spændende job, hvor du som kreditrådgiver skal samarbejde med bankens erhvervscentre, hvor dine arbejdsopgaver blandt andet vil være:
- Yde rådgivning og sparring til erhvervsrådgiverne på finansiering af erhvervskunder, så finansielle løsninger sker på et kvalificeret og robust grundlag.
- Selvstændigt træffer beslutningen indenfor egen bevillingsramme og kvalificerer beslutningsoplæg, som bevilges i bankens kreditkomité og bestyrelse.
- Deltager i kundemøder på større og komplekse erhvervskunder.
- Deltager i udviklingsopgaver som specialist på kreditområdet.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du kommer fra en tilsvarende stilling eller har solid erfaring inden for kreditområdet via et job som erhvervsrådgiver. Du har en uddannelsesmæssig baggrund på kandidat eller HD-niveau.
Derudover forventer vi, at du:
- Har bred erfaring med erhvervskunder ift. brancher, forretningsmodeller og regnskaber
- Kommunikerer og samarbejder i øjenhøjde med fokus på gode løsninger.
- Har stærke analytiske evner og kan formidle viden og resultater enkelt og effektivt.
- Skaber overblik og fokuserer på væsentlige forhold.
- Tager ansvar og handler proaktivt.
- Planlægger og eksekverer effektivt.
Hvem er vi?
Kreditafdelingen i Arbejdernes Landsbank består af fire teams med i alt 30 medarbejdere. Du bliver en del af erhvervsteamet, hvor du bliver kollega med fem medarbejdere, der er specialiseret på erhvervsområdet. Du får reference til kreditchefen på Erhverv.
”Vi tilbyder dig en mulighed for at tage et stort fagligt ansvar og blive en del af en dynamisk og fagligt stærk afdeling med engagerede kolleger. Vi lægger vægt på kvalitet og ansvarlighed, samtidig med at vi har en uformel omgangstone og et godt og respektfuldt arbejdsklima”, uddyber Per Sørensen, Kreditchef Erhverv.
Vi holder til i bankens hovedkontor, Panoptikonbygningen, Vesterbrogade 5 – kun 2 minutters gang fra Hovedbanegården. Her kan du glæde dig til at få fast base, indtil vi i sommeren 2025 flytter til vores nye flotte hovedkontor på Sluseholmen, hvor Metroen går lige til døren.
Vi vil være landets bedste arbejdsplads…
… og det er ikke bare tomme ord. Som medarbejder i Arbejdernes Landsbank får du plads til både dit arbejde og dit privatliv, med mulighed for hjemmearbejde og individuelle ordninger. Vi prioriterer din udvikling og tilbyder løbende kompetenceudvikling samt karrieremuligheder. Det kan du læse mere om her.
Vi tilbyder også en række medarbejdergoder som sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, 7 ugers ferie og meget mere, som vi glæder os til at fortælle dig om.
Vi ser frem til at høre fra dig senest 18. december
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og håber derfor vi hører fra dig snarest muligt. Du behøver kun at sende et CV, men skriv gerne et par linjer om hvorfor du søger jobbet. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.
Vil du vide mere om stillingen eller Kreditafdelingen, er du velkommen til at kontakte Kreditchef for Erhverv Per Sørensen, på tlf. nr. 3848 3856 eller [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!
Del på:
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
18-12-2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: