Management Partner til PeB
Nordea
Aarhus C, DK, 8000
Job ID: 27171
Vi søger en Management Partner til regionsdirektøren for Personal Banking region Jylland Nord & Øst.
Jobbet giver en unik og spændende mulighed for at arbejde med ledelsessupport og ledelsesrelaterede opgaver, som skal supportere både analytisk og driftsmæssigt i forhold til regionens målsætninger.
Du vil opleve en vekslende hverdag med stor selvstændighed og ansvar for egne leverancer. Dit bidrag er vigtigt for hele regionen og derfor stiller det også krav om en høj grad af fleksibilitet og tværfaglig kompetence.
Om jobbet
Om Personale Banking region Jylland Nord & Øst: Velkommen til Personal Banking region Jylland Nord & Øst. Vi er tæt på 300 kolleger, som har ansvaret for omkring 242.000 af bankens privatkunder, fra Horsens i syd, til Hjørring i nord og fra Lemvig i vest, til Aarhus i øst. Vi har i regionen 8 markedsområder, som alle drives af et lokalt lederteam på min. 2 ledere. Om rollen som Management Partner: Som Management Partner spiller du en central rolle i at være medvirkende til at drive regionen og generelt sørge for at leverer effektiv ledelses- og forretningssupport til tiden og af høj kvalitet.
Du vil også arbejde tæt sammen med regionens filialdirektører omkring support af regnskabs- og rapporteringsværktøjer.
Derudover vil du skulle jonglere med store og små opgaver, som til tider har skarpe deadlines.
Som Management Partner vil du blandt andet være ansvarlig for at:
- Sparre og være analytisk support for regionsdirektøren
- Udarbejdelse af analyse- og opfølgningsmateriale af høj kvalitet
- Udarbejdelse af beslutnings- og ledermødemateriale samt proaktivt følge op på aftalte actions
- Budget- og regnskabsprocessen i regionen, herunder opfølgning
- Drive og lede implementeringer af diverse tiltag i regionen
- Samarbejde med kolleger på tværs af forretningsområder
Stilling har base i Aarhus og du vil rapportere til regionsdirektøren.
Om dig
Collaboration. Ownership. Passion. Courage. Det er de værdier, vi bruger som pejlemærker til at blive den bank, vi ønsker at være – og som vi forestiller os, du deler med os.
For at få succes i rollen forventer vi herudover, at du:
- Er ambitiøs og har et stærkt analyse- og eksekveringsmindset
- Arbejder selvstændigt og struktureret og har et godt overblik over de forretningsmæssige discipliner
- Er Superbruger i Excel, PowerPoint og PowerBI
- Er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
- Kan strukturere og fremstille en præsentation, så det væsentlige kommer frem så kort og præcist som muligt
Du trækker formentligt på en baggrund og erfaring med:
- Relevant universitetsuddannelse
- Udarbejdelse af business cases, ledelsesrapportering og P&L regnskaber
Hvis det lyder som dig, så kontakt os!
Næste skridt
Send din ansøgning senest 28/11/2024, men gerne hurtigst muligt da der afholdes samtaler løbende. Tiltrædelse er snarest muligt. Ønsker du mere information om stillingens ansvar og indhold, er du velkommen til at kontakte Regionsdirektør Michael Fangel på tlf. 25196501.
I Nordea ved vi, at en inkluderende arbejdsplads er en bæredygtig arbejdsplads. Vi er overbevist om, at vores forskellige baggrunde, erfaringer, egenskaber og personligheder gør os bedre til at hjælpe kunderne og bidrage til de samfund, vi er en del af. Så kom, som du er.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: